Den 2. Biologiske Naturlov
LOVEN OM TOFASE-MØNSTRET
af alle SBS, forudsat at der er en konfliktløsning (CL) 

Enhver sygdom er en tofaset proces, forudsat at der er en konfliktløsning.

Vi plejede at beskrive flere hundrede "kolde sygdomme" og flere hundrede "varme sygdomme" i vores medicinske lærebøger. De "kolde sygdomme" omfattede de sygdomme, hvor patienterne havde kold ydre hud, kolde ekstremiteter, var i konstant stress, tabte sig, havde svært ved at falde i søvn og sove igennem.

En anden type "sygdom" var alle "sygdomme", hvor patienten havde varme eller meget varme ekstremiteter, for det meste feber, god appetit, men var svag og træt.

I tilfælde af såkaldte ”kolde sygdomme” blev den efterfølgende helbredelsesfase overset eller fejlagtig fortolket som en separat ”sygdom”. I tilfælde af såkaldte "varme sygdomme", som altid er helbredelsesfasen efter den foregående konflikt-aktive fase, blev denne kolde fase overset eller fejlagtig fortolket som en separat "sygdom".

Begge faser har naturligvis deres Hamer Fokus (HH = Hamerscher Herd = Hamer Fokus) på samme sted i hjernen, men i en forskellig tilstand: i den konflikt-aktive fase, altid med klare skarpe ringe, den såkaldte ”skydeskive”-formation, og i den konflikt-løste fase er HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus) opsvulmet, ødematøs. (*slørede cirkler)

Man kan undre sig over, hvorfor lægerne endnu ikke har erkendt loven om tofase-mønstret af alle sygdomme, når den er så vidunderlig regelmæssigt.

Svaret er så enkelt nu, som det var svært før:

Det er simpelthen fordi kun en del af konflikterne løses. Hvis konflikten ikke kan løses, forbliver sygdommen ”ene-fased”, dvs. individet forbliver i konflikt-aktivitet, taber sig mere og mere og dør til sidst af svækkelse eller kakeksi.

Diagrammet viser, hvordan DHSet har ændret den normale dag-nat-rytme til permanent sympatikotoni, som fortsætter, indtil konflikt-løsningen (CL) starter den permanente vagotoni.

Denne permanente vagotoni afbrydes af den epileptiske eller epileptoide krise (epi-krise) resp. sympatikotone højdepunkt på lavpunktet af vagotonien. Denne sympatikotone højdepunkt indikerer ændringen i den vagotoniske fase med den såkaldte "tissefase", hvorved en stor del af den ophobede væske (*ødem) skylles ud. SBSet (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) er først afsluttet, når normalitet eller normotoni vender tilbage.

Enhver sygdom, der har en konfliktløsning, har også en konflikt-aktiv fase og en helbredelsesfase. Og hver helbredelsesfase - medmindre den ikke afbrydes af et konflikt-aktivt recidiv, har også en epileptoid krise, dvs. et overgangspunkt i helbredelsesfasen på det laveste punkt i vagotonien.

Den epileptoide krise (EK) er en proces, som moder natur har øvet i millioner af år. Den forløber samtidig på alle tre niveauer. Formålet med denne krise - der opstår på højdepunkten af helbredelsesfasen - er, at presse hjerneødemet ud og udskille væsken, og at patienten kan vende tilbage til normotonien. Det, vi normalt kalder epileptisk anfald med muskelkramper, er kun en speciel form for epileptisk krise, nemlig krisen efter løsningen af en motorisk konflikt.

Epileptoide kriser, dvs. epilepsi-lignende kriser er lidt forskellige hos alle sygdomme, men man finder den grundlæggende hos alle såk. sygdomme. Her opstår ingen tonisk-kloniske anfald, som vi kan observere hos motoriske konflikter, men hver type af Biologisk Konflikt og form for sygdom har også sin egen specifikke type af epileptoid krise. Helbredelsesfasen er generelt ikke helt ufarlig, og epi-krisen kan endda vare dødelig, hvis man ikke er forsigtig.

Med den epilept. krise har moder natur skabt et meget simpelt, men effektivt værktøj: den epilept. krise er en meget stærk, men kortvarig konfliktaktivitet, dvs. i denne krise genoplever patienten hele konfliktforløbet, men tidsforkortet (timelaps-film). Derfor f.eks. smertefuld angina pectoris under hjerteanfaldet. Vi var ikke klar over, at denne angina pectoris i epilept. krisen havde sin Biologiske Betydning, hvilket var i højeste grad afgørende for at overleve. Fordi det ”korrekte forløb” af den epilept. krise, her i tilfælde af hjerteanfaldet, er afgørende for den ”korrekte udskillelse af ødemet” og dermed for overlevelsen. I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) giver vi derfor kun kortison, hvis det er nødvendigt.

Den epileptoide krise (EK) giver os ofte endnu større kliniske opgaver: f.eks.

• lysis ved pneumoni,
• hjerteanfaldet efter en revir¹-konflikt,
• det højre-hjerteanfald med lungeemboli,
• eller absencen efter en adskillelseskonflikt,
• og også diabetes eller hypoglykæmi.

EK er sandhedens øjeblik! Det farligste øjeblik er lige i slutningen af krisen, fordi der viser det sig, om epileptoid-krisen var tilstrækkelig nok til ”at ændre kurset”. Men patienten skal altid vide, at langt de fleste overlever.

I den anden halvdel af helbredelsesfasen – i starten af epi-krisen – dannes der ufarligt hjerne-bindevæv, såkaldt glia i hjernen, med det formål at reparere Hamer Fokusset (Hamerscher Herd = HH). Dette Hamer Fokus, dvs. en mere eller mindre stor hvid plet eller område på CTen viser slutningen på helbredelsen, når det ikke længere har intra- og perifokalt ødem. Når man fandt en ophobning af glia i hjernen på computertomogrammet, som let kan gøres synlig med jodkontrastmiddel, var diagnosen normalt: "Hjernetumor"!

Hjernetumorer findes pr. definitionem ikke, fordi hjerneceller ikke længere kan dele sig efter fødslen, selv ikke under forhold, der tidligere var blevet fortolket som hjernesvulster, simpelthen under ingen forhold.

Det som kan vokse er ufarligt glia - bindevæv i hjernen - som har nøjagtig den samme funktion som kroppens bindevæv. Disse lyse HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) med glia ophobning, som kan ses på computertomogrammet, er organismens reparationer på HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda udføre en operation i hjernen.

Et meget vigtigt kriterium i Germanische Heilkunde® er patientens håndethed. Fordi uden at bestemme venstre- eller højrehåndethed kan man slet ikke arbejde i Germanische Heilkunde®. Ligesom det er vigtigt at kende patientens alder og køn, og om der skal tages hensyn til eventuelle hormonelle forhold og indgreb (p-piller, bestråling af æggestokkene, indtagelse af hormoner, overgangsalderen osv.), er det også vigtigt at kende patientens højrehåndethed, dvs. om han eller hun er højre- eller venstrehåndet.

Alle kan selv finde ud af det: Når du klapper i hændernde, er den øverste hånd den ledende, dvs. den bestemmer håndetheden. Hvis din højre hånd ligger øverst, er du højrehåndet, og omvendt, hvis din venstre hånd ligger øverst, er du venstrehåndet. Denne test er meget vigtig for at afgøre, hvilken hjernehalvdel en person arbejder på, fordi der er mange omskolede venstrehåndede mennesker, der tror at være højrehåndet. De husker dog mest, at nogle vigtige ting, som højrehåndede mennesker kun kan gøre med deres højre hånd, kun kan gøres med deres venstre hånd. Mange er f.eks. omskolet til at skrive med højre hånd og tror derfor, at de er højrehåndede. Kort sagt er den højre lillehjerne- og storhjernehalvdel hovedsageligt ansvarligt for kroppens venstre side, og vice versa - venstre lillehjerne- og storhjernehalvdel for kroppens højre side.

Venstre- og højrehåndethed begynder i hjernen, eller mere præcist i lillehjernen, fordi alt fra lillehjernen af defineres lateralt. Mens venstre- og højrehåndethed praktisk talt ikke har haft betydning i hjernestammen². Korrelationen fra organ til hjerne eller fra hjerne til organ er altid klar. Venstrehåndetheden og højrehåndetheden er kun vigtige i korrelationen mellem psyke og hjerne eller hjerne og psyke, fordi håndetheden også bestemmer konflikten/hjernevejen.³ Det er således også afgørende for, hvilken "sygdom" patienterne overhovedet kan blive ramt af med hvilken konflikt.

Eksempel:  En højrehåndet kvinde får ved en identitets-konflikt et rektum-ulcus, men en venstrehåndet kvinde ved samme konflikt får et mave-ulcus eller galdegang-ulcus. En højrehåndet mand får ved en revir-ærgrelse-konflikt⁴ et galdegang-ulcus eller mave-ulcus, men den venstrehåndede mand får ved den samme konflikt et rectum-ulcus.
Hos en højrehåndet kvinde f.eks. er det venstre bryst ansvarligt for kvindens barn og mor (egen mor) og reden, og det højre bryst for partneren eller partnere. Partnere er faktisk alle andre mennesker, undtagen små børn eller mennesker der opfattes som børn, og dyr. For den venstrehåndede kvinde er det modsatte tilfældet.

Venstre-håndetheden viser os på en meget speciel måde, at Biologiske Konflikter primært ikke har noget at gøre med Freud og konventionel psykologi, men er faktisk biologisk bestemt.

Fordi, det vil "rent psykologisk" set ikke give mening, at en venstrehåndet ung kvinde ved en seksuel konflikt får de samme symptomer i organen af en mandlig revir-konflikt (angina pectoris) og derved en depression i psyken. Den venstrehåndede kvinde mister heller aldrig sin ovariefunktion. Hun har stadig ægløsning og menstruation, mens en højrehåndet kvinde ikke længere har ægløsning.

I denne sammenhæng er det også interessant, at en enæggede tvilling er højrehåndet og den anden er venstrehåndet.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer 
Oversættelse: El Glauner

1 - overs. note: revir: område hvor en flok dyr holder til. tysk: Revier
2 - overs. note: Dr. Hamer mener, at håndetheden ikke har spillet nogen rolle i hjernestammen og den spiller heller ingen rolle i dag. (kun hjernestammen!)
3 - hjernevej = Gehirnweg (i originalen)
4 - tysk: Revierärger-Konflikt

* oversætterens note