Vigtig! Inden du beskæftiger dig med de forskellige SBS, bør du have en grundlæggende viden om den Germanske.
Det betyder, at det er vigtigt at forstå systematikken i den Germanske og nomenklaturen. Med denne grundlæggende viden bliver det lettere at læse teksterne, og du vil nyde at lære mere og mere!

Tarmkræft - tyktarm, endetarm (rectum), sigmoideum, tyndtarm

Tarmkræft tilhører det indre kimlag (entoderm), det tilhørende relæ er placeret i hjernestammen og derfor danners der kompakte tumorer af adenocelletypen i den konfliktaktive fase. [se også 3. Biologiske Naturlov]

Hjernestammestyrede adenokarcinomer opstår altid, når vi ikke er i stand til at indtage, sluge, fordøje eller udskille en klump* [*en klump af foder/mad]. Disse Biologiske Konflikter forstås på basis af udviklingshistorien, som arkaiske konflikter, der i princippet er analoge hos mennesker og dyr.

Dyr reagerer stadig på de fleste Biologiske Konflikter på en reel* [*naturlig] måde, mens vi mennesker ofte reagerer på en overført, mere eller mindre kultiveret, man kunne næsten sige paranoid måde. For eksempel kan vi opfatte* [*instinktiv opfatte] en aktieinvestering, en tusindkroneseddel eller en forretningsaftale som en klump og reagerer med en Biologisk Konflikt, hvis vi mister den. Rent biologisk set er denne bunke papir (pengeseddler, aktier...) selvfølgelig absolut værdiløs. 
Men i dyreverdenen er en klump, som et dyr ikke kan sluge eller fordøje, i virkeligheden et stykke foder.

Et eksempel:
Et dyr har fortæret en klump med ben i for grådigt, benet sidder nu fast i tarmen og kan hverken glide den ene eller den anden vej – en virkelig ufordøjelig konflikt. Som følge heraf udvikler dyret kolik. Samtidig med kolikken, som udløser DHS'et (konfliktchok), aktiveres et Formålsbestemt Biologisk Specialprogram. Dette specialprogram bevirker, at der vokser tarmkræft, en kompakt blomkålslignende tumor, proksimalt (i retning mod munden) for denne klump (man ville sige opstrøms, hvis det var en å).

Lige så længe konfliktaktiviteten fortsætter, vokser tumoren. Samtidig formerer mykobakterierne (tuberkulosebakterier) i blodet sig i samme takt som tumoren vokser, forudsat at individet havde mindst én af arterne på lager (hvilket dog tages for givet i naturen). Men kun så mange mykobakterier, som organismen har brug for til at nedbryde tumoren efterfølgende i helbredelsesfasen.

Svulsten, som nu vokser foran denne klump, sørger for, at der produceres en enorm mængde fordøjelsessaft. Og denne fordøjelsessaft får klumpen til at blive mindre, ligesom en isterning, der tøer op i varmt vand. På den måde tøer benet også op, og på et tidspunkt er benet fordøjet nok til, at den kan glide ud. Så snart klumpen glider ud, indtræder conflictolysis (konfliktløsning). Tumoren, som nu ikke længere har et formål, nedbrydes kaseøst¹ ved hjælp af tuberkulose (dvs. mykobakterier, svampebakterier) og forsvinder igen.

[* NB: kaseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.]

Du undrer dig måske over, hvorfor denne proces anses for at være ondartet? Svar: Den er ikke ondartet!

Eftersom alt, hvad Moder Natur gør, er godartet, var det vores uvidenhed, der var "ondartet"!
Vi troede altid, at mikrober var en stor fjendtlig hær, som vores immunsystem skulle bekæmpe. Det var forkert, for mikroberne har aldrig været vores fjender, men altid vores venner, vores hjælpere. På grund af vores egen dumhed har vi næsten udryddet dem.

Hos mennesker er denne ufordøjelige klump normalt ikke længere en foderklump, men f.eks. en bil, et hus, en arv, en ødelagt virksomhed, en tabt retssag, et job osv. Men vi reagerer stadig biologisk-arkaisk, som om det stadig var en foderklump, der udløste den "ufordøjelige Biologiske Konflikt", f.eks. i tilfælde af tarmkræft

• en hæslig, ufordøjelig ærgrelse (tyktarm),
• hæslig, forræderisk, nederdrægtig "lorte-konflikt" (endetarm),
• hæslig, ondskabsfuld "lorte-konflikt" (sigmoideum).

Patienten skal nu lære at overføre dette til et biologisk sprog. For at kunne håndtere arkaiske konflikter, for at kunne forstå dem, skal de spores tilbage i udviklingshistorien sammen med organmanifestationer.

Et eksempel:
En mand troede, at have vundet i lotteriet og inviterede derfor alle sine venner og familiemedlemmer. I sidste ende viste det sig, at lotteridamen "var så sødt" at omskrive et lottotal, fordi han altid havde valgt de samme tal i årevis. Og nu skal man forestille sig det sådan her: Patienten havde faktisk allerede snuppet denne klump på 30.000 D-Mark, fordi han havde skrevet korrekt på sin lotteriseddel, og til sidst måtte han aflevere "klumpen" tilbage.

En hund ville bestemt ikke være interesseret i 30.000 mark-sedler, den ville snuse til dem én gang og sige: "det duer ikke", men for et menneske, der kan købe alle mulige ting for pengene, er det en "klump", og derfor kan vi mennesker reagere med karcinom i ganen.

En hund ville kun få sådan et karcinom, hvis den fik frataget en ægte/reel klump. Men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig lottogevinsten som en klump, og det er præcis sådan, vi mennesker gør.

Et eksempel:
En patient bliver rammt af en ufordøjelig konflikt, fordi han faktisk allerede har slugt en klump, men alligevel ikke kan fordøje den; for eksempel har patienten købt et hus og opdager pludselig, at købskontrakten er ugyldig. Han blev snydt og mister derfor sit hus igen. 

Patienterne skal lære at finde deres DHS, det tilhørende tidspunkt og naturligvis også det typiske konfliktindhold, der er forbundet med DHS'et. Derefter opdager de med glædelig overraskelse, at der tydeligvis er et iboende system. Nu behøver patienterne ikke længere at gå i panik, fordi de kan selv observere og forstå både årsagen og hele processen.

Den idé, at kræftcellerne endda kan forvandle sig på deres hidtil ubemærkede rejse gennem blodbanen – for eksempel at tarmkræftceller, der danner en blomkålslignende, kompakt tumor i tarmen, pludselig kan vandre til knoglerne og danne knogletab – er ren vanvid og et udtryk for middelalderlig dogmatisme, man kunne også sige et eventyr, rent hypotetiske myter. Det, som lægerne troede var metastaser, var i virkeligheden nye kræftsygdomme, der opstod som følge af nye konfliktchok, dvs. først og fremmest iatrogene [*græsk iatros = læge], dvs. lægefremkaldte diagnose- og prognosechok. Forskningen har aldrig været i stand til at finde kræftceller i arterieblod fra en såkaldt kræftpatient, da de skal findes netop dér, når de angiveligt svømmer ud i kroppens yderområder, altså kroppens periferi.

Når man meddeler en patient, at han har et tarmkarcinom, som skal fjernes, udløser det som regel to nye konflikter:

1. et mentalt attak mod maven, som skal skæres op (en sådan Biologisk Konflikt er årsag til mesotheliom, peritonealt* [*bughinde] karcinom)
2. og et enkelt leverkarcinom (altid i højre dorsal side), som er udtryk for biologisk-arkaisk frygt, at der ikke længere kan komme mad gennem tarmen, fordi der angiveligt sidder et karcinom. Med andre ord har patienten en ægte arkaisk frygt for at dø af sult, eller for at få ileus* [*tarmstop] og dø af sult, fordi patienten forventer, at bevægelsen af mad ned gennem tarmen forhindres.

Hvis der går nogen tid mellem diagnose og operation, opdager kirurgen som regel såkaldte "metastaser" i bughinden, og hvis han får taget et tomogram af leveren kort før eller efter indgrebet, finder han også denne solitære leverknude i højre dorsal side. Desværre er der eksempler nok til at vise, at en sådan patient som regel blev dømt inoperabel, uhelbredelig, dvs. opgivet. I dag kan vi dog helt systematisk og biologisk konsekvent forstå, at patienten blev ramt af biologiske følgekonflikter som følge af iatrogen påvirkning, dvs. som følge af diagnose og meddelelse om operation. Og før i tiden troede vi fuldt og fast på "metastaseeventyret".

Det er overflødigt at fortælle, at kirurgen, formentlig uden at kende sammenhængen, også fjerner denne solitære leverknude og skraber så meget som muligt af "bughindemetastaserne" ud, som ofte er tilfældet i dag. 

Det er også overflødigt at tilføje, at patienten efter operationen tror, at han er "befriet fra ondskaben". Som følge af, at hans attak-mod-mave-konflikt er løst (CL), opstår der ascites (væske i bughulen) som tegn på helbredelse. Kirurgen og onkologen ser det som begyndelsen på enden, fordi ingen af dem kender til de biologiske sammenhænge.

En ond cirkel er nu sat i gang, idet alt, hvad der har med tarmen at gøre i fremtiden, vil fremkalde recidiver* [*tilbagefald] af leverkarcinom.

Det faktum, at der findes et andet eller endda tredje karcinom, står ikke til diskussion, men vurderingen af dette faktum sættes der spørgsmålstegn ved.

Dermed er vi nået frem til et grundlæggende spørgsmål: Hvad var er det oprindelige formål med kræftsvulster?
Disse kræftformer eller svulster er ikke noget meningsløst, de har en stor gavnlig funktion. Hvis klumpen allerede befinder sig i maven eller tarmen, dvs. allerede er blevet slugt, men ikke kan fordøjes pga. dens størrelse, så danner organismen en kæmpe såkaldt tumor. Denne svulst er dog ikke noget meningsløst, men består derimod af fordøjelsesceller, tarmceller, "engangsceller" til engangsbrug, som producerer en enorm mængde fordøjelsessaft og gør klumpen fordøjelig, så den kan transporteres ned gennem tarmen og fordøjes... præcis som det foregår i dyreriget*. [*se eksemplet med benet, der sidder fast i tarmen].

Baseret på de nye erkendelser inden for Germanische Heilkunde skal vi omhyggeligt overveje,

• hvad der giver mening, 
• hvad vi skal gøre, hvis der f.eks. er en reel risiko for ileus, og 
• om det er tilrådeligt at udføre forebyggende operation og
• hvad vi ikke længere behøver at gøre...

...for i det øjeblik, hvor konflikten er løst, skifter specialprogrammet til helbredelsesfasen. Nu kommer vores dygtige mikrober, i dette tilfælde mykobakterierne (forudsat at patienten havde nogen i kroppen fra starten af DHS, for de er ikke til nogen nytte for os bagefter), og nedbryder tumoren kaseøst¹, hvilket normalt medfører lejlighedsvise blødninger. Moder Natur har selv fjernet den kirurgisk, dvs. fjernet den med mikroorganismer. Det er naturens kirurgi! Men hvis patienten ikke har nogen mykobakterier i kroppen, må man sammen med vedkommende overveje, om han ønsker at få fjernet tumoren fra tarmen, når vi er sikre på, at konflikten i forbindelse med tumoren er definitivt løst.

Colitis ulcerosa er altid helbredelsesfasen af et fladvoksende colon-karcinom af såkaldt resorptiv type (dvs. at næringsstoffer optages fra tarmen til blod- og lymfesystemet). Colitis ulcerosa er faktisk en helt forkert betegnelse for recidiverende colon TB, dvs. hyppige konfliktrecidiver efterfulgt af tuberkuløs helbredelse. Konflikten var altid en hæslig, halv-genital konflikt, der betød, at et eller andet ikke kunne resorberes (optages). Hvis patienten igen var konfliktaktiv, blev det kaldt "remission", og enhver efterfølgende pcl-fase, dvs. helbredelsesfase blev kaldt "sygdom" eller colitis ulcerosa.
De kliniske symptomer er: diarré, blod i afføringen, rester af slimhinde i afføring, nattesved, udmattelse – med god appetit.

Terapien går ud på at finde konflikten for at undgå yderligere recidiver* [*tilbagefald].

Det karakteristiske ved absces i endetarmen (rectum) er, at der vokser en kompakt, flad tumor under den overliggende pladeepitelslimhinde i endetarmen. Den kan mærkes, men ikke ses. Hvis tumoren under endetarmsslimhinden (rectumslimhinden) nedbrydes på en kaseøs¹, nekrotiserende måde, er der tale om en submukosal absces. Sådanne abscesser kaldes normalt også for hæmorider = paraanal absces.

Men det egentlige rectum-karcinom eller -ulcus tilhører det ydre kimlag (storhjernen) og danner i den konfliktaktive fase ikke nogen kræftsvulst, men sår, som aldrig bløder i denne fase, og heller ikke fremkalder spasmer og smerter. Når konflikten er løst, genopfyldes disse sår med væv, hvilket forårsager hævelse. Nu opstår der såkaldte tykke hæmorider med blødning, hyperæstesi og smerter. De er mest alvorlige i forbindelse med syndrom. Muskelspasmer er forårsaget af smerten!

Ved hjernestammestyrede konflikter er det uden betydning, om en patient er højre- eller venstrehåndet. Ved storhjerne- og lillehjerne-styrede konflikterer det derimod et afgørende kriterium. Lige så vigtig er den aktuelle hormonstatus, overgangsalder, p-piller osv.

En simpel klappetest kan bruges til at afklare, om du er højre- eller venstrehåndet: Hvis din højre hånd er øverst, er du højrehåndet; omvendt, hvis din venstre hånd er øverst, er du venstrehåndet. Desuden flytter venstrehåndethed konflikten til modsatte side af hjernen. Det betyder, at der i stedet for rectum-ulcera opstår der mave- eller galdegangsulcera (sår).

[*NB: relæet for rectum-pladeepitel ligger i venstre side. Relæet for pladeepitel af maven, pankreas- og galdegange, galdeblæren og bulbus duodenum ligger i højre side. Hver halvellipse eller cirkel er et separat relæ, der styrer en bestemt organdel eller organdele. De organdele, vi lige har nævnt, er placeret i revir-området; se hjernediagrammer i dr. Hamers bøger. Nedenfor: kun diagrammet over storhjernen.]

Kræft i øvre del af tyndtarm (jejunum) og nedre del af tyndtarm (ileum), som hører til hjernestammen, er forbundet med konflikten om "ikke at kunne fordøje klumpen" (ufordøjelig ærgrelse), som regel med et yderligere aspekt af "at dø af sult".

Det samme gælder for kræft i ileum (også kendt som Crohns sygdom = helbredelsesfasen). I dette tilfælde udstødes og udskilles blødende rester af slimhinde og slim med afføringen.

Mange kræftformer opdages først, når SBS allerede er i helbredelsesfasen, da patienten oplever de fleste symptomer i denne fase. Det gælder også tarmkræft, som normalt først konstateres, når den er begyndt at bløde. Lægerne forveksler disse helingssymptomer med kræftsymptomer.

Nu har vi også en forklaring på, hvorfor vi aldrig kunne forstå årsagerne til kræft, så længe vi ikke forstod sammenhængene og frem for alt – udviklingsmekanismen til vores biologiske konfliktprogrammer på baggrund af udviklingshistorien. Derfor har vi på grund af manglende viden altid påstået, at kræft er "ondartet", at det er en vild og tilfældigt grasserende ukontrolleret proces, som ingen kan gennemskue. Alt var faktisk forkert!

I virkeligheden drejede det sig altid om Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer i overensstemmelse med "kvintessensen" (5. Biologiske Naturlov).

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 - kaseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.

* [oversætterens note, NB]