Den 5. Biologiske Naturlov
KVINTESSENSEN
Loven om forståelsen af hver såkaldte sygdom som en del af et Formålsbestemt Biologisk Specialprogram (SBS), der kan forstås ud fra udviklingshistorien (ontogenese, fylogenese)

Da jeg opdagede "Kræftens Jern-Regel" (1. Biol. Naturlov) og tofase-mønstret af sygdomme (2. Biol. Naturlov) i 1981 og indsendte min habiliteringsafhandling¹ til universitetet i Tübingen i oktober 1981, troede jeg, at jeg havde fundet sammenhængene i udviklingen af kræft.

I løbet af min forskning bemærkede jeg to år senere, at ikke kun kræft (karcinom-sygdomme), men også alle andre sygdomme forløber efter disse to Biologiske Naturlove.

I 1987 lykkedes det mig at finde den tredje og fjerde Biologiske Naturlov baseret på embryologi og adfærdsforskning.

Til min overraskelse opdagede jeg, at alle sygdomme kan forklares med disse fire Biologiske Naturlove og kan reproduceres i alle tilfælde. Denne biologiske erkendelse ført mig næsten uundgåelig til en betagende konsekvens:

Da jeg gennemgik de enkelte kimlags sygdomme hver for sig, fandt jeg ud af, at der tydelig er et Biologisk Formål.

Jeg forstod, at de såk. sygdomme ikke er meningsløse fejl i naturen, der skal bekæmpes, men at hver sygdom er en formålsbestemt, biologisk meningsfuld begivenhed. Så blev jeg nødt til at stille følgende spørgesmål angående alle sygdomme:

• Hvordan opstod denne "sygdom"?
• Hvad er dens Biologiske Formål?

Det blev klart for mig, at vi kun kan forstå det Biologiske Formål af mange sygdomme på basis af embryologien. Det viste sig også, at vi skal inkludere den biologisk-sociale kontekst i forståelsen af dette Biologiske Formål. Endelig rejste spørgsmålet sig for mig, om vores tidligere forståelse af ​​sygdomme og betegningen "sygdom" ikke var forkert, fordi vi ikke forstod det Biologiske Formål med "sygdomme".

Jeg var i stand til at bevise, at de såkaldte sygdommes Biologiske Formål er afhængige af kimlagene. Dette er ekstremt vigtigt og også en af de centrale søjler for forståelsen af hele Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin). Dette gav mig en helt ny nosologisk forståelse af det tidligere begreb "sygdom". Af denne grund kan vi faktisk ikke længere tale om sygdom i tidligere forstand, men om et Formålsbestemt Specialprogram i naturen. Starten af ​​dette Specialprogram, DHSet, er allerede en formålsbestemt proces til aktivering af dette Formålsbestemte Biologiske Specialprogram (SBS).

Da vi ikke længere forstår de formentlige "sygdomme" som "ondskab", uheld i naturen eller Guds straf, men som dele eller enkelte faser af Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer, har det Biologiske Formål, der er inkluderet i hvert SBS, naturligvis fået en afgørende betydning.

SBS har altså et formål, der er biologisk nødvendigt, eller: gennem SBS skal der opnås noget biologisk nødvendigt eller biologisk menigsfuldt. Som vi har set (se kimlag-diagram), ligger det Biologiske Formål én gang i den konflikt-aktive fase og én gang i den konflikt-løste fase. Her har Moder Natur simpelthen tilladt sig selv at realisere begge muligheder, men naturligvis på en perfekt ordnet måde, og i forskellige kimlag-grupper, selv om de organer, der styres af den gamle hjerne, er diametralt forskellige i deres adfærd fra dem, der styres af storhjernen:

Organerne, der styres af den gamle hjerne, danner cellevækst i ca-fasen, de organer, der styres af hjernebarken, danner celletab (celle-minus) i ca-fasen. Men med hensyn til deres Biologiske Formål må vi ikke glemme, at Moder Natur (se svampe og mykobakterier) regner med pcl-fasen allerede fra DHS. Fordi, fra DHSet af multiplicerer mykobacterier (TBC) sig, men de bliver først aktive med conflictolysen (CL), dvs. følgelig produceres kun så mange mykobakterier i forvejen, som efterfølgende er nødvendig til at fjerne tumoren.

Eksempel: Hvis en klump (mad-klump), der er blevet fortæret for grådigt – så den ikke går til konkurrenten – sidder fast i tarmen, fordi den er for stor, lider individet af kolik. Sammen med denne kolik, som i dette tilfælde er DHSet, aktiveres nu et SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram), dvs. tyktarmskræft vokser nu proximalt, dvs. opad eller mod munden. Det betyder hurtig cellevækst, (konventionel medicin: stærk mitotisk vækst, meget ondartet)! Samtidig formeres mykobakterierne lige så hurtigt (forudsat at individet havde mindst én sags mykobakterier ”på lager”).

Det Biologiske Formål er: Tarmkræft består af millioner af "engangsceller", der producerer meget fordøjelsessaft til "engangsbrug". Der produceres bogstaveligt talt fordøjelsessaft liter efter liter, og dermed fordøjes klumpen, der var for stor. Den reduceres i størrelse, og på et tidspunkt bliver den lille nok og glider ud. Dette er Confliktolyse. Fra dette øjeblik arbejder mykobakterierne – styret af hjernen. Disse mykobakterier har millioner af års erfaring, og ”ved” hvilke (engangs-)celler må nedbrydes gennem en osteproces (overes. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) og hvilke celler der ikke må nedbrydes – og fjerner kun ”engangscellerne”, dvs. tumoren. Det hele sker under stærk typisk nattesved sent om nætten (inden morgenen) og høj temperatur – senere subfebril temperatur (*subfebril temp. = ”højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber"). Kort sagt: de ny-dannede celler brydes ned gennem osteprocessen, til en arflade (ar-plade) er tilbage.

Patienten skal nu lære at forstå, hvordan man overfører det: for os er denne "hæslige ufordøjelige konflikt" på grund af en "ufordøjelige klump" normalt ikke længere en mad-klump, men en "ufordøjelig klump i figurativ forstand". Altså: en bil, et hus, en arv, en ødelagt forretning eller en tabt retssag. Vi reagerer dog stadig biologisk - "arkaisk", som om det stadig var den ufordøjelige mad-klump, der udløser den "hæslige ufordøjelige konflikt".

Noget lignende sker i det kvindelige bryst: (Biologisk Formål: i ca-fasen).
Når en højrehåndet kvinde bliver ramt af en mor/barn-konflikt, vokser adenoid brystkræft i hendes venstre bryst, dvs. brystkirkelvævet vokser. Det Biologiske Formål er at hjælpe spædbarnet – der f.eks. gennemgår en udviklings-forstyrrelse pga. et ulykke – ved at få mere modermælk. Morens organisme forsøger at kompensere for den ”skade”, der er opstået. Så længe konflikten fortsætter, vokser den såkaldte brystkirtel-tumor, dvs. øget mælkeproduktion. Konflikten løses kun i det øjeblik, hvor babyen er helt rask igen, dvs. brystkirtel-vækst stopper. Et hulrum forbliver senere. Det kan enten være et hulrum fyldt med (mere eller mindre) væske eller det kan være en slags udtyndet område, der ligner en svamp eller schweizerost. Under alle omstændigheder ser brystet nu stort set ud som før og er også fuldt funktionelt, både med hensyn til nuværende amning og fremtidig evne til at amme. For kvinder i de såkaldte civiliserede lande foregår disse processer stort set uden for amning. 

Så hvis en kvinde i civilisationen får en mor/barn-konflikt, mens hun ikke længere ammer, så vokser en brystkirtel-tumor og efterligner formålet med at ”ønske at give mere mælk” til spædbarnet; men barnet er som regel ikke længere et spædbarn.

Det er anderledes hos vand- og væskekonflikten (storhjerne-mesoderm): her observerer vi en nekrose i nyrevævet i den konflikt-aktive fase, og samtidig øges blodtrykket. Blodtykket kompenserer for hullet i nyrevævet, der blev dannet af nekrosen og bevirker at tilstrækkelig urin og urinstof kan udskilles. I pcl-fasen, der hvor nekrosen var opstået, dannes en slags udposning, der er fyldt med væske.

Vi kalder det en nyrecyste. Stærk cellevækst finder sted nu inde i cysten. Efter 9 måneder er der blevet dannet et fast cellevæv med eget blodkar-system. Inden cysten består af fast cellevæv er den vokset fast i området, men når cysten er indureret (blev hård) så løsner sig den af sig selv fra området.

Her ligger det Biologiske Formål i pcl-fasen, dvs. i en permanent forstørrelse/forøgelse, både parenkymatisk og funktionel i slutningen af helbredelsesfasen. Vi kan endnu ikke helt forstå, hvorfor Moder Natur håndterer dette på den måde. Det er muligt, at en reel parenkymatisk og funktionel organforstørrelse, som skal være permanent, ikke er mulig "i kort tid", som det er tilfældet ved den hurtige mitose af "engangscellerne", fordi det alligevel ikke betyder så meget, og fordi disse celler kun bruges i kort tid og derefter ”demonteres” alligevel.

Det Biologiske Formål med storhjernebark-styrede carcinomer findes i ca-fasen, da i modsætning til organerne der danner cellevækst i ca-fasen (styret af den gammel hjerne), sker det modsatte her: nemlig et celletab (celle-minus) af pladeepitel-slimhinden, som opbygges igen i helbredelsesfasen.

Men da ingen vidste det, blev restitutionerne eller ”genopfyldning” af nekroser og ulcera i pcl-fasen også betegnet som kræft eller sarkom, fordi celledeling (mitoser) med store celler og store kerner også finder sted i denne proces – men med det formål at helbrede.

Nu kan vi også forstå, hvorfor vi aldrig kunne forstå udviklingen af kræft, så længe vi ikke havde forstået disse sammenhænge og frem for alt ikke havde forstået den udviklingshistoriske mekanisme for opståen af vores biologiske konfliktprogrammer. La medicina sagrada^® (som spanierne siger til Germanische Heilkunde®) har vendt alting på hovedet, intet er korrekt længere, undtagen fakta.

Men ikke kun hvert Formålsbestemt Biologisk Specialprogram har sit Biologiske Formål, men også kombinationen af SBSer som en skizofren konstellation har igen et meget speciel Biologisk Formål, en "meta-betydning". Dette betyder ikke noget transcendentalt, ideologisk eller åndeligt. Men Moder Natur tilsyneladende har mulighed for, eller har indøvet, at åbne op for nye dimensioner i tilsyneladende håbløse situationer (f.eks. psykoser), hvor individet stadig har en chance for at klare den vanskelige situation. Også her åbner Germanische Heilkunde® op for nye dimensioner af meningsfuld terapeutisk støtte.

Med den 5. Biologiske Naturlov er Germanische Heilkunde® endelig blevet komplet. Den er kvintessensen eller quinta essencia. Vi kan i al beskedenhed for første gang se og endda forstå, at ikke kun hele naturen har en orden – det vidste vi allerede delvist før – men at hver enkelt proces i naturen har sin egen betydning, sit eget meningsfuldt formål, men også i sammenhæng med helheden. Og selv de processer, vi tidligere havde kaldt ”sygdomme”, var ikke meningsløse fejl, der måtte repareres af troldmands lærlinge. Vi konstaterer med stor overraskelse, at intet af dette var på nogen måde meningsløst, ondartet eller patologisk.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 Habilitation, "Den Store Danske": Habilitation (af lat. habilitare), disputats, der i Tyskland kræves ud over den egentlige doktordisputats, for at man kan opnå ret til at undervise på et universitet.

* oversætterens note