Mikroberne
og deres rolle i naturens regelkredse/kontrolkredse

Ifølge den 4. Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin), "Det ontogenetisk betingede System af Mikrober", hører til hver kimlag-relateret organgruppe også specifikke kimlag-relaterede mikrober. Dengang, da vores organer blev programmeret i de forskellige hjernerelæer af vores hjerne-computer, blev samtidig vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også programmeret. 

Alle mikrober er mere eller mindre specialister – ikke kun med hensyn til organer, som de ”bearbejder”, men også med hensyn til den måde, de arbejder på.

Klassificeringen svampe - bakterier - virus (hvis de eksisterer) svarer til deres ontogenetiske alder:

• De ældste mikrober, svampe og svampebakterier, bearbejder endodermale organer, der styres af hjernestammen.
• De "middelalderlige" mikrober, svampebakterier og bakterier, bearbejder mesodermale organer, der er styres af lillehjernen; og bakterier bearbejder mesodermale organer, der styres af storhjernens hvide substans.
• Den ontogenetisk yngste gruppe, virus (hvis de eksisterer!), bearbejder kun ektodermale organer, der styres af hjernebarken.

Vi ved ikke engang, om virus overhovedet eksisterer. De såkaldte virus blev postuleret for 150 år siden, da der kun fandtes meget primitive mikroskoper. Ingen har nogensinde set virus, og ingen har heller ikke set dem formere sig. Desuden var hypotesen om, at de uobserverede virus forårsager ”sygdom”, forkert. De kan kun hjælpe med at helbrede, men ikke engang det er bevist endnu. Faktisk burde vi sige "hypotetiske virus i pcl-fasen".

Vi ved: Ifølge "Loven om tofase-mønstret af alle sygdomme, hvis konflikten er løst" (2. Biologiske Naturlov), ”arbejder” alle mikrober – uden undtagelse – kun i den 2. fase, dvs. i helbredelsesfasen: fra conflictolysen (CL, løsning af konflikten) indtil helbredelsesfasen (pcl-fasen) er slut.

Det såk. "immunsystem" eksisterer ikke i den forstand, som vi havde forestillet os, nemlig som en slags hær i vores krop, der ville ødelægge de "ondartede" kræftceller og de "ondartede" mikrober. På hjernens kommando bliver de angiveligt patogene mikrober til godartede, apatogene mikrober igen, der trækker sig tilbage til et sted i vores organisme, hvor de ikke forstyrrer, men hvor de kan reaktiveres til enhver tid, når der er brug for dem igen (udelukkende i helbredelsesfasen og i de tilhørende/relaterede organer).

Vi er fanget i en bakteriologisk-hygiejnisk tankemåde og har forsøgt at udrydde kroppens trofaste sæsonarbejdere.

Mikrober ”arbejder” ikke imod os, men for os. De har været vores trofaste hjælpere i millioner af år af vores udviklingshistorie. De er moder naturens kirurger, de optimerer helbredelsesfasen. I grænseområderne af kimlag overlapper mikrobernes ansvarsområder hinanden: f.eks. organer styret af lillehjernen – såsom læderhud (corium), perikardium (hjertesækken), pleura (brysthinden) og peritoneum (bughinden) – "bearbejdes" naturligvis af mykobakterier (TB), men ”alternativt" kan bakterier også ”medarbejde” og hjælpe med en supra-"infektion" (som vi kaldte det tidligere) i en kaseøs¹ proces. Men deres medvirken er meget begrænset, måske kun i det interstitielle (indre) bindevæv i randområdet af corium eller mesotheliom (det, vi histologisk kalder perikardie-, pleura- og peritoneumkarcinomer).

Vi troede også, at mikrober var "ondartede" og at vi burde udrydde dem. Det var helt forkert! Vi har absolut brug for mikrober, og vi har brug for alle de mikrober, der findes på vores breddegrader. Mangler vi f.eks. mykobakterier (TB) "p.a. af hygiejne", så kan vores tumorer ikke længere nedbrydes i helbredelsesfasen.
Dette har katastrofale konsekvenser for mange tumorer:
For eksempel betyder det for kræft i skjoldbruskkirtel, at tumoren trods løsning af konflikten ikke kan nedbrydes og vil fortsætte med at producere store mængder thyroxin, som ikke længere giver nogen som helst biologisk mening. Årsagen er, at der mangler mykobakterier, som normalt nedbryder tumoren, og får tyroxinniveauet til at falde tilbage til normale værdier. Tyktarm-Karcinom kan også forårsage store komplikationer og skal fjernes kirurgisk, hvis der ikke er nogen mykobakterier "til stede".

Mykobakterier har eksisteret så længe eller næsten så længe som encellede organismer, altså længe før der var dyr eller mennesker. De har en klar opgave, nemlig at nedbryde gamle-hjerne-styrede tumorer ved hjælp af en kaseøs proces fra starten (= conflictolyse) af pcl-/= helbredelsesfasen. Men ligesom kræftsvulsterne – som nedbrydes af mykobakterierne, når de har opfyldt deres funktion – formeres mykobakterierne også i den konflikt-aktive fase (ca-fase).

Denne tanke er i første omgang lidt mærkelig for os, fordi vi altid forstiller os bakterier som f.eks. stafylokokker eller streptokokker osv., og når vi dyrker dem, har vi brug for varme næringsmedier. Men nu forstår vi også, hvorfor mykobakterier ikke kan dyrkes på kunstigt næringsmedium. Men selv i et levende "næringsmedium", som f.eks. et kyllingeægembryo, vokser de nogle gange kun lidt... næsten slet ikke.

Vi har nu løst gåden: Disse mykobakterier (TB) voksede kun tilfældigt, hvis bakteriologen gennem sin manipulation havde forårsaget en aktiv Biologisk Konflikt i det levende embryo. Men da han ikke kendte Germanische Heilkunde®, kunne han ikke forestille sig, at hans "tilfældige" manipulationer, som skadede embryoet, kunne være årsag til den tilfældige minimale vækst. Mykobakterierne blev derfor simpelthen betragtet som "ikke dyrkbare".

Nu forstår vi altså, at vi har brug for mykobakterier (TB) – også kaldet "syrefaste stavformede bakterier", fordi de ikke påvirkes af mavesyre – allerede inden eller fra DHS! Hvis vi først får dem, efter at konflikten er løst, dvs. i helbredelsesfasen, er de ikke til nogen nytte for det SBS, der er i gang, fordi de kun formerer sig i den konflikt-aktive fase. Tilsyneladende producerer vores organisme – i samarbejde med sin ven, mykobakterien – kun så mange syrefaste stavformede bakterier, som der senere er nødvendigt for at nedbryde svulsten under en kaseøs¹ proces. Og vi fjolser troede, at det var bedst at udrydde tuberkulose.

Men naturens regelkredse (kontrolkredse) kan ikke fungere, hvis vi "troldmandslærlinge" vilkårlig fjerner nogen faktorer. Næsten alt hvad vi "moderne læger"² havde gjort, var stort set nonsens.

Nu forstår vi også, hvorfor såkaldte "dyreforsøg", f.eks. med marsvin, var helt meningsløse, fordi de ofte gav "falsk positive" resultater. Marsvinet fik indsprøjtet et centrifugat af f.eks. urinsediment i den frie bughule flere dage i træk. Resultatet var, at marsvinet fik et DHS (konfliktchok) med bughindekræft, såkaldt peritonealt mesoteliom. Konfliktindhold: "Attak mod maven".

Når man efter en uge eller 10 dage lod det stakkels dyr være i fred, løste konflikten sig, som følge opstod der ascites i helbredelsesfasen. Hvis der nu var syrefaste stavformede bakterier i centrifugatet, var ascitesvæsken, som blev udtaget ved punktion 6-8 uger senere, typisk grumset og ildelugtende.

Men det samme var også tilfældet, hvis marsvinet tidligere havde fået TB-bakterier et eller andet sted. Det kaldte man "falsk positive" resultater. Hvis der – uanset hvad – ikke var nogen mykobakterier til stede i den aktive torturfase, opstod en "klar ascitesvæske" i marsvinets mave, og de peritoneale mesoteliomtumorer blev ikke nedbrudt.

Set ud fra Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) er eksperimentet selvfølgelig helt absurd, for ikke at tale om den meningsløse tortur af de stakkels dyr. Troldmandens lærlinge vidste ikke, hvad de gjorde!

Med bakterier forholder det sig helt anderledes. De tilhører organer, der styres af storhjernens hvide substans, og tilhører det midterste kimlag (mesoderm). Bakterier formerer sig i pcl-fasen, på samme måde som organer (organdele), der styres af storhjernens hvide substans og viser celledeling i helbredelsesfasen. Til denne formering foretrækker de ødemer, dvs. væskemiljø og varme.

Vi kalder tuberkuløse helbredelsesprocesser (kaseøs nedbrydning af tumorcellerne) for "kolde abscesser", og bakterielle processer for "varme abscesser". Min pointe er følgende: mykobakterier (TB) hører til den gamle hjerne og laver som alle tumorer celleformering i den konflikt-aktive ca-fase.

Derimod hører bakterier til storhjerne-mesoderm og formerer sig, – på samme måde som alle organer, der styres af storhjernen, her specifikt af storhjernens hvide substans –, i helbredelsesfasen. Derfor formerer bakterier sig kun, når conflictolysen (CL) er sket.

Vi kan se, at mikroberne er integreret i den biologiske proces af Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer (SBS) på en meningsfuld måde, som igen kan forklares ud fra udviklingshistorien. De har ligesom udviklet sig med os og for os. De er hver især et led i et regelkreds (kontrolkreds) i naturen, noget vi tidligere ikke var klar over. Derfor har vi i blind entusiasme forsøgt at ødelægge vores nyttige små hjælpere med såkaldte antibiotika eller sulfonamider. Men det var ikke bakterier, der var skyld i, at vi døde, det var det store ødem i hjernen, når konflikten varede for længe.

Når det gælder bakterier, har vi endnu ikke undersøgt følgende faktum: De kan både opbygge og nedbryde til en vis grad. Kirurger har anvendt denne viden i 50 år. De åbner f.eks. et knoglebrud ved at perforere det med en række søm og holder det forløbelig åbent, fordi et åbent brud, hvor bakterier kan komme ind, helbreder meget hurtigere, end hvis det forbliver lukket. Bakterier fremmer altså opbygningen, men de nedbryder også udragende eller overflødige knoglesplintere. Den vigtigste opgave er dog opbygningen.

Virus er ikke uafhængige organismer som bakterier (hvis virus overhovedet eksisterer!). De er proteinmolekyler, der formerer sig hvis det er nødvendigt og kun i helbredelsesfasen (de duplikeres fra kroppens egne proteiner), efter en konflikt er løst.

Hvor lidt vi faktisk forstod, viser f.eks. den store AIDS-panik. Der blev aldrig nogensinde observeret obligatoriske symptomer efter en såkaldt HIV-infektion, – som vi kender det fra mæslinger eller røde hunde. HI-virus findes aldrig hos AIDS-patienter. Men da der ikke findes noget "klinisk sygdomsbillede af aids", er vejen åben for vilkårlige medicinske diagnoser.

Det er også meget mærkeligt, at "AIDS" som en såk. "virussygdom" kan opføre sig helt anderledes end alle andre "virussygdomme", som altid gælder som overstået, når antistoftesten er positiv.

Faktum er: Dette "ontogenetisk betingede system af mikrober" vil også ændre hele den medicinske verden fundamentalt. Fordi den generelle mikrobofobi blandt lægerne er karakteristisk for den sjæleløse sterile “moderne” medicin i dag.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 - kaseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.
2 - overs. note: Dr. Hamer skriver i originalen: "moderne Schul-medizyniker", “moderne skole-medicyner”, Zyniker = kyniker, cyniker

* oversætterens note