Prostata-Ca
en kompakt tumor af adenocelletypen

Årsagen til enhver såkaldt sygdom er altid en Biologisk Konflikt, en meget dramatisk chokoplevelse – kaldet DHS. I DHS'ets sekund (*øjeblik) markeres der et bestemt relæ-center i hjernen, en såk. skydeskiveformation (Hamer Fokus = HH), som korresponderer med et bestemt organ. Jo større dette Hamer Fokus (HH) er, jo større er svulsten, nekrosen eller forandringen af cellerne i organet.

DHS er grundelementet i Kræftens Jernregel (ERK), som er fundamentet for en revolutionær forståelse i hele Germanische Heilkunde®. De fleste patienter husker helt præcist det øjeblik hvor DHS'et var sket, fordi det altid var dramatisk.

I Germanische Heilkunde® har hver såkaldt sygdom to faser: en første (kolde) og en anden (varme) fase, forudsat at konflikten kan løses. Men hvis konflikten ikke kan løses, forbliver sygdommen enfaset, dvs. at personen fortsat er i konfliktaktivitet, bliver mere og mere afmagret og kan til sidst dø af svækkelse eller kacheksi. Vi havde altid overset den komplementære del, og derfor var al vores medicin i bund og grund forkert.

I henhold til det "ontogenetisk betingede system af tumorer og kræftækvivalenter" er der to former for celleformering. Den ene form for celleformering sker i den konflikt-aktive, sympaticotoniske fase, og den anden form for celleformering sker i den vagotoniske helbredelsesfase, dvs. i de sygdomme, der har dannet celletab, dvs. huller, nekroser eller ulcera i den konflikt-aktive fase.

Alle tumorer, der dannes i den konflikt-aktive fase gennem celleformering, har ikke kun deres relæer placeret ved siden af hinanden, de tilhører også af udviklingsmæssige årsager det samme kimlag og har desuden en meget specifik Biologisk Betydning. Til hvert af disse kimlag hører en specifik hjernedel, en specifik type konfliktindhold, en meget specifik histologisk celleformation og også meget specifikke kimlagsrelaterede mikrober.

Dette grundlæggende skema gælder for alle tre kimlag resp. de såkaldte sygdomme i de organer, der er afledt af dem. Alle kræftformer, der danner celleformering i den konflikt-aktive fase, har deres relæ, som de er styret fra, i hjernestammen og lillehjernen – dvs. i den gamle hjerne.

Prostata Ca (Ca = karcinom) hører til de organer, der styres af hjernestammen, og danner derfor kompakte tumorer af adenocelletypen i den konflikt-aktive fase.

Konfliktens indhold er altid en hæslig, halvgenital konflikt, hvilket betyder, at konfliktens centrale indhold ikke drejer sig om det rent genitale område (i reel eller overført betydning), men det genitale aspekt forekommer som akkompagnement, hvilket gør, at denne konflikt klart er forskellig fra den seksuelle konflikt.

Følgende er nogle få typiske eksempler på prostata-konflikter:

• yndlingsdatteren sagsøger sin far for at få underholdsbidrag eller får arven udbetalt før tid,
• den eneste datter er kommet i dårligt selvskab og/eller er blevet stofmisbruger,
• en mand griber sin kone/elskerinde og hendes yngre elsker in flagrante delicto,
• meget grimme ting afsløres ved en skilsmisse,
• en ældre mand, bliver forladt af sin yngre kæreste til fordel for en yngre mand....

I den konflikt-aktive fase vokser der nu en kompakt tumor af adenocelletypen. Som alle tumorer i organerne, der styres af den gamle hjerne, formerer (*multiplicerer) mykobakterierne sig også (hvis der er nogen) i samme takt, selv om de kun udfører deres egentlige opgave i den konflikt-løste fase.

Jo alvorligere konflikten er, jo hurtigere vokser svulsten, og jo længere konflikten varer, jo større bliver svulsten. Bortset fra de vegetative parametre, såsom søvnløshed, appetitløshed, vægttab osv., har patienten ingen smerter eller andre gener, kun i de tilfælde (ca. 5 %), hvor prostatakræften uheldigvis presser på urinrøret, kan der observeres en forsinket opstart af vandladningen (svagere urinstrøm). Prostata Ca gør hverken ondt i ca-fasen (konflikt-aktive fase) eller i pcl-fasen (helbredelsesfase).

Hvis der sker en conflictolyse (CL = løsning af konflikten), forholder alting sig præcis omvendt: patienten sover igen, spiser igen, tager på igen.
Mykobakterierne, som formerede sig i den konflikt-aktive fase, bliver nu aktive og nedbryder tumoren igen.
Dette er naturens kirurgi.

Urinen lugter og er grumset (tuberkuløs), undertiden blandet med lidt blod. Patienten sveder om natten, er meget træt. Han har feber, ofte op til 40^oC, men det er helt ufarligt. Patienten skal dog spise godt og proteinrigt.

Hævelsen i helbredelsesfasen kan også midlertidigt komprimere urinrøret. I dette tilfælde skal der indsættes et permanent kateter i 1-2 måneder, indtil tumoren er nedbrudt tuberkuløst, og udløbsobstruktion i urinvejene er forsvundet. Derefter er der igen alt i orden.

Den tuberkuløse prostataheling (eventuelt med et midlertidigt permanent kateter) er helt ufarlig og ikke smertefuld, så længe urinen kan løbe ud. Der kan ikke opstå impotens. Kun den såkaldte "høvling" af prostata gennem urinrøret er farlig, fordi patienten normalt bliver impotent (som følge af skade på nerverne).

Selvom der ikke er mykobakterier, sker der ikke noget væsentligt i 90% af tilfældene, bortset fra at urinstrømmen, der kan være noget langsommere på grund af en generel hævelse af prostata. Men også her renormaliserer sig tilstanden, når prostataen ikke længere er hævet.

I de tilfælde (5%), hvor celleformeringen presser på urinrøret og ikke kan nedbrydes på grund af manglende mykobakterier, kan det være nødvendigt at overveje en operation. Det ville dog kun være ca. 5% af de tilfælde, hvor en operation bør overvejes, og det kun fordi det var et ikke-biologisk forløb, dvs. at der ikke var mykobakterier til stede i konfliktaktivitet.

Det viser sig, at Mikroberne – som vi altid har betragtet som "ondskabsfulde fjender", som en hær af "virulente modstandere", der ville ødelægge os, og som vi derfor burde udrydde så vidt muligt – er vores allerbedste venner og hjælpere, ligesom de gode skraldemænd og restauratører af vores organisme. De arbejder kun, når vores organisme giver dem en eksplicit ordre fra hjernen, nemlig altid præcis i begyndelsen af helbredelsesfasen, når organismen skifter fra permanent sympaticotoni til permanent-(helbredelses)-vagotoni.

I den konventionelle medicin bestod terapien udelukkende i at fjerne svulsten, eller hvad der blev betragtet som en svulst; lige meget, om denne tumor var vokset i den konflikt-aktive fase, eller om det var cellevækst i helbredelsesfasen, alt blev skåret væk. Man har altid antaget, at kræftsvulsten stammer fra en celle, der var gået amok, og at den svømmer gennem blodårerne til andre organer og danner en ny kræftsygdom dér, såkaldte "metastaser".

Men hvis kræftcellerne kunne svømme væk til de fjerneste organer, måtte de nødvendigvis komme derhen via det arterielle blod, fordi det venøse system og lymfekanalerne kun fører til centrum, dvs. til hjertet. Men ingen forskere har nogensinde været i stand til at finde en kræftcelle i arterielt blod.

Så hvis en diagnose siger: "metastaser", indebærer dette en ubevist og endog falsk hypotese om, at eventuelle sekundære karcinomer er såkaldte dattertumorer af det primære karcinom. At der kan være et sekundært eller endog tredje karcinom benægtes ikke, i hvert fald ikke i princippet, men vurderingen af dette ubestridelige faktum er forkert. Hvordan kan det være, at et prostatakarcinom, der danner kompakte tumorer i den konflikt-aktive fase, f.eks. kan migrere til knoglerne for at danne celletab dér?

Germanische Heilkunde® er ikke en hypotesemedicin, men den har udelukkende 5 Biologiske Naturlove som grundlag og er i hvert enkelt tilfælde eksakt beviselig og reproducerbar på alle 3 niveauer: psyke, hjerne og organ. Derfor skal vi i Germanische Heilkunde® tænke os godt om på grund af de nye erkendelser i Germanische Heilkunde®: Skal vi egentlig gøre noget som helst? Hvad er fornuftigt at gøre? Hvad behøver vi ikke længere at gøre?

Den Biologiske Betydning af prostatakræft ligger i ca-fasen og er følgende: Der produceres – ved nedsat mængde sæd – ekstra sekret fra prostata som kompensation. Efter konfliktløsningen, som f.eks. kan bestå i, at patienten får sin unge kæreste tilbage eller kompenserer for tabet ved at få en ny (ung) kæreste, bliver ejakulatet normaliseret, fordi der ikke længere er brug for mere end den tidligere mængde ejakulat.

De overskydende celler (såkaldt prostata-tumor = prostatahypertrofi = prostataforstørrelse) er blevet overflødige og kan nu nedbrydes tuberkuløst.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

* oversætterens note