En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

De 5 Biologiske Naturlove i Germanische Heilkunde®

Germanische Heilkunde®, der blev opdaget i 1981, er en strikt naturvidenskabelig medicin. Den er baseret på 5 empirisk fundne Biologiske Naturlove uden hypoteser. Den beskriver de medicinske-biologiske sammenhæng af den levende organisme eksakt som en enhed af

Psyke, Hjerne og Organ.

I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) ville være tanken om at spørge, om psykiske processer kunne "udløse" fysiske processer, absurd. I Germanische Heilkunde® er en psykisk proces ensbetydende med en parallel og synkron cerebral proces og også synkron med en fysisk-organisk proces. Alle processer i psyken og organet er forbundet med (gennem) hjernen og koordineres der. Hjernen er praktisk talt den store computer af vores organisme, psyken bliver til programmøren, og både krop og psyke er igen computerens effektorgan, både i tilfælde af optimal programmering og af programfejl. (oversætter: ”fejl” ikke forstået som fejltagelse!) Fordi det ikke er kun tilfældet, at psyken programmerer hjernen og organet, men organet kan også inducere en automatisk programmering af hjernen og psyken i tilfælde af kvæstelser, knækkede knogler og lignende. På den måde adskiller Germanische Heilkunde® sig grundlæggende fra alle tidligere medicinske retninger, især fra såkaldt konventionel medicin.

For første gang i medicinens historie er der nu en videnskabelig medicin. For første gang er det muligt at reproducere hvert patienttilfælde på en streng videnskabelig måde. Dette blev demonstreret og officielt verificeret den 8. og 9. september 1998 på universitetet i Trnava (Slovakiet)!

Indtil nu havde vi set medicin næsten kun som ideologisk - teologisk, som en kamp mellem ondt og godt, det syge mod det sunde. Vi betragtede såkaldte "sygdomme" som naturens fejl eller sammenbrud, som organinsufficiens, også som Guds straf. Vi talte derfor om "ondartet vækst" og "godartet vækst". Vi forestillede os, at kræftceller og mikrober var hære af ondskab eller "ondartethed", som vi var nødt til at bekæmpe med en hær af det "godartede" (f.eks. immunsystem), ved hjælp af gode læger og en masse god medicin (piller osv.), kirurgi, stråling osv. Vi troede endda, at vi ville være nødt til at fordrive djævelen, bekæmpe kræft med den værste cellegift. Den akademiske, konventionelle medicin var grundlæggende forkert, så vi havde aldrig været i stand til at finde et system inden for medicin før.

Germanische Heilkunde® gælder for mennesker, dyr og planter, selv for encellede organismer - for hele kosmos. Og den gælder for alle såkaldte sygdomme - alle, der overhovedet findes - fordi alle sygdomme forløber efter Germanische Heilkunde´s fem Biologiske Naturlove, dvs. er kun dele af et normalt tofaset ”SBS” (SinnvollesBiologischesSonderprogramm = Meningsfuldt Biologisk Specialprogram). Udløseren af ​​alle såkaldte sygdomme er altid en Biologisk Konflikt, en meget dramatisk chokoplevelse - kaldet DHS

Den 1. Naturlov er - KRÆFTENS JERN-REGEL - den har 3 Kriterier:

1. Kriterium:

Hvert SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Meningsfuldt Biologisk Specialprogram) opstår med et DHS (Dirk Hamer Syndrom), dvs. med et meget alvorligt, meget akut-dramatisk og isolativt konflikt-oplevelse-chok, samtidig på 3 niveauer: i psyken, i hjernen og i organet. 

... fanget på det forkerte ben

DHSet er et alvorligt, meget akut-dramatisk og isolativt konflikt-chok, der "fanger individet på det forkerte ben", men som samtidig er en mulighed for naturen til at kompensere for ”skaden". Fordi i dette øjeblik er et specialprogram tændt, praktisk talt synkront: i psyken, i hjernen og i organet, og det er også konstaterbart, synligt og målbart der!

Den uventede måde, man bliver ramt på (overs. note: chokket forudses ikke af individet), er vigtigere end den "psykologiske indholdsvurdering" af konflikten. Oplevelsen er altid konfliktiv, ikke et skæbneslag eller en begivenhed, hvor den pågældende ikke kunne have ændret noget alligevel.

Præcist fra DHSet er patienten permanent stresset, dvs. patienten har meget kolde hænder og fødder, tænker dag og nat på sin konflikt og prøver at løse den. Han kan ikke længere sove om natten, eller kun hver halve time i den første halvdel af natten, han har ingen appetit og taber sig. 

2. Kriterium:

Den Biologiske Konflikt bestemmer i DHS-øjeblikket både lokalisation af SBSet (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Meningsfuldt/bedydningsfuldt Biologisk Specialprogram) i hjernen som såk. HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus), og lokalisation i organet som kræft eller kræftækvivalent.(Alt, der ikke er kræft, er kræftækvivalent – dvs. alle såkaldte sygdomme)

Der findes ingen konflikt i sig selv, men hver konflikt har et meget specifikt indhold, som er defineret i DHSets sekund (overs. note: øjeblik). Konfliktens indhold er associativt, dvs. en uvilkårlig tildeling af tanker og for det meste forbi vores sinds filter.
Du tror, at du tænker, i virkeligheden har konflikten allerede - i hastigheden af et sekund - rammt dig, inden du begynder at tænke.
Dette uventede chok efterlader spor i hjernen, der kan fotograferes ved hjælp af computertomografi (hjernescanning, CT).
Et sådant relæ kaldes et Hamer-Fokus (HamerscherHerd = HH).
Disse Hamer Fokusser (HH) ligner koncentriske cirkler på en skydeskive eller et billede af en vandoverflade, hvor man har kastet en sten i.

Dette betyder, at hvert enkelt konfliktindhold har en meget specifik kræftform og et meget specifikt sted i hjernen. Men det fascinerende ved Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) er, at vi ikke kun kan bestemme typen af den Biologiske Konflikt, dvs. konfliktindholdet ved hjælp af en hjerne-CT, eller hvilket organ der påvirkes, og om cellevækst eller cellereduktion finder sted, men også - ligesom på kriminologisk måde - kan finde ud af om konflikterne er i konfliktaktiv fase (ca-fase) eller allerede i helingsfasen (pcl-fase). 

3. Kriterium:

Forløbet af SBSet på alle tre niveauer (psyke-hjerne-organ), fra DHSet til konfliktløsningen (Conflictolysis = CL) og epileptisk/epileptoid krise på toppen af pcl-(helings)fasen og tilbage til normalisering (normotonia), er SYNKRONT !

På grund af den permanente stress (sympatikotoni), som i princippet er noget planlagt, kommer hjerne-nervernes kommunikations-ledningerne nu i stigende grad til skade, dvs. et stadigt voksende område påvirkes, eller det berørte område bliver altereret mere intenst. Samtidig udvikler kræften i organet sig også. Kropsorganet forstørres, reduceres eller - i hvert fald - ændres af kræften.

Det betyder: Når konflikten bliver mere intens, er organet også stærkere påvirket; bliver konflikten mindre intens, bliver også de andre niveauer mindre påvirket. Når konflikten løser sig, er der også konfliktløsning på alle 3 niveauer. Er der et recidiv, dvs. konflikten vender tilbage, er der et recidiv på alle 3 niveauer.

Men mere kan ske i ​​DHSets sekund (overs. note: øjeblik), da skinnerne også er lagt i dette sekund. Skinner er yderligere konfliktaspekter eller yderligere elementer i DHSets øjeblik. Fordi mennesker og dyr “lægger” i DHSets sekund (note: øjeblik) også "mærke til" - uden at være opmærksomme på det - de ledsagende omstændigheder ligesom hos et snapshot med flash-lys, det inkluderer også lyde eller lyd, lugt, sansninger af alle slags og smag-sansninger, og de husker disse elementer livslang. Hvis patienten senere kommer på en sådan skinne, kan det komme til et recidiv af hele konflikten.

Hvis det lykkes patienten at løse sin Biologiske Konflikt, går han ind i den anden fase af Specialprogrammet, helingsfasen. Fordi eksakt i starten af ​​helingsfasen begynder organismen at reparere skaden - ved enten celleformering eller nedbrydning af celler i kropsorganet - og selvfølgelig også det berørte hjerne-relæ. Og jo længere konflikten varede, jo større er reparationerne eller jo længere vil reparationerne tage.

Når konflikten er løst, skifter organismen fra stressfasen til hvilefasen, kaldet vagotoni.

På organ-niveau ser vi nu, hvad der blev betragtet som det vigtigste indtil nu: Kræften stopper! Og på hjerne-niveau ser vi parallelt, at Hamer Fokusset (HH) får ødemer.

 

Computertomografi (CT) af hjernen
Også klart genkendelig for en ukyndig: en skydeskive-formation (i starten af løsingsfasen) med ødematøse ringe.

Den 2. Naturlov er LOVEN OM TOFASE-FORMEN af alle sygdomme, forudsat at der er en konfliktløsning

I al medicin er enhver sygdom en tofaset begivenhed, forudsat det kommer til en løsning af konflikten. 

Vi havde beskrevet nogle hundrede “kolde sygdomme” i vores medicinske lærebøger samt et par hundrede “varme sygdomme”. De "kolde sygdomme" var dem, hvor patienterne havde kold ydre hud, kolde ekstremiteter, var i konstant stress, tabte sig, havde svært ved at falde i søvn og sove igennem.

Den anden ”sygdoms”-type var den, hvor patienten havde varme eller meget varme ekstremiteter, for det meste feber, god appetit, men var svag og træt.

I tilfælde af såkaldte ”kolde sygdomme” blev den efterfølgende helingsfase overset eller fejlagtig fortolket som en separat ”sygdom”. I tilfælde af såkaldte "varme sygdomme", som altid repræsenterede helingsfasen efter den foregående konflikt-aktive fase, blev denne kolde fase overset eller fejlagtig fortolket som en separat "sygdom".

Begge faser har naturligvis deres Hamer Fokus (HH = Hamerscher Herd = Hamer Fokus) på samme sted i hjernen, men i en forskellig tilstand: I konflikt-aktive fasen, altid med klare skarpe ringe, den såkaldte ”skydeskive”-formation, og i konflikt-løste fasen er HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus) opsvulmet, ødematøs. (overs. note: slørede ringe)

Man kan undre sig over, hvorfor den medicinske verden ikke havde erkendt loven om to-fasens form af alle sygdomme, når den er så fantastisk regelmæssigt.

Svaret er så enkelt nu, som det var svært før:

Det er simpelthen fordi kun en del af konflikterne er løst. Hvis konflikten ikke kan løses, forbliver sygdommen ”ene-fased”, dvs. individet forbliver i konflikt-aktivitet, taber sig mere og mere og dør til sidst af svækkelse eller kakeksi.

Diagrammet viser, hvordan DHSet har forvandlet den normale dag-nat-rytme til permanent sympatikotoni, som fortsætter, indtil konflikt-løsningen (CL) starter den permanente vagotoni.

Denne permanente vagotoni afbrydes af den epileptiske eller epileptoide krise (epi-krise) resp. sympatikotone højdepunkt på lavpunktet af vagotonien. Denne sympatikotone højdepunkt indikerer ændringen i den vagotoniske fase med den såkaldte "tissefase", hvorved en stor del af den ophobede væske (overs. note: ødem) skylles ud. SBSet (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Meningsfuldt Biologisk Specialprogram) er først afsluttet, når normalitet eller normotoni vender tilbage.

Enhver sygdom, der har en konfliktløsning, har også en konflikt-aktiv fase og en helingsfase. Og hver helingsfase - medmindre den ikke afbrydes af et konflikt-aktivt recidiv, har også en epileptoid krise, dvs. et overgangspunkt i helingsfasen på det laveste punkt i vagotonien.

Den epileptoide krise (EK) er en proces, som moder natur har praktiseret (original: "øvet") i millioner af år. Den forløber samtidig på alle tre niveauer. Formålet med denne krise - der opstår på højdepunkten af helingsfasen - er, at presse hjerneødemet ud og udskille væsken, og at patienten kan vende tilbage til normotonien. Det hvad vi normalt kalder epileptisk anfald med muskelkramper, er kun en speciel form for epileptisk krise, nemlig krisen efter løsningen af en motorisk konflikt.

Epileptoide kriser, dvs. epilepsi-lignende kriser finder man grundlæggende ved alle såk. sygdomme; de er lidt forskellige ved alle sygdomme. Her opstår ingen tonisk-kloniske anfald, som vi kan observere hos motoriske konflikter, men hver type af Biologisk Konflikt og form for sygdom har også sin egen specifikke type af epileptoid krise. Helingsfasen er i forvejen generelt ikke helt ufarlig, men epi-krisen kan endda vare dødelig, hvis man ikke er forsigtig.

Med den epilept. krise har moder natur skabt et meget simpelt, men effektivt værktøj: den epilept. krise er en meget stærk, men kortvarig konfliktaktivitet, dvs. i denne krise genoplever patienten hele konfliktforløbet, men tidsforkortet. Derfor f.eks. smertefuld angina pectoris under hjerteanfaldet. Vi var ikke klar over, at denne angina pectoris i epilept. krisen havde sin Biologiske Betydning, hvilket var i højeste grad afgørende for overlevelsen. Fordi det ”korrekte forløb” af epilept. krisen, her i tilfælde af hjerteanfaldet, er afgørende for den ”korrekte udskillelse af ødemet” og dermed for overlevelsen. I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin, eng. Germanic New Medicine) giver vi derfor kun kortison, hvis det er nødvendigt.

Den epileptoide krise (EK) giver os ofte endnu større kliniske opgaver: f.eks.

  • lysis ved pneumoni,
  • hjerteanfaldet efter en revir1-konflikt,
  • det højre-hjerteanfald med lungeemboli,
  • eller absencen efter en adskillelse-konflikt,
  • og også diabetes eller hypoglykæmi.

1 - overs. note: revir : område eller territorium hvor et dyr holder til - det gælder i Germanische Heilkunde også for mennesker. Biologiske Konflikter er arkaiske konflikter.

EK er sandhedens øjeblik! Det farligste øjeblik er lige i slutningen af krisen, fordi der viser det sig, om epileptoid-krisen var tilstrækkelig nok til ”at ændre kurset”. Men patienten skal altid vide, at langt de fleste overlever.

I den anden halvdel af helingsfasen – i starten af epi-krisen – dannes der ufarligt hjerne-bindevæv, såkaldt glia i hjernen, med det formål at reparere Hamer Fokusset (Hamerscher Herd = HH). Dette Hamer Fokus, dvs. en mere eller mindre stor hvid plet eller område på CTen viser slutningen på helbredelsen, når det ikke længere har intra- og perifokalt ødem. Når man fandt en akkumulering af glia i hjernen på computertomogrammet, som nemt kan gøres synlig med jodkontrastmiddel, var diagnosen normalt: "Hjernetumor"!

Hjernetumorer findes pr. definitionem ikke, fordi hjerneceller ikke længere kan dele sig efter fødslen, selv ikke under forhold, der tidligere var blevet fortolket som hjernesvulster, simpelthen under ingen forhold.

Det som kan vokse er ufarligt glia - bindevæv i hjernen - som har nøjagtig den samme funktion som kroppens bindevæv. Disse lyse HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) med glia ophobning, som kan ses på computertomogrammet, er organismens reparationer på HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda udføre en operation i hjernen.

Et meget vigtigt kriterium i Germanische Heilkunde® er patientens håndethed (overs. note: lateralitet).

Klappetest

Fordi uden at bestemme venstre- eller højrehåndethed kan man slet ikke arbejde i Germanische Heilkunde®. Ligesom man skal vide, hvor gammel patienten er, hvilket køn han/hun er, og om der skal tages hensyn til hormonelle særegenheder eller indgreb (p-piller, æggestråling, hormonindtagelse, overgangsalder osv.), så skal man vide om patienten er højrehåndet eller venstrehåndet.

Alle kan finde ud af det for sig selv: Når du klapper i hændernde, er den øverste hånd den ledende, dvs. den bestemmer håndedheden (overs. note: lateraliteten). Hvis din højre hånd ligger øverst, er du højrehåndet, og omvendt, hvis din venstre hånd ligger øverst, er du venstrehåndet – (set fra hjernen). Denne test er meget vigtig for at finde ud af, med hvilken hjernehalvdel en person fungerer ('arbejder'), fordi der er mange omskolede venstrehåndede mennesker, der tror at være højrehåndet. De husker dog mest, at nogle vigtige ting, som højrehåndede mennesker kun kan gøre med deres højre hånd, kun kan gøres med deres venstre hånd. Mange er f.eks. omskolet til at skrive med højre hånd og tror derfor, at de er højrehåndede.

Kort sagt er den højre lillehjerne- og storhjernehalvdel hovedsageligt ansvarligt for kroppens venstre side, og vice versa - venstre lillehjerne- og storhjernehalvdel for kroppens højre side.

Venstre- og højrehåndetheden er programmeret i hjernen, og begynder præcis med lillehjernen, fordi alt fra lillehjernen af defineres lateralt. Mens venstre- og højrehåndethed (overs. note: lateraliteten) praktisk talt ikke har haft betydning i hjernestammen2. Korrelationen fra organ til hjerne eller fra hjerne til organ er altid klar. Venstrehåndetheden og højrehåndetheden er kun vigtige i korrelationen mellem psyke og hjerne eller hjerne og psyke, fordi håndetheden også bestemmer konflikten/hjerne-”stien”3 -  og dermed også om, hvilken konflikt er ansvarlig for hvilken ”sygdom”.

2 - overs. note: Dr. Hamer mener, at lateraliteten ikke har spillet nogen rolle i hjernestammen og den spiller heller ingen rolle i dag. (kun hjernestammen!)
3 - hjerne"sti" = Gehirnweg (i originalen)

Eksempel:  En højrehåndet kvinde får ved en identitets-konflikt et rektum-ulcus, men en venstrehåndet kvinde ved samme konflikt får et mave-ulcus eller galdegang-ulcus. En højrehåndet mand får ved en revir-ærgrelse-konflikt-konflikt4 et galdegang-ulcus eller mave-ulcus, men den venstrehåndede mand får ved den samme konflikt et rectum-ulcus.
Hos en højrehåndet kvinde f.eks. er det venstre bryst ansvarligt for kvindens barn og mor (egen mor) og reden, og det højre bryst for partneren eller partnerne. Partnere er faktisk alle andre mennesker, undtagen små børn eller mennesker der opfattes som børn, og dyr. For den venstrehåndede kvinde er det modsatte tilfældet.

4 - tysk: Revierärger-Konflikt

Venstre-håndetheden viser os på en meget speciel måde, at Biologiske Konflikter primært ikke har noget at gøre med Freud og konventionel psykologi, men er faktisk biologisk bestemt.

Fordi, det vil "rent psykologisk" set ikke give mening, at en venstrehåndet ung kvinde ved en seksuel konflikt får de samme symptomer i organen af en mandlig revir-konflikt (angina pectoris) og derved en depression i psyken. Den venstrehåndede kvinde mister heller aldrig sin ovariefunktion. Hun har stadig ægløsning og menstruation, mens en højrehåndet kvinde ikke længere har ægløsning.

I denne sammenhæng er det også interessant, at en enæggede tvilling er højrehåndet og den anden er venstrehåndet.

Den 3. Naturlov er TUMORERNES OG KRÆFT-ÆKVIVALENTERNES ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM

Embryologer deler generelt embryonal udvikling op i tre såkaldte kimlag: endodermen, mesodermen og ektodermen, der udvikler sig helt i begyndelsen af udviklingen af embryoet, og hvorfra alle organer er afledt. Hver celle eller organ i kroppen kan tildeles en af disse såk. kimlag. Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin®, eng. Germanic New Medicine®) sorterer derfor alle såkaldte sygdomme efter kimlag-tilhørighed. Hvis vi ordner alle disse forskellige svulster, hævelser, ulcera i henhold til udviklingshistorien resp. efter kriterierne for de forskellige såk. kimlag, finder vi ud af, at "sygdommene" med fælles kimlag-tilhørighed (hos det midterste kimlag differencerer vi mellem lillehjerne-styret og storhjernemarvlager-styret mesoderm-tilhørighed) har også andre og specielle egenskaber. Fordi til enhver af disse kimlag hører, evolutionshistorisk betinget, en særlig del af hjernen, en bestemt type af konfliktindhold, en bestemt lokalisation i hjernen, en specifik histologi, specifikke kimlag-relaterede mikrober og desuden har alle såk. sygdomme = ”Meningsfulde/betydningsfulde Biologiske Specialprogrammer af naturen”, også en Biologisk Betydning, som er evolutionshistorisk forståelig.

Celler eller organer, der har udviklet sig fra det indre kimlag, har deres relæer/deres styrings-sted, hvorfra de bliver ”dirigeret”, i hjernestammen, den ældste del af hjernen. Også her finder vi en systematisk lokalisation, da de begynder højre dorsal med sygdommene i munden, i næsesvælgrummet og derefter ordner sig mod uret og i henhold til mave-tarmkanalen og slutter med sigma (=sigmoideum) og blære. Histologisk er alle karcinomer uden undtagelser adeno-karcinomer.  I tilfælde af kræft danner organerne, der hører til dette kimlag, cellevækst med kompakte tumorer af adeno-celletypen, f.eks. i leveren, tarmen, Lungenrundherde (lungenoduli), osv.

Alle celler eller organer, der har udviklet sig fra det ydre kimlag, har deres kontrolrelæer i hjernebarken, den yngste del af vores hjerne. De laver/danner alle en nedbrydning af celler i form af sår og ulcera eller en funktionsformindskelse på organ-niveau, f.eks. diabetes eller lammelse osv. 

Det midterste kimlag deler vi op i en ældre og en yngre gruppe.

Cellerne eller organerne, der tilhører den ældre gruppe af det midterste kimlag, har deres relæer i lillehjernen, dvs. de hører stadig til den gamle hjerne og danner derfor også i tilfælde af kræft kompakte tumorer (af adenoid celletypen) i den konfliktaktive fase, f.eks. i brystet, også melanomer, eller mesoteliomer i pericardium – altså hjertesækken, i pleura – altså brysthinden eller i peritoneum –  altså bughinden.

Cellerne eller organerne, der hører til den yngre gruppe af det midterste kimlag, har deres styrings-sted i storhjernens marvlager og danner, i tilfælde af kræft, nekroser eller vævshuller i den konfliktaktive fase, dvs. nedbrydning af celler, f.eks. huller i knoglen, i milten, nyrerne eller æggestokkene (ovariet).

Jo højere den fylogenetiske evolution har udviklet sig, jo mere udviklet og kompliceret blev programmerne af vores hjerne: Fra arkaiske ældste programmerne i vores hjernestamme, til lidt mere komplicerede konfliktindholde i lillehjernen, til de allerede betydelig mere komplicerede programmer i storhjernens marvlager, til kortikale konfliktindholde, der styres af vores hjernebark (cortex cerebri).

Oprindeligt havde man en gang forstået kræft som reel tumor med stærk cellevækst. Man troede, at tumorcellerne kunne ”svømme væk” og udvikle sekundær tumorer i andre dele af kroppen, såk. "metastaser", som i virkeligheden ikke eksisterer. Metastaser er altid en anden eller tredje konflikt, for det meste iatrogen, dvs. forårsaget af en læge.

Hvis en patient får diagnosen ”kræft” i såk. konventionel medicin i dag, vil de fleste patienter få et dramatisk chok, som derefter straks kan udløse yderligere panik-konflikter og dermed nye kræftformer, der betragtes som såk. metastaser i konventionel medicin.

Eventyret om metastaser er en hypotese, der ikke er bevist og ikke er bevislig. Fordi forskerne aldrig har været i stand til at finde en kræftcelle i arteriel blod fra en såk. kræftpatient. Men kræftcellerne skulle faktisk findes der, hvis de ville ”svømme” til periferien, dvs. ydre dele af kroppen.

Også at kræftcellerne, på deres aldrig observerede vej gennem blodet, endda kunne transformeres og f.eks. en tarmkræft-celle, der har lavet en blomkål-lignende, kompakt tumor i tarmen, pludselig ville have migreret til knoglerne, hvor den kunne forvandles til knogletab, er fuldstændig galskab og middelalderlig dogmatisme. Det faktum, at der er et andet eller måske et tredje carcinom, er ikke bestridt, men vurderingen af dette faktum er.

Ingen i konventionel medicin har længere interesseret sig for såk. kimlag. Ingen havde vidst, hvor vigtige de var. Og det er faktisk grunden til, at det aldrig har været muligt at systematisere kræftudviklingen.

I fremtidens lærebøger klassificeres såk. sygdomme derfor ikke længere efter nutidens specialområder, men efter kimlag-tilhørighed. Denne klassifikation er den biologisk-naturlige klassifikation af såk. sygdomme eller Specialprogrammer af naturen.

Alle Biologiske Konflikter kan klassificeres med hensyn til udviklingshistorie. Vi ved, hvornår de specifikke adfærd blev udviklet og programmeret i udviklingshistorien. Og derfor finder vi ikke kun organer og hjerneområder, der hører sammen, men også konflikter, der er evolutionshistorisk relaterede. De har alle den samme histologisk celledannelse, og i helingsfasen finder vi altid de samme mikrober der.

Den 4. Naturlov er MIKROBERNES ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM

Indtil nu havde vi forstået mikroberne kun som årsagen til såk. infektionssygdomme og dette synspunkt syntes at være indlysende, fordi vi altid fandt disse mikrober ved såk. infektionssygdomme. Men det havde ikke været rigtigt. Da disse formentlige infektiøse sygdomme altid blev indledt af en konflikt-aktiv fase. Og først når konflikten er løst, må disse mikrober blive aktive. De styres og aktiveres nemlig af vores hjerne. Og de hjælper os på den måde, at de fjerner konsekvenserne af den kræft, der er blevet overflødig - dvs. den tumor, der ikke længere er nødvendig, efter at den har afsluttet sin opgave - eller idet bakterier og vira (?) hælper til at genopbygge huller, nekroser, ødelagt væv som tilhører storhjerne-gruppen. Så de er vores trofaste hjælpere, vores gæstearbejdere. Ideen om immunsystemet, som kæmper mod onde mikrober, havde simpelthen været forkert. Fordi mikroberne ikke er årsagen til sygdom, men optimerer helingsfasen.

Den 4. Naturlov i Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin, eng. Germanic New Medicine), mikrobernes ontogenetisk betingede system, tildeler nu ligeledes mikroberne til de tre kimlag, fordi til hver kimlag-relateret organgruppe også hører specifikke kimlag-relaterede mikrober.

Samtidig med programmeringen af vores organer i de forskellige hjernerelæer af vores computer, hjernen, er vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også blevet indprogrammeret.

Heraf følger at:

  • endodermens ældste mikrober, svampe og svampebakterier (mykobakterier) er ansvarlige for organerne, der styres af den gamle hjerne og betinget ansvarlige for lillehjerne-mesodermen.
  • de gamle mikrober, nemlig bakterierne, er ansvarlige for mesodermen og alle organerne, der er dannet fra dette kimlag.
  • de unge, såkaldte mikrober, nemlig vira (?, hvis de eksisterer), som i streng forstand ikke er ægte mikrober, dvs. ikke levende væsener, er udelukkende ansvarlige for ektodermen resp. for organerne styret af hjernebarken.

”Ansvarlig” betyder, at enhver mikrobe-gruppe kun "bearbejder" bestemte organgrupper, der har den samme kimlag-tilhørighed, dvs. kommer fra det samme kimlag. Tidspunktet hvorfra mikroberne får lov til at "bearbejder", afhænger ikke af eksterne faktorer, som vi fejlagtigt har antaget, men bestemmes udelukkende af vores computer = hjerne.

Vi så også mikroberne som noget "ondartet" , som vi måtte udrydde. Det var rent vrøvl! Vi har akut behov for mikroberne - nemlig hele omfanget - der er almindelig i vores breddegrad. Mangler vi f.eks. "af hygiejniske årsager" mykobakterier (TB), så kan vores tumorer ikke længere nedbrydes i helingsfasen.

Dette har katastrofale konsekvenser for mange tumorer:
I tilfælde af f.eks. kræft i skjoldbruskkirtlen betyder det, at den trods løsning af konflikten ikke kan nedbrydes og vil fortsætte med at producere store mængder thyroxin, som ikke længere giver nogen som helst biologisk mening (overs. note: her er den biologiske betydning i ca-fasen og ikke i pcl-fasen.). Årsagen til dette er, at mykobakterierne mangler, som normalt nedbryder tumoren og får tyroxinniveauet til at falde tilbage til normale værdier. Tyktarm-ca kan også forårsage store komplikationer og skal fjernes kirurgisk, hvis der ikke er nogen mykobakterier "til stede".

Mykobakterier har eksisteret så længe eller næsten så længe som encellede organismer, altså længe før der var dyr eller mennesker. De har en klar opgave, nemlig at oste (overs. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) og nedbryde tumorer, der styres af den gamle hjerne, fra starten af pcl-fasen=helingsfasen (conflictolyse). Men ligesom selve tumorer - som skal nedbrydes af mykobakterierne, når de først har opfyldt deres funktion - formeres mykobakterierne også i den konflikt-aktive fase (ca-fase).

Nu ved vi, at vi er nødt til at have disse mykobakterier (TB), også kaldet "syrefaste stavformede bakterier" - fordi mavesyren ikke kan skade dem - fra DHSet af i kroppen! Hvis vi først får dem, efter at konflikten er løst, i helingsfasen, vil de ikke længere være til nogen nytte for os i dette SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Meningsfuldt Biologisk Specialprogram), fordi de kun formerer sig i den konflikt-aktive fase. Tilsyneladende producerer vores organisme – i samarbejde med sin ven, mykobakterien – kun så mange syrefaste stavformede bakterier, som senere vil blive brugt til at oste (overes. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) svulsten. Og vi fjolser havde troet, at vi skulle udrydde tuberkulose.

Derimod hører bakterierne til storhjerne-mesodermen og laver ligesom alle organer, der styres af storhjernen - her specifikt af storhjernens marvlager - celleproliferation i helingsfasen. Derfor formerer bakterierne sig kun, når conflictolysen (CL) er sket.

Vira (?) er ikke uafhængige organismer som bakterierne, men kun komplicerede endogene proteinmolekyler, der formerer sig - kun i helingsfasen efter konfliktopløsning - og hjælper med til at genopbygge ulcera i huden og slimhinderne.

Vi kan se, at mikrober indgår i den biologiske proces med Meningsfulde Biologiske Specialprogrammer (SBS) på en meningsfuld og evolutionært forståelig måde. De har ligesom udviklet sig med os og for os. De er hver især et led i et regelsystem i naturen, som vi ikke kendte til. Men naturens regelkreds kan ikke fungere, hvis vi vilkårlig fjerner nogen faktorer. Alt hvad vi som "moderne læger"1 havde gjort, var stort set nonsens.

1  overs. note: Dr. Hamer skriver i originalen: "moderne Schul-medizyniker", “moderne skole-medicyner”, Zyniker = kyniker, cyniker

Den 5. Naturlov er KVINTESSENSEN. Loven om forståelsen af hver såkaldte sygdom som en del af et (evolutionshistorisk forstået) Meningsfuldt Biologisk Specialprogram (SBS) af naturen

Da jeg opdagede "Kræfens Jern-Regel" (1. Biol. Naturlov) og den tofasede natur af sygdomme (2. Biol. Naturlov) i 1981 og sendte den ind som en habilitation til Univesitetet i Tübingen i oktober 1981, troede jeg, at jeg havde opdaged systemet for kræft.

To år senere, bemærkede jeg i løbet af min forskning, at ikke kun kræft (karcinom-sygdomme), men også alle andre sygdomme forløber efter disse to Biologiske Naturlove.

I 1987 lykkedes det mig at finde den tredje og fjerde biologiske naturlov baseret på embryologi og adfærdsforskning.Til min overraskelse fandt jeg, at alle sygdomme i al medicin kan forklares i henhold til disse fire Biologiske Naturlove og kan reproduceres i hvert enkelt tilfælde. Denne biologiske erkendelse ført mig næsten uundgåelig til en betagende konsekvens:

Da jeg kiggede på de enkelte kimlags sygdomme hver for sig, fandt jeg, at der tydelig er en Biologisk Betydning.

Jeg bemærkede, at såk. sygdomme ikke er meningsløse fejl i naturen, der skal bekæmpes, men at enhver sygdom er en fornuftig begivenhed, så var jeg nødt til at stille følgende spørgesmål angående alle sygdomme:

  • Hvordan opstod denne "sygdom"?
  • Hvilken biologisk betydning har den?

Det viste sig for mig, at vi kun kan forstå den Biologiske Betydning af mange sygdomme gennem embryologien. Det viste sig også, at vi skal inkludere den biologisk-sociale kontekst i forståelsen af denne Biologiske Betydning. Endelig opstod spørgsmålet for mig, om vores tidligere forståelse af ​​sygdomme med udtrykket "sygdom" ikke var forkert, fordi vi ikke var klar over den Biologiske Betydning af "sygdomme".

Jeg var i stand til at bevise, at den Biologiske Betydning af såkaldte sygdomme er afhængig af kimlag. Dette er ekstremt vigtigt og også en central søjle til forståelse af hele Germanische Heilkunde®. Dette gav mig en helt ny nosologisk forståelse af det tidligere begreb: sygdom. Af denne grund skulle vi faktisk ikke længere tale om sygdom i tidligere forstand, men om et Meningsfuldt/Betydningsfuldt Specialprogram af naturen. Starten af ​​dette specielle program, DHSet, er allerede en meningsfuld proces til aktivering af dette Meningsfulde/Betydningsfulde Biologiske Specialprogram (SBS).

Da vi ikke længere forstår de formentlige "sygdomme" som "ondskab", uheld af naturen eller Guds straf, men som dele eller enkelte faser af Naturens Meningsfulde Biologiske Specialprogrammer, har den Biologiske Betydning, der er indeholdt i hvert SBS, naturligvis fået en afgørende betydning.

Så Specialprogrammet har et meningsfuldt biologisk formål, eller: der skal opnås noget meningsfuldt eller noget meningsfuldt-biologisk nødvendigt med SBSet. Som vi har set (kimlag-diagram), er den Biologiske Betydning en gang i den konflikt-aktive fase og en anden gang i den konflikt-løste fase. Her har moder natur simpelthen taget sig friheden til at realisere begge ting, men med system og i forskellige kimlag-grupper - selvom gammel-hjerne-styrede organerne og storhjerne-styrede organerne forholder sig ellers diametralt modsat til hinanden:

Organerne, der styres af den gamle hjerne, danner cellevækst i ca-fasen, de organer, der styres af hjernebarken, danner celletab (celle-minus) i ca-fasen. Men med hensyn til deres Biologiske Betydning må vi ikke glemme, at moder natur (se svampe og mykobakterier) regner med pcl-fasen allerede fra DHS. Derfra (DHS) multiplicerer mykobacterier (TB) sig, men de kommer først ”i brug” med conflictolysen (CL), dvs. følgelig er kun så mange mykobakterier produceret i forvejen, som efterfølgende er nødvendig til at fjerne tumoren.

Eksempel: Hvis en klump (mad-klump) - der er blevet fortæret for grådig, da konkurrenten ikke skulle få den - sidder fast i tarmen, fordi den er for stor, lider individuet af kolik. Sammen med denne kolik, som i dette tilfælde er DHSet, aktiveres nu et SBS (SinnvollesBiologischesSonderprogramm = Meningsfuldt/Betydningsfuldt Biologisk Specialprogram), dvs. tyktarmskræft vokser nu proximalt, dvs. opad eller mod munden. Det betyder, hurtig cellevækst (konventionel medicin: stærk mitotisk vækst, meget ondartet)! Samtidig formeres mykobakterierne lige så hurtigt (forudsat at individet havde mindst en af sorten ”på lager”).

Den Biologiske Betydning er: Tarmkræft består af millioner af "engangsceller", der producerer meget fordøjelsessaft til "engangsbrug". Der produceres bogstaveligt talt fordøjelsessaft liter efter liter, og dermed fordøjes klumpen, der var for stor. Den reduceres i størrelse, og på et tidspunkt bliver den lille nok og glider ud. Dette er Confliktolyse. Fra dette øjeblik arbejder mykobakterierne - styret af hjernen. Disse mykobakterier har millioner af års erfaring, og ”ved” hvilke (engangs-)celler må nedbrydes ved at oste (overes. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk ostner) og hvilke celler der ikke må nedbrydes – og fjerner kun ”engangscellerne”, dvs. tumoren. Det hele sker under stærk typisk nattesved sent om nætten (inden morgenen) og høj temperatur - senere subfebril temperatur (overs. note: ”højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber" ). Kort sagt: de ny-dannede celler brydes ned ved oste-processen, til en arflade (ar-plade) er tilbage.

Patienten skal nu lære at forstå, hvordan man overfører det. Hos os er denne "hæslige ufordøjelige konflikt" på grund af den "ufordøjelige klump" normalt ikke længere en klump af mad, men en "ufordøjelig klump i figurativ forstand". Altså: en bil, et hus, en arv, en ødelagt forretning eller en tabt retssag.

Vi reagerer dog stadig biologisk - "arkaisk", som om det stadig var den ufordøjelige mad-klump, der udløser den "hæslige ufordøjelige konflikt". Noget lignende sker i det kvindelige bryst: (Biologisk Betydning: i ca-fasen).

Når en højrehåndet kvinde får en mor/barn-konflikt, vokser adenoid brystkræft i hendes venstre bryst, dvs. brystkirkelvævet vokser. Den Biologiske Betydning er  at hjælpe spædbarnet – som f.eks. gennemgår en udviklings-forstyrrelse pga. et ulykke – idet barnet nu får mere modermælk. Morens organisme forsøger at kompensere for den ”skade”, der er opstået. Så længe konflikten fortsætter, vokser den såkaldte brystkirtel-tumor, dvs. øget mælkeproduktion. Konflikten løses kun i det øjeblik, hvor babyen er helt fin igen, dvs. brystkirtel-vækst stopper. Et hulrum forbliver senere. Dette kan enten være et hulrum fyldt med (mere eller mindre) væske eller et slags ud-tyndt område, som en svamp eller en schweizisk ost. Under alle omstændigheder er brystet ret meget tilbage til det, det var før, er også funktionelt, både hvad angår aktuell amning og fremtidig amning. For kvinder i de såkaldte civiliserede lande foregår disse processer stort set uden for amning. 

Så hvis en kvinde i civilisationen får en mor/barn-konflikt, mens hun ikke længere ammer, så vokser en brystkirtel-tumor og efterligner formålet med at ”ønske at give mere mælk” til spædbarnet; men barnet er som regel ikke længere et spædbarn.

Det er anderledes hos vand- og væskekonflikten (storhjerne-mesoderm): her observerer vi en nekrose i nyrevævet i den konflikt-aktive fase, og samtidig øges blodtrykket. Blodtykket kompenserer for hullet i nyrevævet, der blev dannet af nekrosen og bevirker at tilstrækkelig urin og urinstof kan udskilles. I pcl-fasen der hvor nekrosen var opstået dannes en fremspring, der er fyldt med væske.

Vi kalder det en nyrecyste. Stærk cellevækst finder sted nu inde i cysten. Efter 9 måneder er der blevet dannet et fast cellevæv med eget blodkar-system. Inden cysten har et fast cellevæv er den vokset fast i området, men når cysten er indureret (blev hård) så løsner sig den af sig selv fra området.

Her ligger den Biologiske Betydning i pcl-fasen, dvs. i en permanent forstørrelse/udvidelse, både parenkymatisk og funktionel i slutningen af helingsfasen. Vi kan endnu ikke helt forstå, hvorfor moder natur håndterer dette på den måde. Det er muligt, at en reel parenkymatisk og funktionel organforstørrelse - som skal være permanent - ikke er mulig "så hurtig", som det er tilfældet hos den hurtige mitose af "engangscellerne", fordi det alligevel ikke betyder så meget = fordi disse celler kun bruges i kort tid og derefter ”demonteres” alligevel.

Storhjernebark-styrede carcinomer har deres Biologiske Betydning i ca-fasen, da i modsætning til organerne med cellevækst i ca-fasen (styret af den gammel hjerne), sker det modsatte her: nemlig et celletab af pladeepitel-slimhinden, som opbygges igen i helingsfasen.

Da ingen vidste noget som helst, blev restitution eller ”genopfyldning” af nekroser og ulcera i pcl-fasen betegnet som kræft eller sarkom, fordi celledeling (mitoser) med store celler og store kerner også finder sted - men med det formål at heles.

Nu kan vi også forstå, hvorfor vi aldrig kunne forstå udviklingen af kræft, så længe vi ikke havde forstået disse sammenhænge og frem for alt den evolutionshistoriske udviklings-mekanisme af vores biologiske konfliktprogrammer. La medicina sagrada (som spanierne siger til Germanische Heilkunde®) har vendt alt rundt, intet er mere korrekt, end fakta.

Men ikke kun hvert Meningsfuld Biologisk Specialprogram har sin Biologiske Betydning, men også kombinationen af SBSer som en skizofren konstellation har igen en meget speciel Biologisk Betydning, quasi en "meta-betydning". Dette betyder ikke noget transcendentalt, ideologisk eller åndeligt, men at moder natur tilsyneladende har mulighed for, resp. har indøvet, til at åbne op for nye dimensioner i tilsyneladende håbløse situationer (f.eks. psykoser), som individet stadig har en chance med til at klare denne vanskelige situation igen. Også her åbner Germanische Heilkunde® op for nye dimensioner til fornuftig, meningsfuld terapeutisk støtte (pleje).

Med den 5. Biologiske Naturlov er Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin, eng. Germanic New Medicine) endelig blevet komplet. Den er kvintessensen eller quinta essencia. Vi kan i al beskedenhed for første gang se og endda forstå, at ikke kun hele naturen er systematisk organiseret, men at hver eneste proces i naturen også giver mening, også inden for helheden. Og at de processer, vi tidligere havde kaldt ”sygdomme”, ikke var meningsløse fejl, der måtte repareres af troldmands lærlinge, men vi er forbavset over at se, at dette ikke var noget meningsløst, ondsindet eller patologisk.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner