Immunsystem –
hvad er det egentlig?

I den konventionelle medicin betragtes "sygdom" generelt som "naturens fejl", som kollaps af det såk. "immunsystem", som noget "ondartet", der prøver at ødelægge organismen, og derfor skal den med alle midler – med medicinsk-militærisk strategi – bekæmpes og udryddes.

Man troede også, at "immunsystemet" (uanset hvad man forstillede sig under et immunsystem – i det mindste en slags forsvarshær i kroppen) var svækket, så de dårlige små kræftceller eller mikrober kunne finde et hul, hvor de kan trænge ind i vævet og sprede sig. Og så vil det handle om, at vi kan mobilisere vores krops forsvarshær, det såkaldte "immunsystem", mod den ondartede angriberhær af mikrober eller kræftceller, der angiveligt prøver at ødelægge os.

Men jeg har opdaget, at der slet ikke findes nogen "sygdomme" i gamle medicinsk forstand – men alle symptomer, som vi kaldte såk. sygdomme, er tofasede ”Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer”. Det, vi har kaldt "sygdom" (den formentlige sygdom), repræsenterer kun 1 fase af et SBS.

Alle såkaldte sygdomme er tofaset. Tidligere observerede vi omkring 1.000 sygdomme, da vi ikke forstod eller kendte disse sammenhæng. 500 blev kaldt kolde såk. sygdomme, hvor patienten havde forsnævrede hudkar, var bleg og havde tabt sig i vægt. De andre 500 blev kaldt varme såk. sygdomme, med feber, udvidede/forstørrede kar, god appetit, men stærk træthed.

Alle disse formentlige sygdomme blev betragtet som separate "sygdomme". De var beskrevet i vores lærebøger, og vi skulle lære dem udenad til statseksamen. Nu viser det sig, at alt var forkert. De var kun halve ​​sygdomme, og derfor findes der nu kun ca. 500 Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer (SBS), der består af to faser:

•  Den 1. fase er altid den kolde, konflikt-aktive, sympatikotone stress-fase.
• Den 2. fase er, hvis konflikten er løst, altid den varme, konflikt-løste, vagotoniske helbredelsesfase.

Den Tredje Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde®, klassificerer alle såk. sygdomme efter kimlag: det indre, midterste og ydre kimlag, der dannes i begyndelsen af embryonal udvikling.

Hver celle eller organ i kroppen hører ikke kun til ét bestemt såk. kimlag, men udviklingshistorien bestemmer også, at hvert kimlag er knyttet til

• en konkret hjernedel,
• en bestemt type af konfliktindhold,
• en bestemt lokalisation i hjernen,
• en bestemt histologi,
• specifikke kimlag-relaterede mikrober.

Derudover har hvert SBS en meget speciel Biologisk Betydning.

Vi havde forstillet os, at mikrober er årsagen til såkaldte infektionssygdomme, og vi troede at det var indlysende, fordi vi altid fandt disse mikrober i tilfælde af såk. infektionssygdomme. Men vi har simpelthen glemt eller overset den første fase af såk. infektionssygdomme, da disse formentlige infektionssygdomme altid blev indledt af en konflikt-aktiv fase. Og først når konflikten er løst, må mikroberne blive aktive. Derfor er mikrober ikke vores ”fjender”, men hjælper os og ”arbejder” på vores kommando, dvs. på kommando af vores organisme, dirigeret af vores hjerne.

Lad os se på mikroberne som tre grupper af arbejdere:

• Dem, der skal rydde op i affald (affaldsopsamlere), mycobacterium tuberculosis, som f.eks. fjerner tumorer i tarmen (af det indre kimlag) i helbredelsesfasen (kun cellenedbrydning!). Men vi vil gerne fremhæve med det samme, at mykobakterier formerer sig i samme takt som tumorer af gammel-hjerne-styrede organer af endoderm og (gamle) mesoderm i den konflikt-aktive fase, men kun „arbejder“ (er aktive) i den konflikt-løste fase (pcl-fase).
   
• Dem, der igen skal udjævne et bombekraterfelt (terræn-arbejdere), virus (hvis de eksisterer¹). De genopbygger ulcera, dvs. de bringes på niveau med det omgivende væv (celleopbygning). Virus (hvis de eksisterer) findes kun i helbredelsesfasen og kun hos storhjerne-styrede organer, som tilhører det ydre kimlag. Symptomer er: vagotoni, som regel feber, hævelse af epidermis (overhuden) eller slimhinder, og faktisk kun hævelse af pladeepithelslimhinden blandt de forskellige slimhinder.
   
• Dem, der kun "bearbejder" organ-defekter (osteolyser, nekroser) af det midterste kimlag. Bakterier, der bedst kan sammenlignes med gravemaskiner, der fjerner murbrokker, så der kan bygges et nyt hus; med andre ord, så organismen korrekt kan reparere defekten (celle-nedbrydning hhv. celle-minus og celle-opbygning!). Men også her formerer bakterierne sig kun i helbredelsesfasen eller efter skader, hvor bakterier altid er til stede.

Hvis der mangler "specialmikrober", så forløber helbredelsesfasen (pcl-fasen) biologisk ikke optimalt, f.eks. non-A, non-B, non-C hepatitis.
Foringen af levergangene, som består af pladeepitel, og som ændrer sig ulcerøst på grund af en biologisk revir-ærgrelse-konflikt², således at udstrømningen af galde forbedres med en større diameter (= Biologisk Betydning), lukkes netop på grund af hævelse. Konsekvens: Galde ophobes og kan ikke længere løbe ud. Hvis mange galdeveje i leveren er påvirket samtidig, bliver patienten gul: icterus, gulsot, brun urin, lysegul afføring på grund af manglende galdepigment.
Men det er ikke virus, der forårsager hepatitis, som vi smarte læger troede i vores enfoldighed, men de er nyttige for vores organisme, hvis de eksisterer, og optimerer helbredelsesprocessen.

Men det er vores hjerne, der bestemmer, hvilken slags bakterier der får lov til at hjælpe os, og hvornår og hvordan de må arbejde i et bestemt område.

Og på samme måde bliver de angiveligt patogene mikrober på hjernens kommando til "godartede, apatogene" mikrober igen. De forsvinder til et sted i kroppen, hvor de ikke forstyrrer, men hvor de kan blive reaktiveret når som helst, når der er brug for dem igen. På grund af manglende viden fejlfortolkede vi ikke kun alle såkaldte sygdomme (SBS), men vi var selvfølgelig heller ikke i stand til at behandle en eneste patient årsagsmæssigt korrekt.

Hvis nu mikroberne ikke er en hær af fjender, men en hær af venner, som er overvåget og kontrolleret af organismen, hvad er så det såkaldte immunsystem – en hær af "dræberceller", fagocytter, T-lymfocytter osv., støttet af en bataljon af serumreaktioner?

Eller formuleret på en anden måde: Hvad er der tilbage af det såkaldte "immunsystem"? Svar: Kun fakta, ikke et imaginært system.

Fordi "immunsystemet" – dette uklare, udefinerede begreb, som anvendes vilkårligt, hvad enten det drejer sig om den aktive (ca) eller den konfliktløse (pcl) fase, eller om kræft, sarkomer, leukæmi eller AIDS, eller om alle såkaldte "smitsomme sygdomme" – eksisterer slet ikke i den forstand, som man hidtil har antaget.

Virus og T-lymfocytter er angiveligt også væsentligt involveret i den såkaldte "immundefekt-sygdom AIDS". Selve HI-virus findes dog aldrig hos AIDS-patienter. Der blev aldrig nogensinde observeret obligatoriske symptomer efter en såkaldt HIV-infektion – som vi kender det fra mæslinger eller røde hunde. Det er også meget mærkeligt, at "AIDS" som en såk. "virussygdom" kan opføre sig helt anderledes end alle andre "virussygdomme", som altid gælder som overstået, når antistoftesten er positiv. Det siger sig selv, at sådanne tydelige symptomer naturligvis altid medfører en hel række blod- og serumreaktioner. Men da der ikke findes noget "klinisk sygdomsbillede af aids", er vejen åben for vilkårlige medicinske diagnoser.

Hvis en person ikke testes positivt for HIV og bliver syg med f.eks. kræft, leddegigt, sarkom, pneumoni, diarré, demens, svampesygdomme, tuberkulose, feber, herpes eller alle former for neurologiske symptomer eller nedsat funktionsevne, så er alle disse sygdomme helt normale såk. sygdomme i henhold til vores gamle opfattelse af sygdom.

Men hvis den samme person har en positiv HIV-test, bliver alle disse sygdomme fortolket som maligne "AIDS-symptomer" – man kunne næsten sige: fortolket som "AIDS-metastaser" – hvilket betyder, at den uheldige "AIDS-patient" snart vil dø en smertefuld død.

HI-virussen, som ikke eksisterer (den såkaldte opdager af AIDS, Montagnier, sagde i et interview med en spansk avis, at han aldrig havde set en AIDS-virus!), forstås primært på den måde, at patienter, der er "ramt af den dødelige AIDS-pest" til sidst dør af kakeksi og panmyelophthisis, dvs. at de ikke længere kan producere blod.

Vi finder også den samme proces i knogle"kræft" eller mere præcist knoglesvind"kræft", dvs. osteolyser i skelettet, som altid optræder sammen med panmyelophtisis (anæmi) og den tilhørende konflikt – afhængig af lokaliseringen af den berørte del af skelettet – er en bestemt selvværdstab-konflikt (SWE = Selbst-wert-einbruch).

Helbredelsen af SWE er en callus-nydannelse af knogleosteolyse (re-kalcifikation) med tegn på leukæmi. Men kun folk, der ved, at de er hiv-positive, eller som tror, at de er hiv-positive, får "AIDS"!
Underligt nok er dette bemærkelsesværdige fænomen endnu ikke blevet undersøgt. Så det hele må have noget at gøre med psyken. For at være mere præcis: Hvis folk først for alvor bliver syge, når de får at vide, at de er hiv-positive, så er det virkelig på tide at undersøge, hvad der foregår i psyken på en patient, der får en så forfærdelig diagnose og prognose med en dødelighed på 50%.

Ligesom vi altid var bange for kræft, fordi den var "ondartet", har vi også altid været bange for "ondartede mikrober".

Selv om det ikke er helt ubegrundet at være bange for epidemier, er de ikke forårsaget af mikrober, men af civilisationen – og igen af vores civilisations mange fejltagelser.

Grundlæggende er der to muligheder med hensyn til bakterier: Enten er alle mikrober (i hver region) endemiske, dvs. alle mennesker bærer dem, ingen kan få "nye" mikrober, fordi alle allerede bærer de mikrober, der er almindelige i regionen (*region europa, asien, amerika, afrika osv.) – eller "hygiejne", isolation og vaccinationer forhindrer mennesker i at få mikrober eller at være påvirket af deres konsekvenser i form af toksiner etc. Det er sådan, vores såkaldte civilisation forsøger at gøre det. I naturen, hos dyr eller hos primitive folkeslag, findes det faktisk ikke.

Med hensyn til den såkaldte "smitterisiko", specielt i forhold til eksotiske mikrober, kan vi sige: Ligesom vores organisme eller vores hjerne-computer ikke har noget program til biler, fly eller fjernsyn, er vores hjerne-computer ikke udstyret til at vi rejser tusindvis af kilometer inden for få timer, dvs. til helt andre klimazoner med andre mikrober. Det, der er helt normalt for de mennesker, der bor der, fordi de har boet der siden deres barndom og dermed er vant til det, er på ingen måde normalt for os rejsende.

Det såkaldte immunsystem, som vi havde forestillet os som en slags hær i vores krop, der ødelægger de "ondartede" kræftceller og de "ondartede" mikrober i et stort slag, eksisterer ikke i denne forstand. Denne opfattelse skyldes den tidligere fuldkomne uvidenhed om "sygdommens" natur og den manglende evne til korrekt at evaluere og klassificere de mange fakta og symptomer fra det serologiske og hæmatologiske felt.

Vores moderne konventionelle medicin med sine utallige ubeviste og ubeviselige hypoteser er en absolut fejltagelse, og en brutal fejltagelse oven i købet. Selv om vi har fundet korrekte undersøgelsesdata inden for konventionel medicin, såsom blodbillede, laboratorieparametre eller ændringer i hæmatopoiese [*bloddannelse] osv. eller CT-billeder, var det fuldstændig forkert hvad vi konkluderede på baggrund af disse data, og hvilken behandling vi foretog. Resultatet var, at dødeligheden ved konventionel kræftbehandling efter 5 år var 95%. Det stik modsatte er tilfældet i Germanische Heilkunde, hvor overlevelsesraten er 95-98%!

Strengt taget kan man ikke tale om "sygdom" i den forstand, som vi har lært på vores universiteter. Vi antog, at de processer, vi kaldte "sygdomme", var fejl begået af "Moder Natur", herunder svækkelse af det formodede "immunsystem" (som man mener er organismens forsvarshær).

Men Moder Natur begår ikke fejl, bortset fra bevidste, tilsyneladende fejl, som også har et formål, om end nogle gange med negative konsekvenser for den enkelte, men til gavn for den større gruppe.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 - I begyndelsen af sin forskning troede Dr. Hamer, at såkaldte virus eksisterer (fordi det var sådan, det blev lært da han studerede medicin). Men han så dem altid som hjælpere. I den sidste fase af hans forskning var han sikker på, at organismen i den vagotoniske, restituerende fase af ektodermal væv, ikke havde brug for yderligere hjælpere.
2 - overs. note: revir: område hvor en flok dyr holder til. Biologiske Konflikter er arkaiske konflikter; revir-ærgrelse, tysk: Revierärger

* oversætterens note