Hjernens kode-adfærd
Grundlag for Biologiske Konflikter

Når det handler om Biologiske Konflikter, er det nødvendigt at definere, hvad der egentlig er grundlaget for en sådan Biologisk Konflikt.

Kære læsere, grundlaget for disse Biologiske Konflikter, som forstås i sammenhæng med udviklingshistorien, kan findes i kapitlet om det ontogenetiske system af tumorer.

Da vi taler om en Biologisk Konflikt, antager vi naturligvis, at disse konflikter ikke kun er humane konflikter, men også animale konflikter, netop Biologiske Konflikter. Konflikter, som åbenbart er biologisk betingede eller forløber efter et vis princip, må have en vis maksime i individets hjerne, der muliggør en sådan "systematisk konfliktadfærd". Jeg kalder dette "hjernens kode-adfærd". I stedet for kode-adfærd kan vi også sige "summen af biologiske adfærdsmønstre". Grundlæggende beskriver alle disse udtryk, at mennesker og dyr lever efter et biologisk adfærdsmønster eller en adfærds-køreplan, som er typisk for den enkelte art. Det er ligegyldigt, hvilket udtryk man bruger. Man bør ikke lave nye dogmer ud af sådanne begreber. Disse termer har eksisteret siden udviklingen af ​​mennesker og dyr, ikke kun siden Darwin.

Disse termer, uanset hvordan de er formuleret, er ikke mine, de er fælles ejendom. Min videnskabelig erkendelse er dog, at denne kode-adfærd står i relation med en vis biologisk konfliktadfærd. Dette er nyt. Der findes allerede en hel række eksperimenter og en hel række resultater. De kunne dog endnu ikke systematiseres, og nogle af dem blev fortolket på en fuldstændig absurd måde.

Et eksempel:  For et par år siden gennemførte amerikanske forskere en angiveligt meget seriøs undersøgelse, som vakte stor opsigt. Formaldehyd – eller ifølge den kemiske formel HCHO, eller myresyrealdehyd, en farveløs, stærkt lugtende gas, der er opløselig i alkohol og vand, med tilsætning af methanol for at forhindre polymerisering –, også kendt som formalin i vandig opløsning, skulle have forårsaget kræft hos rotter.

Normalt undgår rotter formalin i den normale fortynding, der bruges til desinficering og rengøring af operationsstuer, da de hader formalin. De "snedige" forskere havde nu udnyttet denne aversion og koncentreret formalin tusindvis af gange og sprøjtet det stærke koncentrat ind i de stakkels rotters næser flere gange om dagen! De stakkels dyr, som forskerne åbenbart mente ikke havde nogen sjæl, fik et recidiv-DHS hver dag. Efter flere måneder, da eksperimentet var afsluted og rotterne gradvist blev "frigivet", blev deres næser undersøgt under mikroskop: De første rotter, der blev dræbt i slutningen af torturen, havde "kun" ulcera (sår) i næseslimhinden. Rotterne, der fik lov til at leve lidt længere og kom ind i pcl-fasen [*nåede pcl-fasen] (genopbygning af ulcera gennem celleformering) havde såkaldt kræft i næseslimhinden! Hvordan kunne det være anderledes?

Men da dyr ifølge vores officielle videnskabs verdensbillede og vores store religioners tro hverken har en sjæl eller en psyke og bestemt ikke ville kunne opleve biologiske konfliktchok, var der kun én konklusion tilbage: Formaldehyd er kræftfremkaldende! En enestående form for dumhed! Et menneske i samme forsøgsopstilling med et hvilket som helst koncentreret dårlig lugt ville højst sandsynligt have udviklet et såk. næsekarcinom. Men nutidens rent intellektuelle forsker er slet ikke interesseret i den slags overvejelser.

Når et dyr bliver mishandlet på samme sted [*organ] i uge- eller månedsvis – dvs. at forsætte det første mishandlings-DHS dagligt med et nyt recidiv-DHS, kan man fremkalde kræft hos alle dyr. Men det har aldrig været muligt at fremkalde kræft i et organ, der er adskilt fra hjernen, dvs. i et organpræparat. In vitro (= i et reagensglas, dvs. uden for den levende organisme) kan man faktisk kun dyrke sarkomer, dvs. vækst af bindevæv. Disse bindevævsceller har deres multiplikationsimpulser med i bagagen, fordi disse celler er "reparationstropperne" for hurtig ardannelse. Fostervæv har også en lignende "vækstspurt" i en forholdsvis kort periode (op til 9 måneder hos mennesker, dvs. maksimal varighed som graviditet).

Ved siden af menneskets og dyrets normale kode-adfærd findes der også den biologiske konflikt-adfærd. Måske er den ikke engang "ved siden af", men er integreret i den normale kode-adfærd som en mulig variant. F.eks.: Hos hjorte er koronar-ulcus-"kræft"⁴ [*ulcus = celle-minus i ca-fase] den eneste måde, de kan overleve på i måske yderligere to eller tre år, indtil en ung hjort jager dem ud af reviret¹ for altid.

Vi såkaldt civiliserede moderne mennesker har generelt et forstyrret forhold til "sygdom". Vi ser den som en fjende eller som ondskaben in persona, som Guds straf osv. Det er alt sammen forældede gammeltestamentlige tankegange fra et ret primitivt verdensbillede, der ser sygdom som noget ondt, unaturligt, hvor dyr ikke må have en sjæl, men skal forsyne os med kød og pels, og hvor jorden kan ødelægges efter forgodtbefindende.

Kode-adfærden er nogenlunde den samme mellem mennesker og andre pattedyr, men hver race har sin egen specifikke kode-adfærd.

Alt dette danner et harmonisk, kosmisk system, hvor hver art i sidste ende er forbundet med de andre arter på en eller anden måde, selv om denne forbindelse f.eks. kun består i, at den ene dyreart ikke trues af den anden. En kat ville aldrig løbe væk fra en ko eller en elefant, men den ville straks løbe væk, hvis den ser en hund. I løbet af millioner af år har hver dyrerace og også menneskeracen lært at udvikle sin egen kode-adfærd, som den kan eller kunne klare sig med i sin økologiske niche³. En ælling kan svømme fra den første dag i sit liv, den behøver ikke at lære det. Men den skal lære andre ting af sin andemor. En hjort vil f.eks. altid reagere i overensstemmelse med sin hjernekode og forsvare sit revir, selv om den aldrig før har set en anden hjort. Det er simpelthen "indbygget" i koden. Dette gælder for utallige ting, som vi mennesker også ville gøre intuitivt i overensstemmelse med vores hjernes oprindelige kode (urkode), forudsat at vi endnu ikke har mistet vores naturlige adfærd som følge af den såkaldte civilisation.

Noget så fundamentalt vigtigt som fødslen af et barn er blevet håndteret af mennesker i millioner af år uden problemer. En mor har altid vidst, hvordan hun føder sit barn, nemlig i en hugsiddende stilling, som er den nemmeste og mest fysiologiske måde. Men hun vidste også, at hun skulle klippe navlestrengen over og lægge barnet til brystet efter først at have renset det. Men hvis man overværer en fødsel i dag og ser med hvilken ufattelige dumhed naturens mest primitive regler tilsidesættes – for slet ikke at tale om igangsættelsen af fødslen og det såkaldte "kejsersnit", så undrer man sig virkelig over, hvorfor sådanne mennesker hævder at være intelligente. Heldigvis har kvinder for nylig vundet kampen for deres ret til en naturlig fødsel...

Selv for at opdrage deres børn er folk nødt til at læse tykke bøger eller gå på universitetet for at lære nogle rent intellektuelle såkaldte pædagogiske metoder udenad, som normalt ikke fungerer i praksis. Hver eneste hundemor eller spurvemor kan klare det uden problemer og meget bedre uden universitet! Der findes sandsynligvis ikke noget dyr på jorden, der kommer i nærheden af den menneskelige civilisations race, når det gælder dumhed i forhold til kode-adfærd [* kode-fejladfærd-dummhed, Code-Mißverhaltens-Dummheit].

Selvom vi flittigt træner os selv i at ignorere hjernens kode, er faktisk alle vores følelser/fornemmelser², beslutninger og handlinger væsentligt præget af denne kode-adfærd. Men det værste indgreb i vores menneskelige kode-adfærd er hormonmanipulation. Ikke desto mindre er hvert DHS et nyt bevis på, hvor præcist psyken korrelerer med konflikter, hjernen med Hamer Fokus og organet med "kræft"⁴. Der findes aldrig en undtagelse, bortset fra systematiske undtagelser, f.eks. hos venstrehåndede.

!! Lovmæssigheden af denne korrelation og summen af alle korrelationer mellem alle levende væsener i skabelsen – f.eks. også mellem mennesker og "deres bakterier" – er sammenlagt naturens lov.
Enhver overtrædelse er en slags mord eller selvmord. Kun troldmandslærlinge kunne i deres uforstand ønske at overtræde denne lovmæssighed.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 - overs. note: revir: et område, som et dyr betragter som sit territorium. I Germanische Heilkunde gælder revir også for mennesker. Der findes det kvindelige (hunlige) og mandlige (hanlige) revir område.
2 - Tysk: "Empfindungen" (findes sandsynligt ikke på dansk)
3 - Niche er i økologien en arts plads i naturens store sammenhæng. Nichen er ikke kun den fysiske plads, men også artens funktion og betydning i det økologiske system; Danmarks Nationalleksikon, lex.dk.
4 - Overs. note: "kræft" = såkaldt "sygdom". I sine tidlige skrifter refererer dr. Hamer til ca-fasen som "kræft" eller "karcinom". I modsætning hertil definerer konventionel medicin enhver form for celleforandring som kræft – uanset om det er ca-fase eller pcl-fase.

* [oversætterens note]