Opdager og mester af GERMANISCHE HEILKUNDE®

Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Dr. med. Mag. teol. Ryke Geerd Hamer blev født den 17. maj 1935 og voksede op i Friesland. Han blev født i en tid, hvor han som den tredje af seks drenge oplevede de rædselsfulde meningsløse ødelæggelser og brutale mord begået på tusindvis af mennesker i sin barndom. Han skrev selv: "Det var ren grusomhed."

Han tog studieprøven (Abitur) som 18-årig og begyndte at læse medicin, fysik og evangelisk teologi i Tübingen, hvor han mødte sin kommende kone Sigrid Oldenburg, en medicinstudent. 

Da han var 20 år gammel, bestod han den indledende lægeeksamen, giftede sig et år senere i Erlangen og bestod den teologiske eksamen i Erlangen som 22-årig.

Den unge familie fik en datter først og derefter en søn, DIRK, som skulle komme til at spille en stor rolle. Senere fik de yderligere to børn.

Som 24-årig bestod Dr. Hamer den medicinske statseksamen i Marburg. To år senere, efter praktikforløbet, fik han lægelicensen og doktorgraden.

Dette blev efterfulgt af et antal år på universitetsklinikkerne i Tübingen og Heidelberg.

I 1972 blev Dr. med. R.G. Hamer speciallæge i Intern Medicin. Han arbejdede også midlertidigt i en lægepraksis sammen med sin kone Dr. Sigrid Hamer.

Men han havde altid en særlig hobby ved siden af: at opfinde patenter… f.eks. Hamer-Skalpellen til plastisk kirurgi, som skærer atraumatisk og er 20 gange skarpere end et barberblad; en speciel knoglesav, også til plastisk kirurgi; eller et massagebord, der automatisk tilpasser sig kroppens konturer; samt en enhed til transkutan serumdiagnostik.

I 1976, på 20-årsdagen for deres forlovelse, mindede Dr. Hamer sin kone Sigrid om den første tid af deres kærlighed med en sang. Denne sang - "Mein Studentenmädchen" ("Min Studentpige") - skulle blive den største terapeutiske opdagelse i Germanische Heilkunde® årtier senere.

Indtil august 1978 var der ikke sket noget særligt i Hamer-familiens liv, bortset fra fødslen af endnu en søn og endnu en datter.

Den 18. August 1978, kl. 3 om morgen i tusmørke, skete der noget forfærdeligt: En gal italiensk prins V.E. af Savoyen, skød Dr. Hamers søn Dirk, der intetanende sov i en båd foran øen Cavallo. Sønnens døds-kamp varede i næsten 4 måneder. Faderen holdt øje med ham dag og nat.

Den 7. december 1978 døde Dirk i sin fars arme.

Tre år senere fandt han ud af, at han havde en tab-konflikt på det tidspunkt, der udløste testikelkræft. Senere betegnede Dr. Hamer denne form for chok som „Dirk-Hamer-Syndrom“ (DHS), en Biologisk Konflikt-Chok, der uventet fanger os „på det forkerte ben“1. Dr. Hamer så den Germanische Heilkunde® som arven fra sin døde søn DIRK.

Jeg betragter kendskabet til sammenhængene omkring kræft(udviklingen) som en arv fra min søn DIRK. Og sådan ønsker jeg at bevare det!

Den uventede død af sin elskede søn Dirk ændrede ikke kun Dr. Ryke Geerd Hamers og sin families liv, men var også fødslen af den største opdagelse i menneskehedens historie.

Han forstår straks konsekvenserne og holder fast ved sine principper, og dermed begynder hans kamp, som ledsager ham dagligt, resten af hans liv. Det er en så paradoksal og absurd situation, der kun kan forstås, hvis man er modig nok til at kigge på den elendige tilstand vores samfund befinder sig i.
En mand, der har gjort den helt afgørende opdagelse for menneskeheden, som viser vejen til et ægte humanistisk og naturligt samfund, som ikke er baseret på en filosofisk utopi, men på kontrollerbare naturlove, bliver stort set forladt af hele samfundet og brutalt forfulgt af de herskende magteliter.

I sin bog “Einer gegen alle” ("En mod alle") skriver han detaljeret om denne problematik.

Denne voldsomme konfrontation rammer ingen uskadt. Det ødelægger og udfordrer ikke kun familierelationer, men ødelægger også venskaber, skaber tvivl og overvælder faktisk alle mennesker.
Kun få mennesker kan overleve sådan en barsk eksistenskamp i så lang tid og er i stand til at opfylde livets arv alligevel. Dr. Ryke Geerd Hamer var sådan et menneske.

Med denne opdagelse, som Dr. Hamer først kaldte "Ny Medicin" og til sidst omdøbte til "Germanische Heilkunde®", blev lægevidenskaben for første gang i historien en streng naturvidenskab.

Han formulerede sine første forskningsresultater i form af en videnskabelig habilitation2 (videnskabelig afhandling, et habilitationsskrift/habiliteringsafhandling) med emnet "DIRK HAMER SYNDROM og KRÆFTENS JERNREGEL", som han indsendte til universitetet i Tübingen i oktober 1981. Samme år præsenterede han den på italiensk tv. På det tidspunkt troede han stadig på det umiddelbart forestående gennembrud for KRÆFTENS JERNREGEL.

Imidlertid blev Dr. Hamers forskningsarbejde om sammenhængen mellem psyken og udviklingen af kræft afvist uden at der blev undersøgt et eneste tilfælde, hvilket viste sig i retten senere. Således kom det til den groteske situation, at universitetet i Tübingen nægtede at behandle hans habiliteringsafhandling, officielt på grund af formelle årsager!

Efter sønnens død blev Dr. Hamer og sin familie konstant chikaneret af advokater, agenter, detektiver og andre udsendinge fra huset Savoyen.

I de efterfølgende år forsøgte Dr. Hamer igen og igen at etablere et hospital eller lignende behandlingssted, for at kunne anvende sine opdagelser til gavn for sygdomsramte patienter. Dr. Hamers forsøg blev dog blokeret af modstandernes forræderiske handlinger.

I 1985 døde Dr. Hamers kone Sigrid, der nærmest ikke kunne komme sig over sin søns død, og som var udsat for Savoy-familiens konstante, ødelæggende terror.

I 1986 nåede udryddelseskampagnen mod Dr. Hamer sit første højdepunkt. Koblenz' lægeforening indledte en sag med det formål at fratage Dr. Hamer sin autorisation til at praktisere som læge, fordi han "ikke afsværgede Kræftens Jernregel" og "ikke omvendte sig til skolemedicin". Planen lykkedes, og Dr. Hamer mistede sin tilladelse til at praktisere medicin. Denne dom, som også var underlagt et appelforbud, blev afsagt igen i 1990 efter et enkelt møde i retten.

Således mistede Dr. Hamer i 1986 muligheden for overhovedet at tale med sine patienter!
Formanden for Landsretten i Köln rådede ham senere til at omskole sig (som 57-årig) og finde et erhverv, der ikke var relateret til medicin. Ved at forbyde ham at praktisere som læge, ønskede de at forhindre enhver videnskabelig aktivitet af Dr. Hamer. Dette lykkedes ikke, da han fortsatte med at forske på trods af yderst vanskelige forhold.

Uden tilstrækkelige økonomiske midler og uden universitetsfaciliteter, for ikke at tale om administrativt personale, måtte Dr. Hamer i møje og besvær indsamle videnskabeligt materiale til sit forskningsarbejde, f.eks. ved at bede sine lægekolleger om at låne ham computertomogrammer. I denne situation er det forståeligt, at nogle sygdomstilfælde ikke kunne undersøges i så omfattende grad, som Dr. Hamer syntes at det var nyttigt og nødvendigt. Hvis han havde haft en klinik og et minimum af ressourcer til rådighed dengang, ville han have været i stand til at gøre sine omfattende og dybtgående opdagelser meget tidligere.

Domstolen beordrede i 1986, at universitetet i Tübingen skulle afslutte habiliteringsproceduren. I 1994 beordrede forvaltningsdomstolen i Mannheim ved en domstolsafgørelse universitetet i Tübingen, til at behandle Dr. Hamers afhandling (skrift). Dette er enestående i universitetets historie. Efter at der var gået 13 år siden afleveringen af habiliteringsafhandlingen, var det stadig meget usandsynligt, at universitetet i Tübingen ville undersøge den NYE MEDICINS korrekthed i forbindelse med et sygdomstilfælde. Den 22. april 1994 blev der således meddelt en afgørelse:

“Der er ingen planer om en gennemgang inden for rammerne af habiliteringsproceduren.”

(Nærmere oplysninger om habiliteringsproceduren findes i Dr. Hamers egen biografi "Einer gegen alle").

Efter at have observeret ca. 10.000 patienttilfælde, formulerede Dr. Hamer i 1987 sit system i fire naturlove, der gælder for alle såkaldte sygdomme. Disse fire biologiske love opfylder rent videnskabelige kriterier, som gør det meget let at efterprøve gyldigheden af den Nye Medicins (i dag Germanische Heilkunde®) lovmæssigheder. Forskellige nationale og internationale udvalg, bestående af professorer og læger, har verificeret disse lovmæssigheder i forskellige patienttilfælde og bevidnet dem skriftligt.

For at modvirke den konstante trussel om tvangsbehandling i psykiatrien, meldte han sig i 1989 frivilligt til at blive psykiatrisk undersøgt af Dr. Catherine Bataille de Longprey, en yderst troværdig psykiater fra universitetet i Bruxelles. Hun fastslog:

"...Jeg kan ikke spore nogen symptomer på paranoia hos ham. Hans forklaringer følger sammenhængende logik, og hvis han hævder en anden diagnose og en anden behandling, baserer han den på analyser og embryologisk begrundede undersøgelser, der er udarbejdet i henhold til den konventionelle medicins grundlæggende begreber."

I 1990 grundlagde Dr. Hamer centret for Ny Medicin (Zentrum für Neue Medizin) i Burgau/Østrig.

Der blev afholdt en lægekonference i Burgau, hvor 20 patienttilfælde blev diskuteret og 30 læger fra forskellige lande deltog. Resultatet af denne undersøgelse var, at "Kræftens Jernregel" blev bekræftet igen med 100%.

I 1994 fulgte en femte biologiske naturlov, den såkaldte kvintessens.

I 1995 meddelte Dr. Hamer officielt på tv, at der hverken findes AIDS eller HI-virus.
 Samtidig blev "Olivia"-sagen udnyttet af medierne og brugt som en afledningsmanøvre for officielt at miskreditere Dr. Hamer fuldstændigt - og for at diskvalificere hans udtalelser om AIDS og HIV. Se Dr. Hamer i tv-programmet "Brisant".

1997: "Som kronen på værket" fulgte hans arrestation og fængselsophold i Köln. Selv om anklageskriftet var en farce, som var konstrueret af Dr. Hamers modstandere, så sad han ni måneder i fængsel. Men Dr. Hamer har brugt denne tid til at undersøge oprindelsen af spontane forbrydelser og kriminelle handlinger i henhold til de 5 biologiske naturlove og reglerne i den Germanische Heilkunde® (dengang NY MEDICIN).

Da universitetet i Trnava (Slovakiet) i 1998 påtog sig at gennemføre habiliteringen, blev Dr. Hamer tidligt løsladt fra fængslet samme år, uden tilladelse til at praktisere sin profession. Man regnede med, at habiliteringsafhandlingen nu endelig ville blive afvist af et universitet, og at universitetet i Tübingen dermed ville være ude af knibe.

Som forventet blev habiliteringsafhandlingen afvist, men ikke desto mindre blev de biologiske lovmæssigheder, som Dr. Hamer havde opdaget, for første gang bekræftet af et universitet. Bekræftelsen af denne verifikation blev underskrevet af universitetets bedømmelsesudvalg.

Umiddelbart derefter flygtede Dr. Hamer på hemmelig vis til Spanien.

Begivenhederne omkring verifikationen og habiliteringen i Trnava er beskrevet af en nær ven af Dr. Hamer i hendes egen biografi.

I 1998-2004 opholdt Dr. Hamer sig i eksil i Spanien, hvor han afholdt seminarer og fortsatte sin forskning.

I 2000 mødte Dr. Hamer for første gang sin kommende anden kone, Bona García Ortín, som boede sammen med ham, arbejdede med ham og tjente ham trofast og opofrende indtil hans død.

I 2004 blev Dr. Hamer arresteret igen og udleveret til den franske domstol. Endnu en gang blev der gennemført en ulovlig retssag pga. en fiktiv forbrydelse, denne gang i Frankrig. Dr. Hamer blev idømt 3 års fængsel.

I 2005 blev han løsladt tidligt fra det franske fængsel Fleury-Mérogis, hvorefter han vendte tilbage til Spanien, for at fortsætte sit forskningsarbejde og give flere seminarer.

I 2007 emigrerede Dr. Hamer til Sandefjord i Norge, da han som følge af den europæiske arrestordre, som trådte i kraft den 1. januar 2004, ikke længere var sikker i Spanien.

Dr. Hamer arbejdede uophørligt videre i de 10 år, hvor han boede i eksil i Norge. Nogle få år før han forlod os for evigt, fik han lov til at gøre en anden meget vigtig opdagelse (blandt mange andre opdagelser).

Den kærlighedssang, som Dr. Hamer havde skrevet til sin kone i 1976 til deres 20 års forlovelsesdag, blev den største terapeutiske sensation inden for Germanische Heilkunde®. Han præsenterede den for første gang i 2013 i bogen “Mein Studentenmädchen”.

I de sidste år af sit liv oplevede den begavede læge og forsker Dr. Hamer stadig en stor bølge af opdagelser, så at det var nødvendigt at udgive en anden udgave af "Mein Studentenmädchen" allerede i 2014 og en revideret anden udgave i 2015.

Den 2. juli 2017 kl. 22:10 døde Dr. Ryke Geerd Hamer i Sandefjord/Norge. Han var ikke alene, hans altid trofaste Bona var hos ham, da han forlod denne verden for evigt. 

***

Dr. med. Mag. theol. Ryke Geerd Hamer var ikke kun en passioneret læge med mange talenter, men også et godhjertet menneske. En ven af mennesker og dyr, generøs og medfølende. Faktisk var alle mennesker vigtige for ham, men hans patienter var særligt vigtige. Hans hjem var åbent for alle, også for dyr.

Mange vil stadig kunne huske den forfulgte Seebald-familie (Østrig). Dr. Hamer var den eneste, der gjorde alt, hvad han kunne, for at hjælpe familien Seebald, som senere blev ødelagt af medicin-mafia og kontoret for ungdomsforsorg. Staten fratog familien alle deres børn. (Muriel Seebald)

Dr. Hamer har altid hjulpet, når det var muligt. Indtil han forlod os, kunne folk ringe til ham eller mødes med ham, når de havde brug for råd eller hjælp. Alle var velkomne som deltagere i hans seminarer, også dem uden økonomiske midler.

Han krævede aldrig nogen penge af sine patienter; tværtimod forærede han ofte penge til andre i rigeligt omfang.

Dr. Hamer blev frataget alt. I stedet for at blive hædret med anerkendelse, oplevede han karaktermord, fængselsdomme, fratagelse af licensen til at praktisere som læge, dødstrusler og attentatforsøg.

Dr. Hamer var en person uden rettigheder i dette samfund, for han anfægtede det uundgåeligt og nødvendigvis. Vi ser tilbage og kan se, at det ikke har kunnet ødelægge hans menneskelighed og hans hjertevarme. Tværtimod, det blev hans helt unikke karisma.

Hans håb for sine patienter vil gå i opfyldelse -

Den Germanische Heilkunde, den største opdagelse i menneskehedens historie,

vil fortrænge uvidenhedens mørke, ligesom krokus,

der om foråret trænger igennem den iskolde snedække og baner sig vejen hen til lyset.


1 - se billede
2 - Den tyske og franske habilitation svarer til den danske doktorgrad, som er den højeste akademiske grad i Danmark.

Oversættelse: El Glauner