Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Dr. med. mag. teol. Ryke Geerd Hamer blev født den 17. maj 1935 og voksede op i Friesland. Han blev født som den tredje af seks drenge og voksede op i en tid hvor han som barn oplevede rædslen ved sanseløs ødelæggelse og det brutale mord på tusindvis af mennesker (bombeangreb i anden verdenskrig). Han skrev selv: "Det var ren rædsel".

Dr. Hamer tog studieprøven (Abitur) som 18-årig og begyndte at læse medicin, fysik og evangelisk teologi i Tübingen, hvor han mødte sin kommende kone Sigrid Oldenburg, en medicinstudent. 

Da dr. Hamer var 20 år gammel, bestod han den indledende lægeeksamen¹ (første afsnit af studiet), giftede sig et år senere i Erlangen og bestod den teologiske kandidateksamen (magister) i Erlangen som 22-årig.

Den unge familie fik først en datter og derefter en søn, DIRK, som senere skulle komme til at spille en afgørende rolle.

I en alder af 24 år bestod dr. Hamer den medicinske statseksamen i Marburg. To år senere, efter sin turnustid, fik han sin lægeautorisation og sin doktorgrad.

Derefter fulgte flere år på universitetshospitalerne i Tübingen og Heidelberg.

I 1972 opnåede dr. Hamer speciallægeanerkendelse i intern medicin. Han arbejdede samtidig midlertidigt i en lægepraksis sammen med sin kone dr. Sigrid Hamer.

Ud over det, havde dr. Hamer en særlig interesse. Han gjorde opdagelser som førte til patenter. Eksempelvis: 
Hamer-Skalpellen, et redskab til brug ved plastisk kirurgi, som skærer atraumatisk og er 20 gange skarpere end et barberblad - en speciel knoglesav, også til brug ved plastisk kirurgi - et massagebord, der automatisk tilpasser sig kroppens konturer - og en enhed til transkutan serumdiagnostik.

I 1976, på 20-års-dagen for Hamer ægteparrets forlovelse, ærede dr. Hamer sin kone Sigrid med en sang med en tekst om begyndelsen på deres kærlighed. Få årtier senere førte denne sang – "Mein Studentenmädchen" ("Min Studenterkæreste") – til den største terapeutiske opdagelse inden for Germanische Heilkunde®.

Indtil august 1978 var der ikke sket noget særligt i Hamer-familiens liv, bortset fra at familien var øget med to børn mere; Gudrun og Bernd.

Den 18. august 1978, kl. 3 om morgenen i tusmørket, skete der noget forfærdeligt: En gal italiensk prins, V.E. af Savoyen, skød og sårede dr. Hamers søn Dirk, der lå og sov i en båd foran øen Cavallo, intetanende om prinsens færden. (se links: En Arv/ Prins under anklage/ 1991/ Savoy admits killing of German teenager)

Dirks kamp mod døden varede i næsten 4 måneder. Hans far vågede over ham dag og nat.

Dirk døde i sin fars arme den 7. december 1978.

Tre år senere fandt dr. Hamer ud af, at han blev ramt af en tabskonflikt* dengang, der udløste testikelkræft. (*konflikt-chok (DHS) i det øjeblik, hvor han mistede sin søn, se linket: konfliktindhold) 
Dr. Hamer kaldte senere denne form for chok for „Dirk-Hamer-Syndrom“ (DHS), en Biologisk Konflikt-Chok, der, uden varsel fanger os „på det forkerte ben“. Dr. Hamer så Germanische Heilkunde® som den arv, hans elskede søn efterlod os.

"Jeg betragter opdagelserne om de sande årsager til kræft for at være den arv, min søn Dirk har efterladt os. Og sådan ønsker jeg at bevare det!"

Dirks tidlige død ændrede ikke kun livet for dr. Hamer og hans familie, men udløste også "fødslen" af den største opdagelse i menneskehedens historie.

Dr. Hamer forstod straks konsekvenserne og holdt fast ved sine principper, og dermed begyndte en kamp, der blev en del af hans hverdag resten af hans liv. Det blev og er en så paradoksal og absurd situation, der kun kan forstås, hvis man er modig nok til at kigge på vores samfunds elendige tilstand.
En situation der efterlader manden, der have gjort en opdagelse for menneskeheden, som er så afgørende ved at den viser vejen til et ægte humanistisk og naturligt samfund, der ikke er baseret på en filosofisk utopi, men på naturlove. Han bliver stort set forladt af hele samfundet og brutalt forfulgt af den herskende magtelite.

I sin bog “Einer gegen alle” ("En mod alle") skriver han detaljeret om denne problematik.

Den uundgåelige konfrontation med den barske virkelighed satte sine spor. Det ødelagde og udfordrede ikke kun familierelationer, men ødelagde også venskaber og skabte tvivl. Den barske virkelighed var og er overvældende for alle mennesker. 

Kun få mennesker kan overleve en så opslidende eksistenskamp gennem mange år og mestre en så stor livsopgave. Dr. Ryke Geerd Hamer var sådan et menneske.

Med denne opdagelse, som dr. Hamer først kaldte "Ny Medicin" og til sidst omdøbte til "Germanische Heilkunde®", kan lægevidenskaben for første gang i historien være en naturvidenskab uden hypoteser.

Han formulerede sine første forskningsresultater i form af en videnskabelig habilitation² (videnskabelig afhandling) med titlen "DIRK HAMER SYNDROM og KRÆFTENS JERNREGEL", som han indleverede ved universitetet i Tübingen i oktober 1981. Samme år præsenterede han sin opdagelse på italiensk tv. På det tidspunkt troede han stadig, at KRÆFTENS JERNREGEL (ERK = Eiserne Regel des Krebs) snart ville blive anerkendt.

Imidlertid blev dr. Hamers videnskabelige afhandling om sammenhængen mellem psyke og udvikling af kræft afvist. Det kom frem i retten et par år senere, at Universitetet i Tübingen ikke undersøgte et eneste tilfælde. Universitetet nægtede at bedømme hans habilitationsskrift, officielt af formelle årsager! 

Efter Dirks død blev Hamer-familien udsat for konstant chikane udført af advokater, agenter, detektiver og andre udsendinge fra Savoyens Hus. (se linket: En Arv)

I de følgende år forsøgte dr. Hamer gentagne gange at etablere et hospital eller behandlingscenter, for at anvende sine opdagelser til gavn for sygdomsramte patienter. Dr. Hamers forsøg blev dog blokeret af hans modstandere. (se links fra årene 1983 og 1984)

I 1985 døde dr. Hamers kone Sigrid, der aldrig rigtig kom sig over Dirks død, og samtidig var udsat for den konstante modstand og ødelæggende terror med kilde i  Savoyens Hus.

I 1986 nåede kampagnen for at ødelægge dr. Hamer sit første højdepunkt. Koblenz' lægeforening indledte en retssag med det formål at fratage dr. Hamer sin lægeautorisation. Komplottet lykkedes, og dr. Hamer mistede sin lægeautorisation, fordi han "ikke afsværgede Kræftens Jernregel" og "ikke omvendte sig til konventionel medicin" (citat fra dommen, tysk).

Det betød, at dr. Hamer mistede retten til overhovedet at tale med sine patienter.
Dommeren ved Landsretten i Köln (regionale domstol) rådede dr. Hamer senere til at omskole sig (i en alder af 57 år) og vælge et erhverv, der ikke har med medicin at gøre. Formålet var tydeligt: at afholde dr. Hamer fra at fortsætte sit videnskabelige arbejde. Dette lykkedes ikke, da dr. Hamer fortsatte sin forskning hele livet på trods af enormt vanskelige forhold.

Uden tilstrækkelige økonomiske ressourcer og uden universitetsfaciliteter, for ikke at tale om administrativt personale, måtte dr. Hamer med møje og besvær indsamle videnskabeligt materiale til sit forskningsarbejde, f.eks. ved at bede sine lægekolleger om at låne ham CT-billeder. I lyset af de nævnte forhold er det helt forståeligt, at nogle patienttilfælde ikke kunne undersøges i det omfang, som dr. Hamer ønskede og mente var nødvendigt. Hvis dr. Hamer havde haft en klinik og et minimum af ressourcer til rådighed dengang, ville han have været i stand til at gøre sine omfattende og dybtgående opdagelser meget tidligere.

I 1986 beordrede domstolen universitetet i Tübingen til at genoptage og afslutte habilitationsproceduren. I 1994 traf forvaltningsdomstolen i Mannheim en afgørelse, der beordrede universitetet i Tübingen til at gennemgå dr. Hamers habilitationsskrift. Det er aldrig sket før i universitetets historie. 13 år efter indleveringen af habilitationsskriftet, var det stadig meget usandsynligt, at universitetet i Tübingen ville foretage en nøjagtig undersøgelse af den NYE MEDICIN i forbindelse med et patienttilfælde. Den 22. april 1994 blev der udsendt en meddelelse om at der var truffet en beslutning:

“En verifikation inden for rammerne af en habilitationsprocedure er ikke planlagt.”

(Nærmere oplysninger om habilitationsproceduren findes i dr. Hamers egen biografi "Einer gegen alle").

Efter undersøgelse af omkring 10.000 patienttilfælde, formulerede dr. Hamer, i året 1987 fire naturlove, der gælder for alle såkaldte sygdomme. Disse fire biologiske naturlove opfylder rent videnskabelige kriterier, som gør det nemt at verificere gyldigheden af den Nye Medicins lovmæssigheder (i dag Germanische Heilkunde®). Forskellige nationale og internationale udvalg bestående af professorer og læger har verificeret disse lovmæssigheder og bekræftet dem skriftligt.

Dr. Hamer var under en konstant trussel om psykiatrisk tvangsbehandling. For at modvirke dette, valgte han i 1989, frivilligt, at gennemgå en psykiatrisk undersøgelse hos dr. Catherine Bataille de Longprey, en yderst troværdig psykiater fra universitetet i Bruxelles. Hun fastslog:

"...Jeg kan ikke spore nogen symptomer på paranoia. Hans forklaringer bygger på logisk sammenhæng, og når han kræver en anderledes diagnostik og en anderledes behandling, så underbygger han dette med analyser og embryologisk velfunderet forskning, som er baseret på de grundlæggende begreber inden for konventionel medicin."

I 1990 grundlagde dr. Hamer "Zentrum für Neue Medizin" (Center for Ny Medicin) i Burgau/Østrig.

Der blev afholdt en lægekonference i Burgau, hvor 20 patienttilfælde blev diskuteret, og 30 læger fra forskellige lande deltog. Resultatet af denne undersøgelse var, at "Kræftens Jernregel" endnu en gang var 100% bekræftet.

I 1994 opdagede dr. Hamer den Femte Biologiske Naturlov, den såkaldte kvintessens.

I 1995 offentliggjorde dr. Hamer på offentligt tv, at der hverken findes AIDS eller HI-virus.
Sideløbende blev "Olivia"-sagen (Østrig) udnyttet af medierne og brugt som en afledningsmanøvre for at miskreditere dr. Hamer – og for at diskvalificere hans udtalelser om aids og hiv. → Se dr. Hamer i tv-programmet "Brisant".

"Kronen på værket" for hans modstandere var dr. Hamers anholdelse og fangeophold i Köln, på baggrund af et anklageskrift, som var en grotesk konstruktion af en forbrydelse, som han ikke havde begået. For denne konstruerede falske anklage tilbragte dr. Hamer 9 måneder i en fængselscelle i 1997.
Men selv i fængslet fortsatte dr. Hamer sin forskning. Her opdagede dr. Hamer årsagen til spontane kriminelle handlinger ved at interviewe sine medfanger – og ved at bygge videre på sine tidligere resultater og inddrage de 5 Biologiske Naturlove. Han nedskrev disse forskningsresultater i 2. bind af "Vermächtnis einer Neuen Medizin".

Da universitetet i Trnava (Slovakiet) påtog sig at gennemføre habilitationsproceduren i begyndelsen af året 1998, blev dr. Hamer løsladt før tid fra fængslet – men uden tilladelse til at praktisere som læge. Man regnede med, at hans habilitation endelig ville blive afvist af et universitet, og at universitetet i Tübingen derefter ville være ude af kniben.

Som forventet blev dr. Hamers habilitation afvist, men ikke desto mindre blev de biologiske lovmæssigheder, som dr. Hamer havde opdaget, for første gang bekræftet af et universitet. Bekræftelsen af denne verifikation blev underskrevet af universitetets bedømmelsesudvalg.

I sin egen biografi beskriver en nær ven af dr. Hamer, hvordan hun oplevede den historiske begivenhed i Trnava.

Umiddelbart efter flygtede dr. Hamer fra Slovakiet til Spanien.

Fra 1998-2004 boede dr. Hamer i eksil i Spanien, hvor han afholdt seminarer og fortsatte sin forskning.

I 2000 mødte dr. Hamer for første gang sin kommende anden kone, Bona García Ortín, som levede og arbejdede sammen med ham og tjente³ ham trofast og hengivent indtil hans død.

I 2004 blev dr. Hamer anholdt igen og udleveret til den franske domstol. Endnu en gang bliver dr. Hamer stillet for retten for en fiktiv forbrydelse. Han blev idømt 3 års fængsel i Frankrig. [se linket: Brev fra dr. Hamer til Grande Instance, tysk]

I 2006 blev dr. Hamer løsladt, før tid, fra det franske fængsel Fleury-Mérogis. Derefter vendte han tilbage til Spanien for at fortsætte sit forskningsarbejde og holde flere seminarer.

I 2007 emigrerede dr. Hamer til Sandefjord i Norge, da han ikke længere var i sikkerhed i Spanien, fordi den europæiske arrestordre trådte i kraft den 1. januar 2004.

Dr. Hamer arbejdede uophørligt videre i de 10 år, hvor han boede i eksil i Norge indtil sin død. Han gjorde adskillige opdagelser i denne periode. Kun få år inden dr. Hamer døde gjorde han en meget betydningsfuld opdagelse.

Den kærlighedssang, som dr. Hamer skrev til sin kone i 1976, blev den største terapeutiske sensation inden for Germanische Heilkunde®. I 2013 udkom den første udgave af bogen "Mein Studentenmädchen" (Min Studenterkæreste), hvor han for første gang fremlagde sine forskningsresultater.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at dr. Ryke Geerd Hamer var en begavet og enestående læge og forsker. Og de sidste år af sit liv oplevede han en sand syndflod af opdagelser. Allerede i 2014 var det nødvendigt at udgive en anden udgave af "Mein Studentenmädchen" og en revideret anden udgave i 2015, som var dobbelt så omfattende.

Dr. Ryke Geerd Hamer døde den 2. juli 2017 kl. 22:10 i Sandefjord/Norge. Han var ikke alene, hans altid trofaste Bona var hos ham, da han forlod denne verden for evigt. 

***

Dr. med. mag. teol. Ryke Geerd Hamer var ikke kun en passioneret læge med mange talenter, men også et godhjertet menneske. Han var en generøs og medfølende ven af både mennesker og dyr. Faktisk var alle mennesker vigtige for ham, men hans patienter var særligt vigtige for ham. Hans hus var åbent for alle, også for dyrene.

Mange kan måske stadig huske Seebald-familien fra Østrig. Dr. Hamer var den eneste, der gjorde alt for at hjælpe familien, som senere blev ødelagt af medicin-mafiaen og børneværnet. Myndighederne tvangsfjernede alle børnene fra familien.

Dr. Hamer har altid hjulpet, når det har været muligt. Folk kunne altid ringe til ham eller mødes med ham, når de havde brug for råd eller hjælp. Alle var velkomne at deltage i hans seminarer, også dem, der ikke havde nogle penge.

Dr. Hamer krævede aldrig betaling fra sine patienter; tværtimod delte han ofte en del penge ud til andre.

Dr. Hamer blev frataget alt. I stedet for at få anerkendelse og hæder oplevede han miskrediterings-kampagner, fængselsdomme, fratagelse af sin lægelicens, dødstrusler og attentatforsøg.

I dette samfund kunne dr. Hamer ikke få, hvad der retmæssigt tilkom ham, fordi han uundgåeligt og nødvendigvis satte spørgsmålstegn ved samfundets grundprincipper. Når vi ser tilbage den dag i dag, kan vi stadig se, at intet har kunnet ødelægge dr. Hammes menneskelighed og hjertevarme. Tværtimod!; Dr Hamer havde en helt unikke karisma.

Det ønske, han havde for sine patienter, vil gå i opfyldelse –

Germanische Heilkunde, den største opdagelse i menneskehedens historie,
vil fortrænge uvidenhedens mørke, ligesom krokus,
der om foråret trænger igennem den iskolde snedække og baner sig vejen frem til lyset.
Arbejdsgruppen for Germanische Heilkunde

* oversætterens note
1 - indledende lægeeksamen: Den forudgående kliniske del (første til fjerde semester), som afsluttes med den første del af lægeeksamenen (tidligere kendt som den indledende lægeeksamen, Physikum).
2 - habilitation: habilitationsskrift/habilitationsafhandling; det er i Frankrig og Tyskland (samt flere tysk-inspirerede europæiske lande) den højeste akademiske grad. I begge lande erhverves denne grad ved offentligt at disputere over en af vedkommende selv forfattet omfattende videnskabelig afhandling, et habilitationsskrift. Den tyske og franske habilitation svarer til den danske doktorgrad, som er den højeste akademiske grad i Danmark.
3 - at tjene: At gøre noget for andre uden at forvente noget – ikke fordi man underkaster sig, men fordi man elsker.
Med dette ord skal understreges, at Bona Hamer gjorde hendes arbejde hengivent og var der for dr. Hamer altid og havde ingen tolerans over for folk, der prøvede at snyde dr. Hamer (eksempel → interview, hvor Bona er med). Hun var alt i én – kone, husmor, forlagsmedarbejder, bogholder, filmproducent, osv. Der var ingen pauser i hendes liv sammen med dr. Hamer.

Oversættelse: El Glauner