Germanische og dyr

Dyret mangler en hjælper (*terapeut), der kan genkende konflikten og rådgive dyret om hvordan det kan undgå denne konflikt i fremtiden. Dyret skal normalt udholde sin konflikt, indtil denne konflikt løser sig reelt eller dyret dør af den uløste konflikt og kræft. Vi har allerede set, at "kræft" ikke er en fejltagelse i naturen, ikke en celle, der er ude af kontrol og nu forholder sig unormal, men en meget meningsfuld (*formålsbestemt) begivenhed, der er inkluderet som et uundværligt moment i naturens overordnede plan. I dyrenes tilfælde ser vi, hvad vi kun meget forsigtigt kan sige om mennesket, nemlig at den hjælp, der kommer udefra, dvs. som ikke er planlagt i naturen, til at overvinde konflikten, ikke betyder et kvalitativt plus for de enkelte racer, men højst et kvantitativt plus, mens det er et kvalitativt minus. Det samme gælder mennesker, set som race.

Men når vi kaster et blik på naturen, der endnu ikke er blevet manipuleret af mennesker, kan vi se, at dyrene skal løse deres konflikt – som de har lidt ved et DHS – dvs. deres kræft reelt. Tabet af en eller flere unger, tabet af et revir¹ kan dyrene ikke løses på en "psykoterapeutisk" måde, men kun reelt! Hos højt udviklede dyr ser vi dog en slags rituel konflikthåndtering. Vi kender alle elefanternes dødsritualer, åbenbart et forsøg på at lindre eller løse tab-konflikten for de særligt berørte dyr eller hele flokken! Gør vi mennesker ikke det samme ved begravelser? Først begraver elefanterne deres afdøde kammerat ved at dække den med grene og så samles de omkring den og sørger i flere dage.

Bortset fra disse "kultiske hjælpemidler" hos mere højtudviklede pattedyr, skal dyret generelt selv klare sin kræft. Ja, den er faktisk en kvalitetstest eller kvalifikationstest der skal bestås med jævne mellemrum, ellers bliver individet "taget ud af kvalifikationen".

En gammel hjort skal f.eks. hvert år bestå en kvalifikationsprøve mod en ung hjort; en dag vil den ikke længere være i stand til at bestå den, og så skal den dø.

Derfor er “terapien” af en Biologisk Konflikt generelt en reel konflikt-løsning. Denne reelle løsning kan enten være en genoprettelse af den tidligere tilstand eller en alternativ løsning, som man kan leve med. For eksempel kan en gammel hjort enten generobre sit revir eller jage en anden hjort bort fra sit revir¹. En tæve, der har mistet en unge, jager enten rovdyret væk fra ungen, eller hun trøster sig med resten af ​​sine unger, eller også bliver hun hurtigt drægtig igen – denne variant er løsningen i de fleste tilfælde. Under drægtigheden er der generel konfliktfred, dvs. ingen konfliktaktivitet, da graviditeten generelt forløber vagotonisk efter første trimester, og konflikten automatisk løses efter et kuld nye hvalpe.

Dyr lever i modsætning til os mennesker normalt i deres naturlige rytme, og i denne naturlige rytme er tabet af en unge og løsningen af en sådan konflikt, nemlig ved at dyret bliver drægtigt igen, inkluderet som noget "normalt".

Vi mennesker må ikke glemme, at vi er underlagt omfattende begrænsninger, som nogle religiøse grundlæggere eller sociale reformatorer har pålagt os, men som har intet at gøre med biologi. Der findes næppe en social reformator, som kan kaldes et normalt menneske. Dybest set var de en byrde for menneskeheden. Der kunne ikke være tale om visdom, hvis man som grundlag for visdom tog udgangspunkt i at det ville være klogt at leve så meget som muligt i overenstemmelse med hjernens og dermed også psykens eller sjælens givne kode.

For mig ville den viseste person være den, der kan lære os, hvordan vi kan leve i overensstemmelse med den kode, som naturen har givet os, i stedet for at udøve perversioner i krige for at udrydde menneskeliv.

Når vi siger, at mennesker og (patte-)dyr får kræft på samme måde, er mange enige om, at kræften i organet er den samme eller sammenlignelig. HH (Hamer Fokusset) i hjernen har den samme lokalisation og er også den samme eller sammenlignelig. Men når disse to niveauer er ens eller sammenlignelige, er der meget, der tyder på, at det psykiske niveau også er det samme eller i det mindste sammenligneligt. Når jeg hævder, at dyret har lidt en konflikt, og med det mener jeg en Biologisk Konflikt, kan det normalt stadig accepteres. 

Når jeg siger, at dyr ikke har nogen appetit ligesom mennesker, ikke kan sove ligesom mennesker og er i sympatikotoni ligesom mennesker, så er det lige acceptabelt, men når jeg siger, at dyr tænker på deres Biologiske Konflikt også dag og nat og drømmer om konflikten om natten, så mødes dette med protest og afvisning. Man synes, at sådanne egenskaber er forbeholdt mennesker. Men det er ikke sandt. Konflikten er den samme for mennesker og dyr på alle tre niveauer (psyke-hjerne-organ). Har du aldrig hørt din hund sukke i søvn (drøm)?

For mange af os, især dem, der har religiøse eller ideologiske holdninger, er det vanskeligt at acceptere dette. For mig er det helt normalt. Selvom indholdet af f.eks. madmisundelse-konflikten hos dyr (afhængigt af race) er lidt anderledes end hos mennesker, er konfliktinholdet hos mennesker kun transformeret (*omformet). Men menneskers transformerede Biologiske Konflikter kan altid spores tilbage til deres arkaiske urform.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 - overs. note: revir: et område, som et dyr betragter som sit territorium (wikipedia). I Germanische Heilkunde har mennesker også et revir og det betyder ikke kun at have et territorium. Der findes det kvindelige (hunlige) og mandlige (hanlige) revir område. Se "Hormoner".

* oversætterens note