Vigtig! Inden du beskæftiger dig med de forskellige SBS, bør du have en grundlæggende viden om den Germanske.
Det betyder, at det er vigtigt at forstå systematikken i den Germanske og nomenklaturen. Med denne grundlæggende viden bliver det lettere at læse teksterne, og du vil nyde at lære mere og mere!

Prostata-Karcinom
en kompakt tumor af adenocelletypen

Årsagen til enhver såkaldt sygdom er altid en Biologisk Konflikt, en højdramatisk chokoplevelse – kaldet DHS. I DHS'ets sekund (*øjeblik) aktiveres der et bestemt relæ-center i hjernen, en såk. skydeskiveformation (Hamer Fokus = HH), som korresponderer med et bestemt organ. Jo større dette Hamer Fokus (HH) er, jo større er svulsten, nekrosen, dvs. celleforandringen.

DHS er grundelementet i Kræftens Jernregel (ERK), som er fundamentet for en revolutionær forståelse i hele Germanische Heilkunde®. De fleste patienter husker helt præcist det øjeblik hvor DHS'et var sket, fordi det altid var dramatisk.

I Germanische Heilkunde® har hver såkaldt sygdom to faser: en første (kolde) og en anden (varme) fase, forudsat at konflikten kan løses. Men hvis konflikten ikke kan løses, forbliver sygdommen enfaset, dvs. at personen fortsat er i konfliktaktivitet, bliver mere og mere afmagret og kan i sidste ende dø af svækkelse eller kakeksi. Vi havde altid overset den komplementære del, og derfor var hele lægevidenskaben i bund og grund forkert.

I henhold til det "ontogenetisk betingede system af tumorer og kræftækvivalenter" er der to former for celleformering. Den ene form for celleformering sker i den konflikt-aktive, sympaticotoniske fase, og den anden form for celleformering sker i den vagotoniske helbredelsesfase, dvs. ved de sygdomme, hvor der skete celletab, dvs. huller, nekroser eller ulcera blev dannet i den konflikt-aktive fase.

Alle tumorer, der laver celleformering i den konflikt-aktive fase, har ikke kun deres relæer ved siden af hinanden, de tilhører også det samme kimlag, som er bestemt af udviklingshistorien og har desuden en meget specifik Biologisk Betydning. Til hvert af disse kimlag hører en specifik hjernedel, en specifik type konfliktindhold, en meget specifik histologisk celleformation og også meget specifikke kimlagsrelaterede mikrober.

Dette grundlæggende skema gælder for alle tre kimlag dvs. de såkaldte sygdomme i de organer, der er afledt af dem. Alle kræftformer, hvor der sker celleformering i den konflikt-aktive fase, har deres relæ i hjernestammen og lillehjernen – dvs. i den gamle hjerne.

Prostata Ca (Ca = karcinom) hører til SBS, der styres af hjernestammen, og danner derfor kompakte tumorer af adenocelletypen i den konflikt-aktive fase.

Konfliktindholdet er altid en hæslig, halvgenital konflikt, hvilket betyder, at konfliktens centrale indhold ikke drejer sig om det rent genitale område (i reel eller overført betydning), men det genitale aspekt forekommer som akkompagnement, hvilket gør, at denne konflikt klart er forskellig fra den seksuelle konflikt.

Følgende er nogle få typiske eksempler på prostata-konflikter:

• yndlingsdatteren sagsøger sin far for at få underholdsbidrag eller at få arven udbetalt før tid,
• den eneste datter er kommet i dårligt selvskab og/eller er stofmisbruger,
• en mand overrasker sin kone/elskerinde og hendes yngre elsker in flagrante delicto,
• meget grimme ting afsløres ved en skilsmisse,
• en ældre mand, bliver forladt af sin yngre kæreste til fordel for en yngre mand....

I den konflikt-aktive fase vokser der nu en kompakt tumor af adenocelletypen. Som alle tumorer i de organer, der styres af den gamle hjerne, formerer (*multiplicerer) mykobakterierne sig også (hvis der er nogen) i samme takt, selv om de kun udfører deres egentlige opgave i den konflikt-løste fase.

Jo mere alvorlig konflikten er, jo hurtigere vokser svulsten, og jo længere konflikten varer, jo større bliver svulsten. Bortset fra de vegetative parametre, såsom søvnløshed, appetitløshed, vægttab osv., har patienten ingen smerter eller andre gener, kun i de tilfælde (ca. 5 %), hvor prostatakræften desværre presser på urinrøret, kan der observeres en forsinket opstart af vandladningen (svagere urinstrøm). Prostata karcinom gør hverken ondt i ca-fasen (konflikt-aktive fase) eller i pcl-fasen (helbredelsesfase).

Hvis der sker en conflictolyse (CL = løsning af konflikten), forholder alt sig præcis omvendt: patienten sover igen, spiser igen, tager på igen.
Mykobakterierne, som formerede sig i den konflikt-aktive fase, bliver nu aktive og nedbryder tumoren igen.
Dette er naturens kirurgi.

Urinen lugter og er grumset (tuberkuløs), undertiden blandet med lidt blod. Patienten sveder om natten, er meget træt. Han har feber, ofte op til 40^oC, men det er helt ufarligt. Patienten skal dog spise godt og proteinrigt.

Hævelsen i pcl-fasen kan også midlertidigt komprimere urinrøret. I dette tilfælde skal der indsættes et permanent kateter i 1-2 måneder, indtil tumoren er nedbrudt ved hjælp af TB, og udløbsobstruktion i urinvejene er forsvundet. Derefter er der igen alt i orden.

Den tuberkuløse prostatahelbredelse (eventuelt med et midlertidigt permanent kateter) er helt ufarlig og ikke smertefuld, så længe urinen kan løbe ud. Der kan ikke opstå impotens. Kun den såkaldte "høvling" af prostata gennem urinrøret er farlig, fordi patienten normalt bliver impotent (som følge af skade på nerverne).

Selv hvis det er tilfældet, at der ikke er nogen mykobakterier til stede, sker der ikke noget væsentligt i 90% af tilfældene, bortset fra at urinstrømmen, der kan være noget langsommere på grund af en generel hævelse af prostata. Men også her renormaliserer sig tilstanden, når prostataen ikke længere er hævet.

I de tilfælde (5%), hvor celleformeringen presser på urinrøret og ikke kan nedbrydes på grund af manglende mykobakterier, kan det være nødvendigt at overveje en operation. Det ville dog kun være ca. 5% af de tilfælde, hvor en operation bør overvejes, og det er kun fordi det ikke er et biologisk forløb, dvs. at der ikke var mykobakterier til stede i konfliktaktivitet.

Det viser sig, at mikroberne – som vi altid har betragtet som "ondskabsfulde fjender", som en hær af "virulente modstandere", der ville ødelægge os, og som vi derfor burde udrydde så vidt muligt – er vores allerbedste venner og hjælpere, ligesom gode skraldemænd og restauratører af vores organisme. De arbejder kun, når vores organisme giver dem en eksplicit ordre fra hjernen, nemlig altid præcis i begyndelsen af helbredelsesfasen, når organismen skifter fra permanent sympaticotoni til permanent-(helbredelses)-vagotoni.

I den konventionelle medicin bestod terapien udelukkende i at fjerne svulsten, eller hvad der blev betragtet som en svulst; lige meget, om denne tumor var vokset i den konflikt-aktive fase, eller om der var cellevækst i helbredelsesfasen, alt blev fjernet. Man antog, at kræftsvulsten stammer fra en celle, der var gået amok, og at den svømmer gennem blodårerne til andre organer og danner en ny kræftsygdom dér, såkaldte "metastaser".

Men hvis kræftceller kan svømme ud til de fjerneste organer, er de nødt til at komme dertil via det arterielle blod, fordi det venøse system og lymfekanalerne kun fører til centrum, dvs. til hjertet. Men ingen forskere har nogensinde været i stand til at finde en kræftcelle i arterielt blod.

Så hvis en diagnose siger: "metastaser", indebærer dette den ubeviste og endog falske hypotese, at sekundære karcinomer er såkaldte dattertumorer af det primære karcinom. Det faktum, at der er opstået et sekundært eller endog tærtiert karcinom benægtes ikke, i hvert fald ikke i princippet, men fortolkningen af dette faktum er forkert. Hvordan kan det være, at et prostatakarcinom, der danner kompakte tumorer i den konflikt-aktive fase, f.eks. kan migrere til knoglerne for at danne celletab dér?

Germanische Heilkunde® er ikke hypotesemedicin, men er baseret på kun 5 Biologiske Naturlove og kan efterprøves i hvert enkelt patienttilfælde og reproducerbar på alle 3 niveauer: psyke, hjerne og organ. Derfor skal vi tænke os godt om på grund af de nye erkendelser i Germanische Heilkunde®: Skal vi egentlig gøre noget som helst? Hvad er fornuftigt at gøre? Hvad behøver vi ikke længere at gøre?

Den Biologiske Betydning af prostatakræft ligger i ca-fasen og er følgende: Der produceres – ved nedsat mængde sæd – ekstra sekret fra prostata som kompensation. Efter konfliktløsningen, som f.eks. kan bestå i, at patienten får sin unge kæreste tilbage eller kompenserer for tabet ved at få en ny (ung) kæreste, bliver ejakulatet normaliseret, fordi der ikke længere er brug for mere end den tidligere mængde ejakulat.

De overskydende celler (såkaldt prostata-tumor = prostatahypertrofi = prostataforstørrelse) er blevet overflødige og kan nu nedbrydes ved hjælp af tuberkulose bakterier.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

* oversætterens note