Wojtyla-princippet

Wojtyla-princippet - opkaldt efter paven Johannes Paul II, også kendt som Karol Wojtyla.

Navnet Wojtyla er ungarsk og betyder Attila; det var navnet på hans jødiske far. Moderen var ligeledes ungarsk jøde og hed Katzorowska. Navnet Katz = Khan Zadok = den retfærdige Kahn, et meget almindeligt jødisk navn, der senere blev synonym med de khazarisk-jødiske præster eller rabbinere; "vores Katz = vores rabbi". I Rheinland ville man sige: "vores Moesch = vores Moses = vores rabbiner".

Fornavnet Karol (= Karel) stammer ikke fra den såkaldte frankiske kejser Karl (som angiveligt aldrig har eksisteret), men er et gammelt jødisk navn, der kan oversættes med:
„Og den persiske konge, Kyrios Elamin, med hovedstaden Susa – som den persiske konge Kyros (jødernes oprindelige gud) havde gjort til sin hovedstad – sagde (derfor: Gud sagde) f. eks. „Lad der blive lys“.

Kyros eller Kyrios Elamin betyder egentlig "alemanernes herre", for Elam var en alemannisk koloni, hvorfra de overskydende unge alemanniske mænd i årtusinder udvandrede til deres egen slags, dvs. til den alemanniske koloni (via Donau, Sortehavet, Eufrat og Tigris) i Mesopotamien, landet mellem de to floder.

Navnet Is-ra-el betyder: "sønnerne af alemannernes konge". Det gjorde stort set alle germanske stammer1, f.eks. hettiterne eller chattiterne med deres hovedstad Chattusa (= Hattusa), en koloni tilhørende chatterne (det nuværende Hessen2).

Sin ungdom tilbragte Karol Wojtyla sammen med jøder af mosaisk tro og besøgte ofte synagogen. Hans venner var også næsten udelukkende jøder, og han var ofte målmand på et jødisk fodboldhold.

Overrabbiner Israel Meir Lau minder i sin nekrolog om, at han og paven måske har mødt hinanden én gang før. Han fortalte i radioen, at paven sagde: "Jeg husker din bedstefar, rabbiner Fränkel fra Krakow, meget godt"… "Jeg kom ofte i synagogen. Din bedstefar var altid omgivet af sine børnebørn".

I 1938 indskrev han sig på Jagiellonen-universitetet for at studere filosofi og polsk litteratur. Efter udbruddet af Anden Verdenskrig blev universitetet lukket af de tyske besættelsesmyndigheder. Karol Wojtyła fortsatte imidlertid sine studier på undergrundsuniversitetet, og dermed kunne han sandsynligvis undgå at blive deporteret til tvangsarbejde i Tyskland.

Der er mange spekulationer om, hvordan Karol Wojtyla tilbragte krigstiden.

Et billede (1939) viser ham som soldat to måneder før udbruddet af Anden Verdenskrig, da han deltog i en militærøvelse på en øvelsesplads i det vestlige Ukraine og senere i det østlige Polen. Han blev angiveligt endda fængslet (?)3 af tyskerne, men kunne forhindre at blive deporteret til tvangsarbejde i Tyskland. Han arbejdede også i et stenbrud. Og det siges, at han også har arbejdet som sælger i et kemikaliefirma (IG Farben) i Polen – som solgte cyanidgassen Zyklon B og malthion til nazisterne, der anvendte dem i Auschwitz.
(ifølge forskellige sider på internettet).

Da den tyske invasion af Polen begyndte, gemte Karol Józef Wojtyla sig, åbenbart fordi han vidste udmærket godt, at han både ifølge nazisternes racelove og ifølge jødisk lov var en "Moses-jøde". Hvorfor skulle han ellers have handlet sådan?
I oktober 1942 trådte han ind i det hemmelige præsteseminar i ærkebispedømmet Kraków, som (selvom det for længst var forbudt) fortsatte med at eksistere i det skjulte. Han studerede katolsk teologi og fandt tilflugt hos ærkebiskop Adam Stefan Sapieha indtil krigens afslutning i 1945.

Spørgsmål:
Hvorfor handlede han sådan, hvis han ikke frygtede at blive afsløret som jøde?

Karol Wojtyla som præstestuderende

Den 1. november 1946 blev Wojtyła hemmeligt ordineret til præst.

Netop samme tid lærte han også den jødisk-polske læge Wanda Półtawska at kende (var hun gift dengang? senere 4 eller 5 børn). Først var han blot hendes skriftefader, men senere blev hun hans nærmeste fortrolige.

I 1954 fik han sin doktorgrad og blev professor ved Universitetet i Lublin.

I 1958, da han kun var 38 år gammel, var han allerede (den yngste) auxiliærbiskop4 i Krakow.

I Krakow ser Wojtyla og Wanda hinanden hver dag. På grund af en forveksling bliver de holdt for søskende, og sådan forbliver det for altid. Hun kalder ham "bror", og sådan underskriver han også sine breve. Han forkorter hendes fornavn fra Wanda til Wandusia, "min kære Dusia". De tilbringer næsten alle ferier sammen, camperer i de polske bjerge og senere rejser hun til Rom og Castel Gandolfo, pavens sommerresidens. "Selvfølgelig" – sådan mener fader Adam Boniecki, chefredaktør for det krakowske ugeblad "Tygodnik Powszechny", der kender Wanda Półtawska godt – "selvfølgelig var det kærlighed."

Det er meget mærkeligt, at præst-(rabbineren?) Wojtyla bruger hver eneste ledige minut og hver eneste ferie på at tilbringe tid med hende i bjergene og campere der sammen med hende, uden at hendes mand og hans biskop har noget imod det. Det ser ud til, at han har levet livet som en (gift) rabbiner iført en præsts sutane (*præstekjole).

Uanset hvad der skete – om, hvordan og hvad der foregik – vil det helt sikkert være op til historikerne at finde ud af det helt nøjagtigt.

Efter hans død har Wanda Półtawska skrevet en bog om sit "forhold" til paven Wojtyla. I en bog på 600 sider har hun offentliggjort et lille udvalg af breve og dagbogsnotater.

Hun har angiveligt spurgt ham ved hans dødsleje: "Skal jeg tilintetgøre alt?" – hvortil Wojtyla angiveligt svarede: "Det ville være en skam".

Og dermed reagerede hun på hård kritik: "Hvorfor skulle jeg ikke have lov til at skrive om det?" "Det var paven, der ønskede, at jeg skulle vidne om det. Det var hans ønske!"

Da pave Johannes Paul II døde den 2. april 2005, var Wanda Półtawska blandt de få nære fortrolige, der var til stede ved hans dødsleje.

En anden nær fortrolig til Karol Józef Wojtyla, alias Johannes Paul II, var kardinal Jean-Marie Lustiger fra Paris, alias Aaron Lustiger, som var Moses-jøde ligesom Karol Wojtyla.

Da jeg sad fængslet i Europas forfærdeligste fængsel i Fleury-Mérogis i Frankrig, dømt af Frankrigs højeste rabbiner, François Bessy, døde paven den 2. april 2005. Begravelsesceremonien fandt sted den 8. april 2005 på Peterspladsen i Rom.

I øvrigt siges det, at Wojtyla ikke blot blev begravet i en krypt, men i krypten (med jord, der var blevet fløjet ind fra Israel) – altså begravet efter jødisk skik.

Da hans lig blev båret ned i krypten, sagde regerings talsmand pludselig og helt uventet i det franske stats-tv: "Egentlig var paven slet ikke polak, men jøde. Hans forældre var begge ungarske jøder. Men det var jo godt. Derfor var forholdet til Israel så varmt."

Man skal bare forestille sig dette klovneteater:
Den jødiske rabbiner(?)-pave spiller den katolske pave ved Klagemuren i Israel og var sandsynligvis endda stolt af, hvor troværdigt han spillede rollen. I mellemtiden kan man finde oplysninger om dette på internettet. Den jødiske historiker Yaakov Wise fra Manchester kom kort efter pavens død i april 2005 til den erkendelse, at den afdøde pave var jøde på sin mors side.

(kreuz.net)
Wise er en lærd, der beskæftiger sig med ortodoks jødisk historie og filosofi. Han foretog undersøgelser af den afdøde paves slægtstræ på moderens side.
Det rapporterede det britiske ugeblad "Manchester Metronews" efter Johannes Paul II’s død.

Vidste Johannes Paul II, at han havde jødisk blod i årene?
Den jødiske historiker Yaakov Wise fra Manchester hævder, at det var tilfældet. Ellers kan man ikke forklare, hvorfor den unge seminarist i 1940 gemte sig for nazisterne.

Allerede dengang, den 8. april 2005, spurgte jeg mig selv:

"Hvad er formålet med, at det bliver offentliggjort nu, at Wojtyla var jøde?

Der findes egentlig kun én fornuftig forklaring på det:
Man ønskede åbenbart at formidle til alle mennesker verden over, at det jo er helt normalt, at (alle?) førende positioner bør indtages af jøder (konger, kirkeledere, regerings- og statsansatte, industriledere, dommere, professorer, chefredaktører eller bankdirektører …). Alle skal opfatte det som en selvfølge, at kun en jøde kan og må besætte en førende stilling. Og hvis vores kansler har modtaget B'nai B'rith-ordenen (kun for jøder) – ja, så er det jo efterhånden også helt "normalt".

Kernen i Wojtyla-princippet:
I dag er stort set alle øverste ledere i en stat, herunder også i dens delstater (Länder), højesteretter, banker, øverste myndigheder, universiteter, presse, medier osv., jøder, men kryptojøder, dvs. hemmelige eller forklædte jøder.

Hvordan ville det ellers være muligt, at Germanische Heilkunde i 30 år er blevet bekæmpet med alle midler, forhindret og holdt hemmelig, og at Hamer5 taber alle retssager og altid fremstilles som en kvaksalver i medierne?

Jøderne praktiserer imidlertid på verdensplan Germanische Heilkunde udelukkende inden for deres egne rækker, med en overlevelsesrate på 99 % ved kræft (uden kemoterapi og morfin!) – mens 98 % af ikke-jøderne bliver tortureret til døde med kemoterapi og morfin.

Det er selvfølgelig kun rabbinerne, der ved, hvem der er jøde, og naturligvis jøderne selv. Især i de sidste 20 år har disse talmud-jøder ødelagt Tyskland, plyndret landet og gennem multikulturel indvandring fuldstændig ødelagt dets identitet.

Men når hele det falske spil først begynder at gå i opløsning, og folk gennemskuer det, styrter hele det talmudiske facade af svindel og løgne sammen som et korthus.

Siden da har jeg tænkt over "Wojtyla-princippet".
Jeg kalder det Wojtyla-princippet, fordi dette eksempel gør det ekstra tydeligt og letforståeligt. Faktum er, at Wojtyla-princippet har eksisteret i mange århundreder – måske endda næsten to årtusinder (havde Cæsar en jødisk mor eller bedstemor? – se "Cæsar Alexander Springer"). Men jøderne betragter uden tvivl Alexander af Makedonien som en af deres egne.

Alexander var den såkaldte bibelske Davidos = David, for "dividus" eller "dividos" var Alexanders tilnavn, lige siden han i ørkenen var blevet udråbt til gud af Amon-præsten. Der har naturligvis aldrig eksisteret en jøde ved navn David. Men jøderne venter på genoprettelsen af Alexander Davidos’ rige = det davidiske rige.

Jeg er ikke den første, der har erkendt Wojtyla-princippet. Jeg giver det blot et navn, fordi jeg ønsker at illustrere Wojtyla-princippet ved hjælp af mit eget eksempel og Germanische Heilkunde – den største gave fra guderne i menneskehedens historie, som jøderne verden over har omdannet til den værste forbrydelse i menneskehedens historie mod ikke-jøder.

Dette princip vil jeg gerne sammenfatte kort:
Forestil jer en ræv i en gåseflok (den såkaldte ulv i fåreklæder), der har skaffet sig en gåsefjerdragt og taget den på. Nu spiller han rollen som gås. Men hver nat bliver der to gæs mindre. Den ene gås giver ræven til sin rævehun, den anden spiser han selv. Det vil sige: Han spiller en gås (pave), men er en rabbiner-ræv.

På samme måde optrådte pave Wojtyla i Vatikanet som den katolske pontifex. For som jødisk rabbiner (?), sammen med sin jødiske kæreste (læge)/rævehun og sin ligeledes jødiske håndlanger Ratzinger, vidste de alle sammen udmærket godt, hvordan jødiske patienter i 99 % af tilfældene kan overleve deres kræft ved hjælp af Germanische Heilkunde.

Det er næsten ufatteligt!

Det største massemord (citat fra Niemitz) begået af Jahves (= Joves) stedfortrædere på jorden "in nomine patris et filii et spiritus sancti". Det er klart, at en jøde, for hvem troen på Talmud naturligvis står langt højere end hans "camouflage tro", ikke har nogen skrupler.

Og han skal nu snart saligkåres. [1. maj 2011]

Nå, som teolog har jeg sat mig lidt ind i sagen.

Både jødiske og talmudiske paver var slet ikke nogen sjældenhed i fortiden. Paul VI, der udnævnte Wojtyla til kardinal, var ifølge velinformerede kilder angiveligt også jøde, ligesom Johannes XXIII og Pius XI. Der er i kirkens historie flere paver, hvis jødiske baggrund er officielt dokumenteret. Var de øvrige så krypto-jøder (dvs. hemmelige Talmud-jøder)?

Og hvis man følger logikken videre:
Ligesom man helt sikkert ikke ville acceptere en ikke-jøde som leder af den jødiske Rothschild-bank, ville man heller ikke acceptere en ikke-jøde som leder af den katolske kirke. Man ved også, at siden kristendommens opståen (150 e.Kr.?) har den jødisk-katolske kirke samt synagogernes Sanhedrin aldrig skadet hinanden. Måske har Wojtyla-princippet været gældende fra begyndelsen, så der aldrig har været en ikke-jødisk pave?

Derfor har jeg kaldt det "Wojtyla-princippet".
Fremover skal alle straks forstå, hvad det drejer sig om, når man bruger dette udtryk, nemlig: „Ulven i fåreklæder“. Så har folk i fremtiden lettere ved at gennemskue dette princip: Åh, vores borgmester, ministerpræsident, bankdirektør og overlæge også – se bare, overalt finder man Wojtyla-princippet. Og alle gør det samme: De ødelægger, plyndrer og udrydder os, men udadtil opfører de sig, som om de er "et menneske som du og jeg".

Nu forstår man måske også, hvorfor Germanische Heilkunde ikke kan prakticeres eller eksistere uden en retsstat6, for de to ting er uløseligt forbundet med hinanden.

Dr. Ryke Geerd Hamer

→ PDF Dokument


Oversætterens bemærkning: De ord og sætninger, der er fremhævet med sort, er ikke fremhævet i Dr. Hamers oprindelige artikel (se PDF-dokumentet). Oversætteren har fremhævet disse ord for at få visse navne til at skille sig ud og for at fange læserens opmærksomhed på bestemte sætninger eller spørgsmål. Nogle af de fremhævede navne og udtryk forekommer ofte i Dr. Hamers breve og skrifter.

1 – oversætterens note: Regionen blev opkaldt efter den stamme, der bosatte sig der.
2 – Delstaten Hessen ligger i det vestlige centrale Tyskland.
3 – oversætterens note: (?) ?   Et spørgsmålstegn ved siden af et navn eller en titel eller et spørgsmålstegn midt i en sætning, med eller uden parenteser, betyder, at Dr. Hamer ikke er 100 % sikker eller har tvivl om kilden.
4 – auxiliærbiskop = hælpebiskop
5 – oversætterens note: Dr. Hamer bruger undertiden sit efternavn, når han taler om sig selv.
6 – Citat fra Dr. Hamer:

„Germanische Heilkunde® er ikke mulig uden en retsstat, og en retsstat er ikke mulig uden Germanische Heilkunde®... Uanset hvor denne retsstat måtte ligge, skal det blot være en ægte retsstat – uden en "stat i staten", uden mafia, uden frimurerloger og religiøse institutioner inden for staten, uden propagandamaskiner, der tilhører "staten i staten". En stat altså, hvor alle mennesker, reelt, har samme rettigheder, samme værdighed, samme frihed.“ 

Citat fra Dr. Hamers brev den 21.12.2007