En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Mikroberne
og deres rolle i naturens regelkreds

Den 4. Naturlov i Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin), mikrobernes ontogenetisk betingede system, tildeler nu ligeledes mikroberne til tre kimlag, fordi til hver kimlag-relateret organgruppe også hører specifikke kimlag-relaterede mikrober. Samtidig med programmeringen af vores organer i de forskellige hjernerelæer af vores computer, hjernen, er vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også blevet indprogrammeret.

Alle mikrober er mere eller mindre specialister - ikke kun med hensyn til organerne, som de ”bearbejder”, men også med hensyn til den måde, de arbejder på.

Klassificeringen svampe - bakterier - vira (hvis de eksisterer) svarer til deres ontogenetiske alder:

  • De ældste mikrober, svampe og svampebakterier, bearbejder stamhjerne-styrede endodermale organer.
  • De "middelalderlige", svampebakterierne og bakterierne, bearbejder lillehjerne-styrede mesodermale organer, og bakterierne bearbejder mesodermale organer, der styres af storhjerne-marvlageren.
  • De ontogenetisk yngste, vira (hvis de eksisterer), bearbejder kun ektodermale organer, der styres af hjernebarken.

Vi ved ikke engang, om der overhovedet eksisterer vira. De såkaldte vira blev postuleret for 150 år siden, da man kun havde meget dårlige mikroskoper. Der blev aldrig observeret en virus og heller ingen formering. Også hypotesen om, at de uobserverede vira forårsager ”sygdom”, var forkert. I bedste fald ville de have hjulpet i helingsfasen, men selv det er endnu ikke bevist. Faktisk burde vi sige "hypotetiske vira i pcl-fasen".

Vi ved: I henhold til Loven om tofase-mønstret af alle sygdomme, hvis konflikten er løst (2. Biologiske Naturlov), ”arbejder” alle mikrober - uden undtagelse - kun i anden fasen, dvs. helingsfasen, der begynder med conflictolysen (CL, løsning af konflikten) og ender med helingsfasens (pcl-fasen) ophør.

Det såk. "immunsystem", som vi havde forestillet os som en slags hær i vores krop, der ville ødelægge de "ondartede" kræftceller og de "ondartede" mikrober, ​​eksisterer ikke i denne forstand. På hjernens kommando bliver de angiveligt patogene mikrober til godartede, apatogene mikrober igen, der trækker sig tilbage til et sted i vores organisme, hvor de ikke forstyrrer, men hvor de kan reaktiveres til enhver tid, når der er brug for dem igen (kun i helingsfasen og i de tilhørende/relaterede organer).

Fanget i en bakteriologisk-hygiejnisk tankegang forsøgte vi at udrydde organismens gode sæsonarbejdere.

Mikroberne ”arbejder” ikke imod os, men for os, som trofaste hjælpere i løbet af udviklingshistoriens mange millioner af år. De er moder naturens kirurger, optimeringsudstyret for helingsfasen. Som det kan forventes, overlapper mikrobernes ansvarsområder hinanden i kimlagenes grænseområder: f.eks. organerne styret af lillehjernen såsom læderhud (corium), perikardium (hjertesækken), pleura (brysthinden) og peritoneum (bughinden) naturligvis "bearbejdes" af mykobakterier (TB), men ”alternativt" kan bakterierne også ”medarbejde” og hjælpe som en supra-infektion, som vi plejede at kalde det, ved ostningsprocessen (Verkäsung). Men ”hjælpen” ser ud til at være meget begrænset, måske er den kun til det interstitielle (indre) bindevæv i randområdet af ​​corium eller mesotheliom (dette er, hvad vi histologisk kalder hjertesæk-ca, brysthinde- og bughinde-ca1).

Vi betragtede også mikroberne som noget "ondt", som vi skulle udrydde. Det var helt forkert! Vi har akut behov for mikroberne - nemlig hele omfanget - der er almindelig i vores breddegrad. Mangler vi f.eks. "af hygiejniske årsager" mykobakterier (TB), så kan vores tumorer ikke længere nedbrydes i helingsfasen.

Dette har katastrofale konsekvenser for mange tumorer: I tilfælde af f.eks. kræft i skjoldbruskkirtlen betyder det, at den trods løsning af konflikten ikke kan nedbrydes og vil fortsætte med at producere store mængder thyroxin, som ikke længere giver nogen som helst biologisk mening (overs. note: her er den biologiske betydning i ca-fasen og ikke i pcl-fasen.). Årsagen til dette er, at mykobakterierne mangler, som normalt nedbryder tumoren og får tyroxinniveauet til at falde tilbage til normale værdier. Tyktarm-ca kan også forårsage store komplikationer og skal fjernes kirurgisk, hvis der ikke er nogen mykobakterier "til stede".

Mykobakterier har eksisteret så længe eller næsten så længe som encellede organismer, altså længe før der var dyr eller mennesker. De har en klar opgave, nemlig at oste (overs. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) og nedbryde tumorer, der styres af den gamle hjerne, fra starten af pcl-fasen=helingsfasen (conflictolyse). Men ligesom selve tumorer - som skal nedbrydes af mykobakterierne, når de først har opfyldt deres funktion - formeres mykobakterierne også i den konflikt-aktive fase (ca-fase).

Denne tanke er i første omgang lidt mærkelig for os, fordi vi altid tænker på bakterier som f.eks. stafylokokker eller streptokokker osv., og når vi dyrker dem, har vi brug for varme dyrkningsmedier. Men nu forstår vi også, hvorfor mykobakterierne ikke kunne dyrkes på kunstigt dyrkningsmedium i praksis. På levende "dyrkningsmedier", som f.eks. hønseægsembryo, vokser de sommetider meget lidt, næsten slet ikke.

Vi har nu løst mysteriet: Mykobakterierne (TB) voksede kun tilfældigt, når bakteriologen med sin manipulation havde forårsaget en aktiv Biologisk Konflikt i det levende embryo. Men da han ikke kendte den Germanische Heilkunde®, kunne han ikke forestille sig, at hans "tilfældige" manipulationer, som skadede embryoet, kunne være årsag til den lejlighedsvise minimale vækst. Mykobakterierne blev derfor simpelthen betragtet som "ikke dyrkbare".

Nu ved vi, at vi er nødt til at have disse mykobakterier (TB), også kaldet "syrefaste stavformede bakterier" - fordi mavesyren ikke kan skade dem - fra DHSet af i kroppen! Hvis vi først får dem, efter at konflikten er løst, i helingsfasen, vil de ikke længere være til nogen nytte for os i dette SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Meningsfuldt Biologisk Specialprogram), fordi de kun formerer sig i den konflikt-aktive fase. Tilsyneladende producerer vores organisme – i samarbejde med sin ven, mykobakterien – kun så mange syrefaste stavformede bakterier, som senere vil blive brugt til at oste (overes. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) svulsten. Og vi fjolser havde troet, at vi skulle udrydde tuberkulose.

Men naturens regelkreds kan ikke fungere, hvis vi "troldmandslærlinge" vilkårlig fjerner nogen faktorer. Alt hvad vi som "moderne læger"2 havde gjort, var stort set nonsens.

Nu forstår vi også, hvorfor de såkaldte "dyreforsøg" med marsvin var absurde, fordi de ofte gav "falsk positive" resultater. Man injicerede flere dage i træk et centrifugat af f.eks. et urinsediment i den frie bughule af et marsvin. Resultatet var, at marsvinet fik et DHS (konfliktchok) med bughindekræft, såkaldt peritonealt mesoteliom.

Konfliktindhold: Angreb mod maven.

Når man efter en uge eller 10 dage lod det stakkels dyr være i fred, løste konflikten sig, og den sædvanlige ascites opstod i helingsfasen. Hvis der nu var syrefaste stavformede bakterier i centrifugatet, blev ascites, som blev udtaget ved punktion 6-8 uger senere, typisk grumset og ildelugtende.

Men det samme skete også, hvis marsvinet allerede havde fået TB-bakterier et eller andet sted før. Disse var så de "falsk positive" resultater. Hvis der - uanset hvad - ikke var nogen mykobakterier til stede i den aktive torturfase, opstod en "klar ascitesvæske" i marsvinets mave, og de peritoneale mesoteliomtumorer blev ikke nedbrudt.

Set fra den Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) er hele eksperimentet selvfølgelig helt absurd, for ikke at tale om den meningsløse tortur af de stakkels dyr. Troldmandens lærlinge vidste ikke, hvad de gjorde!

Med bakterier forholder det sig helt anderledes. De tilhører organerne, der styres af storhjernemarvlager, men her tilhører de det midterste kimlag (mesoderm). Ligesom cellerne i de organer, der styres af storhjernemarvlager, deler cellerne sig i helingsfasen, dvs. de formerer sig i pcl-fasen. Til denne formering foretrækker de ødemer, dvs. væskemiljø og varme.

Mens vi allerede har kaldt de tuberkuløse helingsprocesser (ostningsprocessen af tumorcellerne) - selv om de finder sted i helingsfasen - for "kolde abscesser", er de bakterielle processer f.eks. "varme abscesser". Jeg mener: mykobakterierne (TB) hører til den gamle hjerne og laver som alle tumorer celleformering i den konflikt-aktive ca-fase.

Derimod hører bakterierne til storhjerne-mesodermen og laver ligesom alle organer, der styres af storhjernen - her specifikt af storhjernens marvlager - celleproliferation i helingsfasen. Derfor formerer bakterierne sig kun, når conflictolysen (CL) er sket.

Vira (hvis de findes) tilhører organerne, som styres af hjernebarken og formerer sig selvfølgelig også kun i pcl-fasen, som vi vil se om lidt.

Vi kan se, at mikrober indgår i den biologiske proces med Meningsfulde Biologiske Specialprogrammer (SBS) på en meningsfuld og evolutionært forståelig måde. De har ligesom udviklet sig med os og for os. De er hver især et led i et regelsystem i naturen, som vi ikke kendte til. Derfor har vi i blind entusiasme forsøgt at ødelægge disse nyttige små hjælpere med nogle såkaldte antibiotika eller sulfonamider. Vi døde ikke på grund af mikroberne, men snarere på grund af et enormt ødem i hjernen, hvis konflikten havde varet for længe.

Der er én ting, vi stadig mangler at finde ud af om bakterier: De kan opbygges, men de kan også nedbryde til en vis grad. Kirurger har i 50 år anvendt denne viden, som jeg ikke bare har fundet på, f.eks. ved at åbne et knoglebrud ved hjælp af en perforation med en række såkaldte søm, som forbliver på plads og holder det åbent, fordi et åbent brud, der er tilgængeligt for bakterier, heler meget hurtigere, end hvis det forbliver lukket. Bakterierne fremmer altså opbygningen, men de nedbryder også udragende eller overflødige knoglesplintere. Den vigtigste opgave er dog opbygningen.

Om vira(?) overhovedet kan smitte eller om de kan produceres af vores egen organisme i forvejen (at de duplikeres fra kroppens egne proteiner er i hvert fald klart), ved vi ikke præcist endnu. Hvor lidt vi faktisk forstod, viser f.eks. den store AIDS-panik.

Ingen har nogensinde observeret obligatoriske symptomer efter en såkaldt HIV-infektion, som man normalt kan observere i forbindelse med mæslinger eller røde hunde. HIV-virus findes aldrig hos AIDS-patienter.

Da der slet ikke findes nogen specifik "AIDS-symptomatologi", har man alle muligheder for medicinsk-diagnostisk vilkårlighed.

Det er også meget mærkeligt, at "AIDS" som en såk. "virussygdom" skulle opføre sig helt anderledes end alle andre "virussygdomme", fordi disse altid anses for overstået, når antistoftesten er positiv.

En ting er sikkert: Dette ontogenetisk betingede system af mikrober vil også ændre hele det medicinske felt fundamentalt. Fordi den udbredte mikrobofobi blandt lægerne er en afgørende træk af den sjæleløse sterile “moderne” medicin i dag.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner


1 - her betyder “ca”: Carcinom (Karcinom)
2 - overs. note: Dr. Hamer skriver i originalen: "moderne Schul-medizyniker", “moderne skole-medicyner”, Zyniker = kyniker, cyniker