En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

af dr. med. Ryke Geerd Hamer

Kræft

I den herskende (*dominerende) konventionelle medicin (skole- eller studentermedicin), betragtes "kræft" generelt som “naturens fejl”, som kollaps af det såkaldte "immunsystem" - som noget "ondartet", der prøver at ødelægge organismen.

Også næsten alle tilgange fra den såkaldte "alternative" side leder konstant efter et stof eller et middel, der skal hjælpe med at eliminere den formodede "fejl i naturen".

Jeg har bevæget mig lysår væk fra denne opfattelse i de nu 23 års1 intensive beskæftigelse med dette emne, og det er naturligvis svært for en læser, at skifte til en ny dimension af biologisk-medicinsk tænkning ved første forsøg.

De såkaldte kræftsygdomme ses i Germanische Heilkunde® i en samlet sammenhæng af “alvorlige sygdomme” og har generelt kun fået en særlig position, fordi vi ser dem især under aspektet af en tilsyneladende "ukontrollerede" celleproliferation. I Germanische Heilkunde® er alle former for kræft kun specielle faser, enten en konflikt-aktiv kræftudviklingsfase, eller en konflikt-løst helbredelsesfase (pcl-fase).

De ses ikke længere som ondartede, men kan forstås på basis af menneskets udviklingshistorie som Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer (SBS). Germanische Heilkunde® er et system der bygger på udviklingshistorien og fem naturlove.

Det var en lang og besværlig vej. Det hele startede med min egen testikelkræft i 1978, efter at min søn Dirk blev dødeligt såret af et riffelskud fra den italienske kronprins. Fra dette tidspunkt begyndte jeg at forske. Jeg var optaget af spørgsmålet, om andre kræftpatienter også havde haft sådan et frygteligt chok, der lignede mit.

Som overlæge på en bayersk kræftklinik, der var tilknyttet universitetsklinikken i München, kom jeg til denne erkendelse efter at jeg have undersøgt patienter dag og nat. I 1981 fandt jeg den Første Biologiske Naturlov, "Kræftens Jernregel", og kort tid efter den Anden Biologiske Naturlov, "Loven om sygdommenes to-fase mønstre (hvis der sker en konfliktløsning).
På det tidspunkt troede jeg stadig, at jeg kun havde opdaget sammenhængene i udviklingen af såkaldte kræftsydomme. I dag ved jeg, at disse 5 Biologiske Naturlove gælder for alle såkaldte sygdomme, dvs. dele af Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer.

Ved DHSet (Dirk Hamer Syndrom, opkaldt efter min søn Dirk), dvs. et alvorligt biologisk konfliktoplevelseschok, skifter den berørte persons innervation, dvs. overgår til den konflikt-aktive kræftudviklingsfase.

De ydre symptomer på en aktiv fase af “sygdommen” er:

  • manglende eller ingen appetit
  • konstant vægttab
  • kolde hænder
  • dårlig søvn
  • konstant tænkning om konfliktoplevelsen
  • manglende evne til at tale om det.

Eksempel: En mor har fået en mor/barn-bekymrings-konflikt, fordi hendes barn løb ud foran en bil og kom alvorligt til skade. Hun bebrejder nu sig selv: "Jeg skulle have holdt hende bedre i hånden, jeg er en dårlig mor" osv.

I denne fase, hvor moren konstant tænker på ulykken, observerer vi en vækst af mælkekirtelceller i hendes venstre bryst (hvis hun er højrehåndet), som vi kalder brystkræft.

I "computer"-relæet i højre lillehjerne, som er ansvarlig for det venstre bryst, kan man samtidig fotografere en HH (Hamer Fokus) med skydeskiveformation, som viser at "sygdommens" er i aktivitet (ca-fasen) dvs. aktivitet af det Formålsbestemte Biologiske Specialprogram (SBS), svarende til ringene på en vandoverflade, som en sten er blevet kastet ned i.

Hvis konflikten nu løses ved, at barnet kommer hjem fra hospitalet og er rask igen, eller også ved at hun f.eks. taler om sin konflikt med en god veninde og dermed afdramatiserer og løser den, så sker der conflictolysen (CL) på alle niveauer i organismen (psyken, hjernen og organet).

Tegn på dette er:

  • massiv træthed,
  • kraftesløshed,
  • varme hænder,
  • god appetit,
  • vægtforøgelse.

Det ansvarlige HH i lillehjernen danner ødemringe og begynder at heles og til sidst at danne ar. Men det er endnu ikke alt.

Derefter opdagede jeg "det ontogenetisk (dvs. udviklingsmæssigt eller embryologisk) betingede system af tumorer og kræftækvivalente ‘sygdomme’" og "det ontogenetisk betingede system af mikrober".

Samtidig forstod jeg, at disse fire Biologiske Naturlove omfatter hele det medicinske område, dvs. at alle forandringer, som vi førhen havde betragtet som "sygdomme", forløber uden undtagelse i overensstemmelse med disse naturlove. Gennem dette biologiske perspektiv nåede jeg, næsten nødvendigvis, frem til en meget overvældende konsekvens.

Jeg indså, at "sygdomme" ikke er naturens meningsløse fejl, der skal bekæmpes, men at hver såkaldt sygdom er en meningsfuld* [*formålsbestemt] begivenhed, så jeg blev bogstaveligt talt tvunget til, at stille følgende spørgsmål i forbindelse med enhver såkaldt sygdom (ikke kun kræft):

  • Hvad var årsagen til denne "sygdom"?
  • Hvilken Biologisk Betydning har det?

Det blev tydeligt for mig, at vi kun kan forstå den Biologiske Betydning af mange sygdomme ud fra embryologien. Det viste sig også, at vi må inddrage den biologisk-sociale kontekst i denne biologiske forståelse af betydningen/meningen, f.eks. at en mor "bliver syg" til gavn for sit barn.

Endelig rejste spørgsmålet sig for mig, om vores tidligere forståelse af sygdommenes natur og begrebet "sygdom" i sig selv ikke var forkert, fordi vi ikke var klar over den Biologiske Betydning af sygdomme. Det lykkedes mig at bevise, at den Biologiske Betydning er afhængig af kimlag. Fordi man ikke blot kan tildele hvert af disse såkaldte kimlag (endoderm, mesoderm, ektoderm) som dannes allerede i begyndelsen af embryonets udvikling, og hvorfra alle kroppens celler og organer kan afledes til bestemte organer eller hjernedele, bestemte konfliktindhold, bestemte mikrober eller histologiske formationer, men fordi man herfra også konsekvent kan forklare den Biologiske Betydning med hver såkaldt sygdom den femte Biologiske Naturlov.

Dette gav mig en helt ny nosologisk forståelse af det tidligere udtryk "sygdom". Derfor kan vi faktisk ikke længere tale om sygdom i tidligere forstand, men om et Formålsbestemt Biologisk Specialprogram.

Den Tredje Biologiske Naturlov siger kort sagt:
Alle tumorer, der styres af vores ældste del af hjernen, den gamle hjerne, har de ældste arkaiske konflikter. De laver celleproliferation i den konflikt-aktive fase, deres histologi ligner hinanden, og den Biologiske Betydning er i ca-fasen. I den konflikt-løste helbredelsesfase (pcl-fase) nedbrydes de således dannede celler, som nu er blevet overflødige, igen ved hjælp af de mikrober, der er ansvarlige for dette.

I modsætning hertil sker der i tumorer og kræftækvivalente "sygdomme", der styres af vores yngste hjernedel, storhjernen, celledød (ulcera, nekrose og tab af funktion, lammelse) i den konflikt-aktive fase. Deres histologi ligner også hinanden. I helbredelsesfasen genopbygges eller udlignes disse nekroser med celleproliferation (*celleformering= Zellvermehrung).

Den Biologiske Betydning af såkaldte sygdomme, der styres af storhjerne-marvlager2, ligger derimod i helbredelsesfasen.

For vores eksempel mor med brystkræft betyder det følgende:

Da brystkræft er en proces, der styres af den gamle hjerne, er der cellevækst (celleproliferation) i den konflikt-aktive fase, dvs. at knuden i brystet vokser, så længe mor/barn-konflikten er aktiv.

Samtidig formerer mikroberne sig også i denne fase, hvis der på tidspunktet af DHSet allerede var nogle af dem til stede (bagefter er de ikke til nogen nytte for os), men kun så mange, som der senere er brug for til nedbrydning af tumoren. Ligeledes ligger den Biologiske Betydning af denne såk. sygdom i den konflikt-aktive fase.

Men for at kunne forstå det, må vi se nærmere på menneskets udviklingshistorie. Hvad var naturens formål med denne såkaldte "sygdom"? Vi ved fra primitive naturfolk, at kvinder næsten altid ammer i omkring fire år, og i den periode kan kvinden ikke blive gravid igen. Hvis hun derefter bliver gravid, vil hun amme igen i ca. fire år. Hvis en kvinde oplever en mor/barn-konflikt i denne periode, vokser der en brysttumor, som nu understøtter mælkeproduktionen, dvs. at de nydannede specialceller nu producerer mere mælk end de normale celler. Den Biologiske Betydning er opfyldt ved dette, at barnet får mere næring og dermed kommer sig hurtigere.

Når konflikten er løst, er de supplerende celler blevet overflødige og nedbrydes igen i helbredelsesfasen ved hjælp af de ansvarlige mikrober (mykobakterier = Tbc-svampebakterier). Det, der forbliver, er en kaverne (hulrum).

Men for kvinder i de såkaldte civiliserede lande foregår disse processer som regel uden for ammeperioden.

Så hvis en kvinde i civilisationen får en mor/barn-konflikt, men ikke længere ammer, så vokser (ifølge det arkaiske program) en brystkirtel-tumor og efterligner formålet med at ”ønske at give mere mælk” til spædbarnet; men barnet er som regel ikke længere et spædbarn.

Og i helbredelsesfasen såfremt det kommer dertil bliver tumoren kaseøst3 nedbrudt af tuberkelsvampebakterier (hvis de allerede var til stede i DHSets øjeblik). Hvis der ikke var TB-svampebakterier til stede (som desværre normalt er tilfældet i dag), forbliver tumoren uden at den kaseøse (osteagtig) proces nedbryder og fjerner tumoren.

Dette har i sidste ende ført til, at vores moderne læger har betragtet denne kræftsvulst som noget helt meningsløst, sygt, som en degeneration af naturen, fordi de ikke længere forstod den oprindelige betydning.

Ud fra disse to sidste naturlove kan der drages nogle konklusioner:

a) Vækst er ikke det samme som "vækst". Der findes ikke kræft som sådan. Afhængigt af hvilket hjerne-relæ der styrer "sygdommen", ser vi celleproliferation (celle-plus) i den konflikt-aktive fase såvel som i den konflikt-løste fase. Det siger sig selv, at der derfor aldrig kan og vil findes et lægemiddel mod kræft, for hvordan skulle der findes et stof, som kan virke i to forskellige faser samtidigt og på helt forskellige måder?

b) Der eksisterer heller ingen metastaser, for hvordan skulle en tumor, der er styret af den gamle hjerne, og som i den konflikt-aktive fase laver cellevækst/celleproliferation (f.eks. brystkirteltumor), kunne sende celler ud, som så pludselig kunne blive til intet i en anden del af kroppen, f.eks. i knoglen, da knogletab i den konflikt-aktive fase betyder celledød, dvs. huller i knoglen!

c) Der findes kun sekundære-karcinomer og tredje-karcinomer, som for det meste skyldes iatrogene (lægeligt udløste) diagnose- og prognosechok eller den aktuelle angstprovokerende behandlingsform. Den typiske følgekonflikt er f.eks. dødsangst-konflikten, når en patient får en dårlig prognose.

Anvendelsen og konsekvenserne af den 3. og 4. Biologiske Naturlov førte mig uundgåeligt til den erkendelse, at alle såkaldte sygdomme, hvad enten de er kræftsygdomme eller ej, er Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer (SBS), altså ikke meningsløse og tilfældig begivenheder, der ødelægger organismen, men noget godt. Et SBS er en proces, der forløber efter faste regler, og som gælder for mennesker og dyr (sammenligneligt selv for planter) på samme måde.

Alligevel dør folk af kræft hvorfor?

Selv om vi ikke kan gå i detaljer her, vil jeg nævne tre væsentlige årsager:

  1. Hvis en patient ikke formår at løse sin oprindelige konflikt eller sine følgekonflikter, dør han af kacheksi (afmagring).
     
  2. En patient har en for langvarig konflikt, f.eks. over seks måneder, og kan først derefter finde en konfliktløsning. Den konflikt-løste helbredelsesfase bliver mere besværlig, jo længere konflikten har varet. De farlige momenter skyldes især hjerneødemet, der er forbundet med helbredelsen (væskeophobning i det berørte hjernerelæ, i ekstreme tilfælde med fare for hjernekoma), samt den epileptiske eller epileptoide krise, der findes for alle SBS (Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer). Almindeligt kendte og særligt farlige er f.eks. hjerteanfaldet, krisen ved hepatitis eller lysis ved lungebetændelse. Efter en sådan krise, som er midtpunktet i helbredelsesfasen, går det som regel op ad bakke igen, når den er overstået.
     
  3. Som en tredje årsag skal ud over den nuværende medicins forgiftningspseudoterapi, dvs. kemoterapi, også nævnes morfin og relaterede stoffer. I helbredelsesfasen kan der midlertidigt opstå smerter (f.eks. ved knoglekræft). I den nuværende medicin anses smerte normalt som "begyndelsen til enden". De fleste patienter er nemlig slet ikke klar over bivirkningerne ved smertestillende midler, der indeholder morfin: de er vanedannende, virker åndedrætsdæmpende og lammer tarmen. I sidste ende dør mennesket af sult.

Det er bedst at studere Germanische Heilkunde®, allerede inden man bliver "syg". Selvfølgelig kan vi ikke undgå konflikter generelt. Men vi kan beskæftige os med stoffet på forhånd og anvende det i det daglige liv.

Hvis f.eks. en person inden for en vennekreds eller familie pludselig går ned i vægt og altid har kolde hænder, kan vi forsøge at hjælpe lidt. Vi ved nemlig, at når en konflikt er opstået, er det vigtigt at løse den så hurtigt som muligt. Selv i tilfælde af "sygdomme" som f.eks. ganske almindelige “infektioner” kan vi ved hjælp af den tilgængelige litteratur og "psyke-hjerne-organ"-tabellen finde ud af, hvilken konflikt det drejer sig om.

Desuden kan man ikke undgå at interessere sig for, hvorfor den Germanische Heilkunde® er blevet undertrykt med alle midler og massiv boykot siden 1981 (herunder karaktermordskampagner og fængsling), og hvorfor patienterne selv om den Germanische Heilkunde® er blevet verificeret den 8. og 9. september 1998 stadig ikke må blive raske i henhold til denne systematik (den Germanske).

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner


1 - ældre text fra dr. Hamer
2 - se grafikken, hvor storhjerne-marvlageren befinder sig ("Großhirnmarklager")
3 - kaseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.

* oversætterens note

***