Kimlag –
ingen forstod hvor vigtige de er!

Embryologer plejer at opdele den embryonale udvikling i tre såkaldte kimlag (endoderm, mesoderm og ektoderm), som dannes helt i begyndelsen af embryonets udvikling, og hvorfra alle organer er afledt, dvs. hver celle eller organ hører til et bestemt kimlag.

Lægevidenskaben var ikke længere interesseret i såk. kimlag. Ingen forstod hvor vigtige de er. Og det er faktisk grunden til, at det aldrig har været muligt at finde et system i kræftudviklingen. 

Den Tredje Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde®, "Det ontogenetisk betingede system af kræft-SBS og kræftækvivalent-SBS", det såkaldte kompas i Germanische Heilkunde®, klassificerer alle såk. sygdomme efter kimlag.

Når vi inddeler alle forskellige svulster, hævelser, ulcera efter udviklingshistorien eller efter kriterierne for de forskellige såk. kimlag, så kan vi se, at "sygdomme", der tilhører det samme kimlag (det midterste kimlag deler vi op i mesoderm, der styres af lillehjernen, og mesoderm, der styres af storhjernens hvide substans), desuden har en række andre egenskaber og karakteristika. Fordi – og dette er igen fastlagt af udviklingshistorien – til hvert af disse kimlag tilordnes en bestemt del af hjernen, en bestemt type konfliktindhold, en bestemt lokalisering i hjernen, en bestemt histologi, specielle kimlagsrelaterede mikrober – og desuden har hver såkaldt sygdom, som i virkeligheden er et ”Formålsbestemt Biologisk Specialprogram” (SBS), en Biologisk Betydning, som også er relateret til udviklingshistorien.

Celler eller organer, der har udviklet sig fra det indre kimlag, har deres relæer (deres styrings-sted), i hjernestammen, den ældste del af hjernen. Også her finder vi en systematisk lokalisation, der begynder højre dorsal med sygdomme i munden, i næsesvælgrummet, og ordner sig videre mod uret og i overenstemmelse med mave-tarmkanalen og slutter med sigma (=sigmoideum) og blære.

Histologisk er alle karcinomer uden undtagelse adeno-karcinomer. I tilfælde af kræft danner organer, der tilhører det indre kimlag, cellevækst med kompakte tumorer af adeno-celletypen, f.eks. i leveren, i tarmen, i lungen (Lungenrundherde = Fokus i lungen, eller lungeknuder), osv.

Alle celler eller organer, der har udviklet sig fra det ydre kimlag, har deres styringsrelæer i hjernebarken, den yngste del af vores hjerne. I tilfælde af kræft (dvs. i ca-fasen) sker der en nedbrydning af celler i form af sår, ulcera eller funktions-nedsættelse på organ-niveau, f.eks. diabetes eller lammelse osv..

Det midterste kimlag deler vi op i en ældre og en yngre gruppe.

• Celler eller organer, der hører til den ældre gruppe, har deres relæer i lillehjernen, dvs. de hører stadig til den gamle hjerne og danner derfor i tilfælde af kræft kompakte tumorer (af adenoid celletypen) i den konfliktaktive fase, f.eks. i brysterne, også melanomer, eller mesoteliomer i pericardium (hjertesækken), i pleura (brysthinden) eller i peritoneum (bughinden).
• Celler eller organer, der hører til den yngre gruppe, har deres styrings-sted i storhjernens hvide substans og danner, i tilfælde af kræft, nekroser eller vævshuller i den konfliktaktive fase, dvs. celletab, f.eks. huller i knoglen, i milten, nyrerne eller æggestokkene (ovariet).

Den 4. Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde®, "Det ontogenetisk betingede System af Mikrober", siger, at mikroberne også inddeles efter de tre kimlag, dvs. til hver kimlagsrelateret organgruppe hører specifikke kimlagsrelaterede mikrober. Fordi dengang, da vores organer blev programmeret i de forskellige hjernerelæer af vores hjerne-computer, blev samtidig vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også programmeret.

Det betyder, at:

• de ældste mikrober, svampe og svampebakterier (mykobakterier) er ansvarlige for endodermen, i begrænset omfang dog også for lillehjerne-mesodermen, men under alle omstændigheder kun for organer, der styres af den gamle hjerne.
• de gamle mikrober, nemlig bakterier, er ansvarlige for mesodermen og alle organer, der er afledt fra dette kimlag.
• de unge såk. mikrober, nemlig virus (?, hvis de eksisterer), som rent faktisk ikke er ægte mikrober, dvs. ikke levende væsener, kun er ansvarlige for ektodermen eller for organer, der styres af hjernebarken.

Kommentar: I begyndelsen af sin forskning troede dr. Hamer, at såkaldte virus eksisterer (fordi det blev lært, da han læste medicin på univ.). Men han så dem altid som hjælpere. Mens hans forskning skred frem, begyndte han at tvivle på eksistensen af virus... derfor skrev han ofte: "virus, hvis de eksisterer." I den sidste fase af hans forskning var han sikker på, at organismen i den vagotoniske, restituerende fase af ektodermal væv, ikke havde brug for yderligere hjælpere.

”Ansvarlig” betyder, at hver gruppe af mikrober "bearbejder" en bestemt gruppe af organer, der tilhører det samme kimlag, dvs. stammer fra samme kimlag. Den eneste undtagelse er "grænseområdet" af mesodermale lillehjerne-styrede organer, som "bearbejdes" af mykoser og mykobakterier (hovedsagelig), og af bakterier (mindre ofte), der normalt er ansvarlige for organer fra det midterste kimlag (mesoderm) og er styret af storhjernens hvide substans.

Tidspunktet for mikrobernes "arbejdsperiode", afhænger ikke af eksterne faktorer, som vi antog tidligere, men bestemmes udelukkende af vores hjernecomputer.

Den Anden Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde®, "Loven om tofase-mønstret, hvis det kommer til en løsning af konflikten", siger, at alle mikrober – uden undtagelse – kun arbejder i den anden fase, dvs. helbredelsesfasen (pcl-fase): fra conflictolysen (CL, løsning af konflikten) indtil helbredelsesfasen (pcl-fasen) er afsluttet.

Helbredelsesfasen viser sig også meget forskelligt i de tre kimlag. Fra begyndelsen af pcl-fasen nedbrydes tumoren af specielle mikrober i de organer, der styres af den gamle hjerne, mens huller og ulcera i de organer, der styres af storhjernen, genopfyldes [*restitution] under hævelse ved hjælp af virus (?) og bakterier (også i pcl-fasen). Alle mikrober er mere eller mindre specialister – ikke kun med hensyn til organerne, som de ”bearbejder”, men også med hensyn til den måde, de arbejder på.

Jo højere den fylogenetiske evolution har udviklet sig, jo mere udviklet og kompliceret blev hjerneprogrammerne: Fra arkaiske ældste programmer i hjernestammen - til lidt mere komplicerede konfliktindholde i lillehjernen - til allerede betydelig mere komplicerede konfliktindholde i storhjernens hvide substans - til kortikale konfliktindholde, der styres af hjernebarken.

DHS'et (Dirk-Hamer-Syndrom) inkluderer ikke kun det høj-akut-dramatiske konfliktchok, der fangede os "på det forkerte ben", men i samme sekund er også alt andet indprogrammeret. I tilfælde af et DHS – hvor et HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) opstår, en såkaldt skydeskive-formation i hjernen – reagerer organområder, der korresponderer med dette HH, med korresponderende kimlagreaktion:
Enten med celleproliferation (celle-plus, celleformering, cellevækst) eller nedbrydning af celler (celle-minus, celletab, celledød), som betyder huller eller ulcera (karformede sår i huden eller slimhinden), eller med en ændring i funktion hos såkaldte kræftækvivalenter. Alt, som ikke er kræft, er kræftækvivalent, ligner kræft, dvs. alle såkaldte "sygdomme" – mens vores tidligere ord "sygdom" altid kun repræsenterer en konflikt-aktiv eller en konflikt-løst fase.

Lokalistionen af HH viser meget præcist, hvilken slags biologisk konfliktindhold det drejer sig om.

Fra lillehjernen og opefter spiller højre- og venstrehåndethed en vigtig rolle. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken side af hjernen en person arbejder med.
For alle relæer i lillehjernen og hele storhjernen gælder derfor følgende: Korrelationen mellem hjerne og organ krydser. I hjernestammen spiller håndetheden ingen rolle.

Men hvert SBS har også en Biologisk Betydning, som forstås i sammenhæng med udviklingshistorien, og som også er relateret til kimlagene. Dette er ekstremt vigtigt, om ikke en af de helt centrale søjler for forståelsen af hele Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin, tysk. Germanische Neue Medizin®).

Den Biologiske Betydning af nyre-parenkym-SBS (vand- eller væskekonflikt) ligger i helbredelsesfasen, når nyrerne forstørres af nyrecysten. Når dannelsen af cysten er afsluttet, dvs. når cysten er hærdet eller kompakt (inden for 9 måneder), er nyrens funktion væsentlig bedre end før. Fra det tidspunkt producerer den indurerede nyrecyste urin, og den indurerede æggestokcyste producerer østrogen. Men da ingen havde forstået det, blev restitution eller ”genopfyldning” af nekroser og ulcera i pcl-fasen betegnet som kræft eller sarkom, fordi der også sker celledeling (mitoser) med store celler og store kerner – men med det formål at helbrede.

I dag ved vi, at det var umuligt at forstå mekanismen bag udviklingen af kræft, så længe vi ikke kendte og forstod de ovenfor beskrevne sammenhænge, og frem for alt den udviklingsmekanisme af vores biologiske konfliktprogrammer, som er betinget af udviklingshistorien.

Løsningen på gåden var, at vi nu kan inddrage klassificeringen efter kimlag og lokalisationen af hjernens relæer, der er specifikke for hvert organ, i vores tankegang/overvejelser. Nu kan vi se en vidunderlig systematik i alle kræftformer og kræftækvivalenter – som hver især kun repræsenterede én fase og vi kan nemt finde de symptomer og korrelationer af den komplementære fase. Det fascinerende er, at vi for første gang kan forstå en såk. sygdomsproces kausalt. Vi kan forstå denne proces samtidig på alle niveauer (psyke-hjerne-organ) og kan blive overrasket over at opdage, at Moder Natur har udviklet et vidunderligt, fascinerende system, der bevarer hver art samt mangfoldigheden af arter ved siden af og med hinanden – indtil det "supersmarte menneske" kom og kaldte sig selv for skabelsens krone.

La medicina sagrada® (som spanierne siger) har vendt alt på hovedet og der er kun fakta tilbage. I fremtiden må vi derfor være meget opmærksomme på de to store ”udviklingshistorie-grænser” i vores hjerne: mellem antikken og middelalderen, og mellem middelalderen og den moderne tidsalder. I sidste ende er dette nøglen til at forstå de biologiske processer og lovmæssigheder i vores organisme og de biologisk nødvendige sammenhænge mellem den menneskelige organisme og kosmos, der omgiver den.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner