Brystkræft
den hyppigste kræftform hos kvinder

Germanische Heilkunde skelner mellem to former for brystkræft:

1. Såkaldt brystkirtelkræft, også kendt som adenoid mammakarcinom; en fast, kompakt knude, der kan mærkes.
2. Såkaldt kræft i mælkegangene, også kendt som intraduktalt karcinom – faktisk et intraduktalt sår (ulcus) – hvor patienten ikke kan mærke nogen forandring i den konfliktaktive fase. Hun kan måske opleve en let trækkende fornemmelse i det berørte område af brystet.

Derudover findes der selvfølgelig også de almindelige hudkræftformer i brystets ydre hud, ligesom i resten af kroppens ydre hud, herunder neurodermitis (pladeepitel).

Principielt er konflikten

• i forbindelse med brystkirtelkræft altid en strid- eller en bekymringskonflikt,
• i forbindelse med duktalt mælkegangsulcus, altid en adskillelseskonflikt.

[* NB: ulcus (pl. ulcera) betyder sår.]
[* NB: "konflikt" er en forkortelse for "Biologisk Konflikt".]

Og så er der selvfølgelig det kriterium, at der findes højre- og venstrehåndede mennesker. I kan selv tjekke, om I er højre- eller venstrehåndede: Klap i hænderne, ligesom man gør til en koncert. Hånden øverst er den ledende hånd, dvs. den bestemmer håndetheden. Hvis din højre hånd er øverst, er du højrehåndet; omvendt, hvis din venstre hånd er øverst, er du venstrehåndet. Højre- eller venstrehåndethed er programmeret i hjernen. Denne test er meget vigtig for at finde ud af, med hvilken hjernehalvdel et menneske arbejder med (fungerer med), fordi der findes mange venstrehåndede, som har lært at skrive med højre hånd og derfor tror, at de er højrehåndede. Kort sagt er højre lillehjerne og højre storhjerne stort set ansvarlige for kroppens venstre side, og omvendt – venstre lillehjerne og venstre storhjerne er ansvarlige for kroppens højre side.

Kort opsummeret gælder følgende for den højrehåndede kvinde:
Det venstre bryst er ansvarligt for kvindens barn og mor og reden (lejlighed, hus), og det højre bryst er ansvarligt for partneren (ægtemand eller kæreste) eller andre partnere, dvs. alle andre mennesker (far, bror eller søster, svigermor, chef, naboer osv.) – undtagen små børn eller mennesker og dyr, som hun opfatter som børn [* NB: opfatte = opfatte instinktivt, ikke intellektuelt].

Hvis en højrehåndet kvinde har brystkirtelkræft i sit venstre bryst, så har hun enten en bekymrings-konflikt i forbindelse med sit barn, sin mor eller sin rede, eller hun skændes med sit barn/sin mor eller slås om sin rede. (* NB: Dr. Hamer kalder en Biologisk Konflikt i forbindelse med strid/tvist, dvs. et DHS forbundet med strid, som strid-konflikt.)

Men hvis kvinden har sår i mælkegangene (= mælkegangsulcera), har hun en adskillelseskonflikt i forbindelse med sit barn, sin mor eller sin rede.

Det modsatte er tilfældet for venstrehåndede kvinder:
Det højre bryst er ansvarligt for barnet, kvindens mor og reden, og det venstre bryst er ansvarligt for partneren/andre partnere (se ovenfor).

Altså, hvis hun har brystkirtelkræft i højre bryst, så har hun en bekymrings-/strid-konflikt i forbindelse med sit barn, sin mor eller sin rede. Hvis hun har duktalt mælkegangs-ulcera (sår) i højre bryst, så har hun en adskillelseskonflikt i forbindelse med sit barn, sin mor eller sin rede.

Da begge typer brystkræft har forskellige konfliktindhold, er relæerne, styringscentre i vores hjernecomputer, selvfølgelig også placeret på forskellige steder i hjernen.

NB: Diagrammet med hjernerelæerne og diagrammet, der illustrerer, hvilket kimlag de forskellige vævstyper i brystet tilhører, kan findes i dr. Hamers videnskabelige tabel:

• "Wissenschaftliche Tabelle der Germanischen Neuen Medizin" (tysk)
• "Scientific Chart of Germanic New Medicine" (engelsk).

Relæerne for brystkirtelkræft er placeret i det laterale ydre område i lillehjernen og tilhører det midterste kimlag; relæerne for mælkegangs-ulcera er placeret i det sensoriske center i hjernebarken og – som allerede nævnt, på den modsatte side af organet [* NB: dvs. krydset innervation¹ fra storhjerne til organ og fra lillehjernen til organ].

Brystkirtelkræft er en af de kræftformer, der styres af den gamle hjerne og ifølge det ontogenetiske system af SBS (3. Biologiske Naturlov) observerer vi celleproliferation i den konfliktaktive fase.

Derimod opstår mælkegangs-ulcera ved en proces, der styres af storhjernen og som er årsag til vævsdefekter (celle-minus) i den konfliktaktive fase.

I helbredelsesfasen er det omvendt:
De kompakte tumorer, der er opstået i den konfliktaktive fase gennem celleproliferation, bliver caseøst² nedbrudt af mikrober, hvis der er nogen til stede, f.eks. svampe eller svampebakterier (som tuberkulose). De storhjerne-styrede vævsdefekter (* ulcera) genopbygges i helbredelsesfasen gennem celleproliferation. Til dette formål bruges kun såkaldte virus³ (hvis de eksisterer!) som hjælpemikrober. Dette er naturens kirurgi!

[* NB: caseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.]

Den konventionelle medicin kendte ikke til sammenhængen, dvs. kendte ikke til forskellen mellem ca-fase (konfliktaktivitet) og pcl-fase (helbredelsesfase) og kaldte simpelthen alt, der forårsager vævsforandringer eller får celler til at formere sig, for ondartet. Ulcera (sår), der skaber et fald i antallet af celler (celle minus) i den konfliktaktive fase, blev derimod betegnet som godartede.

Eksempel: Et spædbarn faldt ud af sin mors arme, slog hovedet i gulvet og var bevidstløs i et stykke tid. Moren, en højrehåndet kvinde, blev ramt af et DHS (Dirk-Hamer-Syndrom), en biologisk mor/barn-konflikt i venstre bryst. Dette DHS resulterede i vækst af adenoid brystkirtelkræft i hendes venstre bryst, dvs. øget vækst af brystkirtelvæv.

Morens organisme gør på ingen måde noget formålsløst ved at danne ekstra brystkirtelvæv. Formålet er helt klart at hjælpe barnet (som er ramt af en udviklingsforstyrrelse som følge af ulykken) ved at forsyne det med mere brystmælk. På den måde forsøger morens organisme at kompensere for den skade, der er sket.

Så længe konflikten varer ved, vokser en såkaldt brystkirtelsvulst, dvs. mælkeproduktionen tager til. Konflikten er først løst, når barnet er helt rask igen, dvs. væksten af brystkirtelvæv stopper. Effekten er, at moderen producerer meget mere mælk i det angiveligt syge bryst, selv om hun er i sympatikotoni, dvs. i den konfliktaktive fase.

Vi kan se, at de forandringer, som vi kalder sygdomme, faktisk ikke er noget sygt eller formålsløst, men er en meget meningsfuld proces i naturens samspil mellem mor og barn og mor og partner.

En anden kvinde, der havde en konflikt med sin mand og udviklede brystkirtelkræft inden de første tre måneder af graviditeten, – som blussede op igen efter graviditeten, fordi hun ikke kunne løse konflikten –, blev ved med at have mælk i sit højre bryst i lang tid, efter at det venstre bryst var holdt op med at producere mælk. I slutningen af ammeperioden blødgøres og fjernes kræften i brystkirtlerne i forbindelse med nattesved.

Denne proces kan, men behøver ikke, være forbundet med smerter, såkaldte lillehjernesmerter, som vi også finder i resten af kroppens læderhud, og som er meget alvorlige ved f.eks. helvedesild. Der hvor knuden sidder oplever patienten kraftige, stikkende smerter, såkaldte ardannelsessmerter. CT-scanningen af brystet viser et hulrum på det sted, hvor knuden engang sad. Dette svarer til et biologisk forløb af SBSet, som stadig er normen blandt naturfolk.

I de såkaldt civiliserede lande foregår disse processer som regel uden for ammeperioden. Når en kvinde i civilisationen har en mor/barn-bekymrings-konflikt, men ikke længere ammer, opstår en brystkirteltumor, og efterligner formålet med at ”ønske at give mere mælk” til spædbarnet; men barnet er som regel ikke længere et spædbarn. Det er derfor, vores moderne læger betragter denne tumor som noget skadeligt, sygt, en degeneration, fordi de har mistet forståelsen for dens oprindelige formål.

Men, som sagt, findes disse processer også hos kvinder i civilisationen, selv om de ikke ammer. I helbredelsesfasen – hvis den indtræder – bliver svulsten caseøst¹ nedbrudt af tuberkulosebakterier (hvis nogen er til stede). Hvis der ikke er tuberkulosebakterier involveret, forbliver tumoren permanent og indkapsles, men nedbrydes ikke.

Eksempel: Hamer Focus i lillehjernen med korresponderende brystkirtelkræft (adenoid mammakarcinom), højrehåndet kvinde

2 HH, lillehjerne, lateral højre side. Mor/barn-bekymrings-konflikt

2 knuder, brystkirtelkræft, venstre side af kroppen. Mor/barn-bekymrings-konflikt.

Du spørger måske: Hvordan er det overhovedet muligt at dø af brystkræft?

Hvis vi ser bort fra sjældne, meget, meget lange konfliktforløb, som i sjældne tilfælde kan føre til døden, er de iatrogene panikkonflikter, – dvs. dem, der udløses af lægefaglig uvidenhed på tidspunktet for diagnosticering af brystkræft (kræftangstpanik, dødsangstpanik, svækkelse i selvværd) etc., og som udløser en ny kræftsygdom (i konventionel medicin kaldet ”metastaser”), – desværre meget almindelige i dag, og dem kan man meget nemt dø af. Men det har intet at gøre med den oprindelige ”sygdom” (* her brystkræft). 

Mens brystkirtelvævet vokser i den konfliktaktive fase af brystkirtelkræft, observerer vi ulcerationer i mælkegangene i ca-fasen, dvs. en reduktion af celler i foringen af mælkegangene. På det psykiske niveau har vi altid en adskillelseskonflikt: enten adskillelse fra mor/barn eller kvinde/mor eller fra partneren. Vi kan forestille os denne proces, som om disse individer var klistret sammen med lim, og en del af den yderste hud blev revet af under adskillelsen. Dette er normalt det kliniske billede af neurodermitis. Symptomerne er altså ulceration og sensorisk følelsesløshed af mælkegangene. (*NB: Dr. Hamer skriver: sensorisk lammelse, sensorische Lähmung) 

Hvis den sensoriske følelsesløshed omfatter ikke kun mælkegangene men også brystets ydre hud, har patienten ikke længere nogen følesans i brystvorten. Denne proces opdages sjældent. Men i tilfælde af brystkirtelkarcinomer, afhængigt af brystets størrelse og lokaliseringen af det berørte område, kan patienten mærke knuden efter kun få uger. En undtagelse i forbindelse med mælkegangskræft er den såkaldte cirrhotiske knude, som opstår, når konflikten fortsætter nærmest på ubestemt tid. Det kan også kaldes arskrumpnings-kræft (*eller cirrhotisk ardannende kræft). Sådanne cirrhotiske kræftknuder er nogle gange synlige på mammografien som en fortætning. Desuden er små forkalkninger ofte typiske.

Hvis adskillelseskonflikten er løst, kan der opstå komplikationer, som egentlig ikke var biologisk planlagt, da barnet normalt ville tømme brystet for mælk i helbredelsesfasen. Selv om der ikke produceres mælk, produceres der sårsekret, som ofte ikke kan løbe væk, og derfor ophobes væske i brystet. Brystet forstørres først i begyndelsen af helbredelsesfasen (pcl-fase), mens det modsatte er tilfældet ved brystkirtelkræft. (*NB: ved brystkirtelkræft vokser vævet i ca-fasen.)

Et bryst, der lækker sekret, er et godt tegn og betyder, at sekretet fra brystvorten kan løbe ud, eller endda drypper fra brystvorten, dvs. at de berørte mælkegange ikke er helt opsvulmede og sekretet kan løbe ud. Det er ubehageligt, når følesansen vender tilbage – som regel endda i så voldsom en grad, at vi taler om overfølsomhed (hyperæstesi). Nogle gange mærker patienten også en indre skrumpning i brystet, hvis konflikten har varet længe.

Man bør kun foretage operation, hvis det ser ud til at være nødvendigt, f.eks., hvis spontan heling vil tage for lang tid, eller hvis der er sket yderlige Biologiske Konflikter. Hvis patienten f.eks. føler sig vansiret af svulsten og der er opstået et melanom som følge af et DHS, og/eller pladeepitelet, der ligger over brystet, er bristet af en eller anden grund, så har vi et åbent, ildelugtende bryst, som kan medføre ubehag. Det samme sker, hvis brystet er blevet perforeret eller skåret op.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 - Innervation, (af lat. in- deri + nervus sene, nerve + -ation), forsyning af et væv el. et organ med nerver; ledningen af impulser gennem nerverne fra centralnervesystemet. (denstoredanske.lex.dk)

2 - caseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.

3 - Dette er en ældre tekst af dr. Hamer. I begyndelsen af sin opdagelse var dr. Hamer endnu ikke sikker på, om virus eksisterede, men han vidste selvfølgelig, at de ikke var farlige eller sygdomsfremkaldende. Ifølge dr. Hamers sidste opdagelser bruger kroppen sine egne proteiner i pcl-fasen af ektodermale organdele.

* oversætterens note (NB)