De 5 Biologiske Naturlove i Germanische Heilkunde®

Germanische Heilkunde®, som blev opdaget i 1981, er en nøje naturvidenskab, som kun har 5 Biologiske Naturlove og ingen hypoteser. Den beskriver præcist de medicinsk-biologiske sammenhænge i den levende organisme, som en enhed af

Psyke, Hjerne og Organ.

I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) ville det være absurd at spørge, om psykiske processer kunne "udløse" fysiske processer. I Germanische Heilkunde® er en psykisk proces ens med en parallel og synkron cerebral proces og derudover synkron med en fysisk-organisk proces. Alle processer i psyke og organ er forbundet med hjernen og koordineres der. Hjernen er så at sige organismens store computer, psyken er programmøren, og både krop og psyke er igen computerens effektorgan, både i tilfælde af optimal programmering og af programfejl. Det er nemlig ikke kun psyken der programmerer hjernen og organet, men organet kan også fremkalde en automatisk programmering af hjernen og psyken i tilfælde af skader. Dette gør, at Germanische Heilkunde® adskiller sig fundamentalt fra alle tidligere medicinske tilgange, især fra den såkaldte konventionelle medicin.

For første gang i medicinhistorien findes der nu en videnskabelig medicin, der gør det muligt at reproducere de enkelte patienttilfælde på en strengt videnskabelig måde.
Dette blev demonstreret og officielt verificeret den 8. og 9. september 1998 på universitetet i Trnava (Slovakiet)!

Indtil nu har vi i høj grad set medicin ud fra et ideologisk/teologisk verdensbillede, som en kamp mellem det onde og det gode, mellem det sygdomsfremkaldende og det sundhedsbevarende. Vi opfattede såk. "sygdomme" som naturens fejl, som organinsufficiens, men også som Guds straf. Derfor talte vi om "ondartet vækst" og "godartet vækst". Vi forestillede os, at kræftceller og mikrober var ondskabens eller malignitetens hær, som vi var nødt til at bekæmpe med en hær af det godartede (f.eks. immunsystem), med hjælp fra gode læger og masser af god medicin, kirurgi, strålebehandlinger osv. Vi troede endda, at vi skulle uddrive dæmonen Beelzebub, bekæmpe kræft med den værste cellegift. Den akademiske, konventionelle medicin var grundlæggende forkert, derfor var vi aldrig i stand til at finde et system i medicinen tidligere.

Germanische Heilkunde® gælder for mennesker, dyr og planter, endda for encellede organismer – for hele kosmos. Og den gælder for alle såkaldte sygdomme – alle såk. sygdomme, der findes – fordi de hver især kun er dele af et sædvanligvis tofaset ”SBS” (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram), og alle såk. sygdomme forløber i overensstemmelse med de Fem Biologiske Naturlove i Germanische Heilkunde®. Den udløsende faktor for alle såkaldte sygdomme er altid en Biologisk Konflikt, en akut dramatisk chokoplevelse – kaldet DHS. 

Den 1. Naturlov er KRÆFTENS JERN-REGEL – den har 3 Kriterier:

1. Kriterium:

Hvert SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) opstår med et DHS (Dirk Hamer Syndrom), dvs. med et meget alvorligt, høj-akut-dramatisk og isolativt konflikt-oplevelse-chok, samtidig på 3 niveauer: psyke, hjerne og organ.

Et DHS er et alvorligt, meget akut-dramatisk og isolativt [*isolerende] konflikt-chok, der "fanger individet på det forkerte ben" [*NB: fuldstændig overrumpler individet], men samtidig er det også en chance for naturen til at kompensere for ”skaden". Fordi i dette øjeblik starter et specialprogram, – samtidligt i psyken, i hjernen og i organet, dvs. synchront, og det er desuden konstaterbart, synligt og målbart der!

Uforudsigeligheden af sådan et nedslag [*chok] er vigtigere end den "psykologiske vurdering" af konflikten. Den slags oplevelse er altid konfliktiv [*en Biologisk Konflikt], dvs. ikke et skæbneslag eller en begivenhed, som den ramte alligevel ikke kunne have ændret.

Lige fra DHS'et er patienten permanent stresset, dvs. patienten har meget kolde hænder og fødder, tænker på sin konflikt dag og nat og prøver at løse den. Han kan ikke længere sove om natten, og selv hvis han kan sove, så er det kun en halv time ad gangen i den første halvdel af natten. Han har ingen appetit og mister vægt.

2. Kriterium:

Den Biologiske Konflikt bestemmer i DHS-øjeblikket både lokalisation af SBS'et (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) i hjernen som såk. HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus), og lokalisation i organet som kræft eller kræftækvivalent.(Alt, der ikke er kræft [*dvs. celleforandring], er kræftækvivalent – dvs. alle såkaldte sygdomme)

Der er ikke nogen konflikt som sådan, men hver konflikt har et specifikt indhold, og det defineres i DHS'ets sekund [*DHS-øjeblik]. Konfliktens indhold er associativt, dvs. en uvilkårlig/ufrivillig tildeling af tanker og for det meste forbi vores tankers filter.
Du tror, at du tænker, i virkeligheden har konflikten allerede – i hastigheden af et sekund – rammt dig, inden du begynder at tænke.
Dette uventede chok efterlader spor i hjernen, som kan synliggøres ved hjælp af computertomografi (hjernescanning, CT).
Et sådant relæ kaldes Hamer Fokus (Hamerscher Herd = HH).
Disse Hamer Fokus (HH) ligner koncentriske cirkler på en skydeskive eller et billede af en vandoverflade, som en sten er blevet kastet ned i.

Det betyder, at der findes en meget specifik kræftform og et meget specifikt sted i hjernen for hvert konfliktindhold. Men det fascinerende ved Germanische Heilkunde® er, at vi ved hjælp af en hjernescanning (CT) ikke kun kan fastslå, hvilken type Biologisk Konflikt der er tale om, dvs. hvilket konfliktindhold det er, eller hvilket organ der er påvirket, og om der cellevækst eller celledød – men vi kan også fastslå, om konflikterne er i den konfliktaktive fase (ca-fase) eller allerede i helbredelsesfasen (pcl-fase).

3. Kriterium:

Forløbet af SBS'et på alle tre niveauer (psyke - hjerne - organ), fra DHS'et til konfliktløsningen (Conflictolysis = CL) og epileptisk/epileptoid krise på toppen/højdepunktet af pcl-(helbredelses)fasen og tilbage til normalisering (normotonia), er SYNKRONT !

Som følge af den permanente stress (sympatikotoni), som i princippet er noget planlagt, bliver kranienervernes kommunikationskanaler nu mere og mere beskadiget, dvs. at et større og større område påvirkes, eller at det område, der allerede er påvirket, ændres mere intensivt. Samtidig fortsætter kræften i organet med at udvikle sig. Organet bliver større, mindre eller i hvert fald ændres.

Det betyder:
Når konflikten bliver mere intens, er organet også stærkere påvirket; bliver konflikten mindre intens, bliver også de andre niveauer mindre påvirket. Når konflikten løser sig, er der også konfliktløsning på alle 3 niveauer. Er der et recidiv, dvs. konflikten vender tilbage, er der et recidiv på alle 3 niveauer.

Men der kan ske endnu mere. I samme sekund hvor DHS'et rammer et individ, bliver skinnerne lagt. Skinner er yderligere aspekter af konflikten eller yderligere fornemmelser i DHS'ets øjeblik. I det øjeblik et DHS indtræffer, "lægger" mennesker og dyr også "mærke til" ledsagende omstændigheder, såsom lyd, lugt, sansninger af alle slags, smagsoplevelser, – uden at de er bevidste om det. Det hele sker som en flashlys-fotografering og de husker disse omstændigheder ubevidst faktisk resten af livet. Hvis patienten senere støder på en sådan skinne, kan der opstå et recidiv af hele konflikten.

Hvis det lykkes patienten at løse sin Biologiske Konflikt, så begynder den anden fase af Specialprogrammet, helbredelsesfasen. Fra starten af helbredelsesfasen begynder organismen med at reparere "skaden" (det kan være cellevækst eller celledød i kropsorganet), og selvfølgelig også det berørte hjerne-relæ. Jo længere konflikten varede, jo længere tid vil det tage at helbrede.

Når konflikten er løst, skifter organismen fra stressfasen til hvilefasen, kaldet vagotoni.

På organ-niveau ser vi det, som man engang troede var det vigtigste: Kræften stopper! Og på det cerebrale niveau ser vi samtidig, at Hamer Fokusset (HH) får ødem.

Computertomografi (CT) af hjernen Også klart genkendelig for en ukyndig: en skydeskive-formation (i starten af løsingsfasen) med ødematøse cirkler.

Den 2. Naturlov er LOVEN OM TOFASE-MØNSTRET af alle sygdomme (SBS), forudsat at der er en konfliktløsning

Enhver såkaldt sygdom er en tofaset proces, forudsat at der er en konfliktløsning.

Vi plejede at beskrive flere hundrede "kolde sygdomme" og flere hundrede "varme sygdomme" i vores medicinske lærebøger.
De "kolde sygdomme" omfattede sygdomme, hvor patienterne havde kold ydre hud, kolde ekstremiteter, var i konstant stress, tabte sig, havde svært ved at falde i søvn og sove igennem. Den anden type "sygdom" omfattede sygdomme, hvor patienten havde varme eller meget varme ekstremiteter, som regel feber, god appetit, men var svag og træt.

I tilfælde af såkaldte ”kolde sygdomme” blev den efterfølgende helbredelsesfase overset eller fejlagtig fortolket som en separat ”sygdom”. I tilfælde af såkaldte "varme sygdomme", som altid er helbredelsesfasen efter den foregående konflikt-aktive fase, blev denne kolde fase overset eller fejlagtig fortolket som en separat "sygdom".

Begge faser har naturligvis deres Hamer Fokus (HH = Hamerscher Herd = Hamer Fokus) på samme sted i hjernen, men i en forskellig tilstand: i den konflikt-aktive fase, altid med klare genkendelige ringe, den såkaldte ”skydeskive”-formation – og i den konflikt-løste fase er HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus) opsvulmet, ødematøs. [*slørede cirkler]

Man kan undre sig over, hvorfor lægerne endnu ikke har erkendt loven om tofase-mønstret af alle sygdomme, når den er så perfekt regelmæssigt.

Svaret er så enkelt nu, som det var svært før:

Det skyldes simpelthen, at ikke alle konflikter bliver løst (CL). Hvis konflikten ikke kan løses, forbliver "sygdommen" (SBS) enfaset, dvs. individet forbliver i konflikt-aktivitet, taber sig mere og mere og dør til sidst af svækkelse eller kakeksi.

Diagrammet viser, hvordan DHS'et har ændret den normale dag-nat-rytme til permanent sympatikotoni, som fortsætter, indtil konflikt-løsningen (CL) starter den permanente vagotoni.

Denne permanente vagotoni afbrydes af den epileptiske eller epileptoide krise (epi-krise) eller det sympatikotone højdepunkt (*pil) på lavpunktet af vagotonien. Dette sympatikotone højdepunkt indikerer ændringen i den vagotoniske fase med den såkaldte "tissefase", hvorved en stor del af den ophobede væske [*ødem] udskilles. SBS'et (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) er først afsluttet, når normalitet eller normotoni vender tilbage.

Enhver sygdom, der har en konfliktløsning, har også en konflikt-aktiv fase og en helbredelsesfase. Og hver helbredelsesfase, medmindre den ikke afbrydes af et konflikt-aktivt recidiv, har også en epileptoid krise, dvs. et overgangspunkt i helbredelsesfasen på det laveste punkt i vagotonien.

Den epileptoide krise (EK) er en proces, som moder natur har øvet i millioner af år. Den forløber samtidig på alle tre niveauer. Formålet med denne krise – der opstår på højdepunktet af helbredelsesfasen – er, at presse hjerneødemet ud og udskille væsken, og at patienten kan vende tilbage til normotonien. Det, vi normalt kalder epileptisk anfald med muskelkramper, er kun en speciel form for epileptisk krise, nemlig krisen efter løsningen af en motorisk konflikt.

Alle sygdomme har epileptoide kriser, dvs. epilepsi-lignende kriser, men denne krise er forskellig fra sygdom til sygdom. Her opstår ingen tonisk-kloniske anfald, som vi kan observere hos motoriske konflikter, men hver type af Biologisk Konflikt og form for sygdom har også sin egen specifikke form for epileptoid krise. Helbredelsesfasen er generelt ikke helt ufarlig, men epi-krisen kan endda føre til døden, hvis man ikke er forsigtig.

Med den epilept. krise har moder natur skabt et meget simpelt, men effektivt værktøj: den epilept. krise er en meget stærk, men kortvarig konfliktaktivitet, dvs. i denne krise genoplever patienten hele konfliktforløbet, men tidsforkortet. Det er derfor, patienten f.eks. har stærke angina pectoris-smerter under et hjerteanfald. Vi var ikke klar over, at denne angina pectoris i den epilept. krise havde sit biologisk meningsfulde formål, hvilket var i højeste grad afgørende for at overleve. Fordi det ”korrekte forløb” af den epilept. krise, i det her tilfælde hjerteanfaldet, er afgørende for den ”korrekte udskillelse af ødemet” og dermed for overlevelsen. I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) giver vi derfor kun kortison, hvis det er nødvendigt.

Den epileptoide krise (EK) giver os ofte endnu større kliniske opgaver: f.eks.

• lysis ved pneumoni,
• hjerteanfald efter en revir¹-konflikt,
• højre-hjerteanfald med lungeemboli,
• eller absence efter en adskillelseskonflikt,
• diabetes eller hypoglykæmi.

1 - revir: et område, som et dyr betragter som sit territorium eller et område hvor en flok dyr holder til. I Germanische Heilkunde bruger vi også termen "revir". Der findes det kvindelige (hunlige) og mandlige (hanlige) revir område. Se "Hormoner".

EK er sandhedens øjeblik! Det farligste tidspunkt er lige i slutningen af krisen, fordi der viser det sig, om den epileptoide krise var nok til ”at ændre kurset”. Men patienten skal altid vide, at langt de fleste overlever.

I den anden halvdel af helbredelsesfasen – i starten af epi-krisen – dannes der ufarligt hjerne-bindevæv, såkaldt glia i hjernen, med det formål at reparere Hamer Fokusset (Hamerscher Herd = HH). Dette Hamer Fokus, dvs. en mere eller mindre stor hvid plet eller område på CT'en viser slutningen på helbredelsen, når det ikke længere har intra- og perifokalt ødem. Når man fandt en ophobning af glia i hjernen på computertomogrammet, som let kan gøres synlig med jodkontrastmiddel, var diagnosen normalt: "hjernetumor"!

Hjernetumorer findes ikke pr. definition, fordi hjerneceller ikke længere dele sig efter fødslen, ikke engang under forhold, der tidligere er blevet fejlfortolket som hjernesvulster – simpelthen under ingen forhold.

Det som kan vokse er ufarligt glia – bindevæv i hjernen – som har nøjagtig den samme funktion som kroppens bindevæv. Disse lyse HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) med glia ophobning, som kan ses på computertomogrammet, er organismens reparationer på HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda udføre en operation i hjernen.

Et meget vigtigt kriterium i Germanische Heilkunde® er patientens håndethed.

Uden at bestemme om et menneske (eller dyr) er venstre- eller højrehåndet kan man slet ikke arbejde i Germanische Heilkunde®, men det er lige så vigtigt at kende patientens alder og køn, og om der skal tages hensyn til eventuelle hormonelle forhold og indgreb (p-piller, bestråling af æggestokkene, indtagelse af hormoner, overgangsalderen osv.).

Det kan alle selv finde ud af: Når man klapper i hændernde, er den øverste hånd den ledende, dvs. den bestemmer håndetheden. Hvis den højre hånd ligger øverst, er man højrehåndet; omvendt, hvis den venstre hånd ligger øverst, er man venstrehåndet. Denne test er meget vigtig for at finde ud af, med hvilken hjernehalvdel en person fungerer med ('arbejder med'), fordi der findes mange venstrehåndede, der har lært at skrive med højre hånd og derfor tror de at være højrehåndet. De husker dog mest, at nogle vigtige ting, som højrehåndede mennesker kun kan gøre med deres højre hånd, kun kan gøres med deres venstre hånd. Kort sagt er den højre lillehjerne- og storhjernehalvdel hovedsageligt ansvarlig for kroppens venstre side, og vice versa – venstre lillehjerne- og storhjernehalvdel er ansvarlig for kroppens højre side.

Venstre- og højrehåndethed begynder i hjernen, mere præcist i lillehjernen, for herfra bestemmes alt angående venstre og højre side. Derimod spiller venstre- og højrehåndethed i hjernestammen ingen rolle. Korrelationen fra organ til hjerne eller fra hjerne til organ er altid klar. Om man er højre- eller venstrehåndet er kun vigtigt for korrelationen mellem psyke og hjerne eller hjerne og psyke, fordi håndetheden også bestemmer konflikten/hjernevejen.²

2 - hjerne"sti" = Gehirnweg (i originalen), overs.note: håndetheden bestemmer også i hvilken hjernehalvdel et HH opstår

Eksempel:  En højrehåndet kvinde får rektum-ulcera, hvis hun er ramt af en identitets-konflikt – men en venstrehåndet kvinde, der er ramt af den samme konflikt, får mave-ulcera eller galdegang-ulcera. En højrehåndet mand får galdegang-ulcera eller mave-ulcera, hvis han er ramt af en revir-ærgrelse-konflikt³ – men den venstrehåndede mand, der er ramt af den samme konflikt, får rektum-ulcera.

3- tysk: Revierärger-Konflikt

Hos en højrehåndet kvinde er det venstre bryst ansvarligt for kvindens barn og mor (egen mor) og reden, og det højre bryst for partneren eller partnere. Partnere er faktisk alle andre mennesker, undtagen små børn eller mennesker der opfattes [*opfattes intuitivt] som børn, og dyr. For den venstrehåndede kvinde er det modsatte tilfældet.

Venstre-håndetheden viser os på en meget speciel måde, at Biologiske Konflikter primært ikke har noget at gøre med Freud og konventionel psykologi, men er faktisk biologisk bestemt.

Hvis en venstrehåndet ung kvinde oplever de organiske symptomer på en mandlig revirkonflikt (angina pectoris) – hvis hun er ramt af en seksuel konflikt – og som følge lider af depression, ville det "rent psykologisk" ikke give mening. Den venstrehåndede kvinde mister aldrig sin ovariefunktion. Hun har stadig ægløsning og menstruation, mens en højrehåndet kvinde ikke længere har ægløsning.

I øvrigt er det interessant at bemærke, at hos enæggede tvillinger er den ene altid venstrehåndet og den anden højrehåndet.

Den 3. Naturlov er DET ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM AF FORMÅLSBESTEMTE BIOLOGISKE SPECIALPROGRAMMER (kræft-SBS og kræftækvivalent-SBS)

Embryologer plejer at opdele den embryonale udvikling i tre såkaldte kimlag (endoderm, mesoderm og ektoderm), som dannes helt i begyndelsen af embryonets udvikling, og hvorfra alle organer er afledt, dvs. hver celle eller organ hører til et bestemt kimlag.

Germanische Heilkunde® klassificerer alle såk. sygdomme efter kimlag. Når vi inddeler alle forskellige svulster, hævelser, ulcera efter udviklingshistorien eller efter kriterierne for de forskellige såk. kimlag, så kan vi se, at "sygdomme", der tilhører det samme kimlag (det midterste kimlag deler vi op i mesoderm, der styres af lillehjernen, og mesoderm, der styres af storhjernens hvide substans), derudover har en række andre egenskaber og karakteristika.

Hver celle eller organ i kroppen hører ikke kun til ét bestemt såk. kimlag, men udviklingshistorien bestemmer også, at hvert kimlag er knyttet til

• en konkret hjernedel,
• en bestemt type af konfliktindhold,
• en bestemt lokalisation i hjernen,
• en bestemt histologi,
• specifikke kimlag-relaterede mikrober,

og desuden har alle såk. sygdomme = ”Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer” en Biologisk Betydning, som kan forstås i sammenhæng med udviklingshistorien.

Celler eller organer, der har udviklet sig fra det indre kimlag, har deres relæer/deres styrings-sted, i hjernestammen, den ældste del af hjernen. Også her finder vi en systematisk lokalisation, da de begynder højre dorsal med sygdomme i munden, i næsesvælgrummet, og derefter er relæerne placeret mod uret og i overensstemmelse med mave-tarmkanalen og slutter med sigmoideum og blæren. Histologisk set er alle karcinomer uden undtagelse adeno-karcinomer. I tilfælde af kræft danner organerne, der hører til dette kimlag, cellevækst med kompakte tumorer af adeno-celletypen, f.eks. i leveren, tarmen, lungen, osv.

Alle celler eller organer, der har udviklet sig fra det ydre kimlag, har deres kontrolrelæer i storhjernebarken, den yngste del af vores hjerne. De laver alle en nedbrydning af celler i form af sår og ulcera, eller en funktions-nedsættelse på det organiske niveau, f.eks. diabetes eller lammelse osv. 

Det midterste kimlag deler vi op i en ældre og en yngre gruppe.

• Celler eller organer, der hører til den ældre gruppe, har deres relæer i lillehjernen, dvs. de hører stadig til den gamle hjerne og danner derfor i tilfælde af kræft kompakte tumorer (af adenoid celletypen) i den konfliktaktive fase, f.eks. i brysterne, også melanomer, eller mesoteliomer i pericardium (hjertesækken), i pleura (brysthinden) eller i peritoneum (bughinden).
• Celler eller organer, der hører til den yngre gruppe, har deres styrings-sted i storhjernens hvide substans og danner, i tilfælde af kræft, nekroser eller vævshuller i den konfliktaktive fase, dvs. celletab, f.eks. huller i knoglen, i milten, nyrerne eller æggestokkene (ovariet).

Jo højere den fylogenetiske evolution har udviklet sig, jo mere udviklet og kompliceret blev hjerneprogrammerne: Fra arkaiske ældste programmer i hjernestammen - til lidt mere komplicerede konfliktindholde i lillehjernen - til allerede betydelig mere komplicerede konfliktindholde i storhjernens hvide substans - til kortikale konfliktindholde, der styres af hjernebarken.

Tidligere forstod man kræft som ægte tumor med intens celleformering. Man antog, at tumorens celler kunne ”svømme væk” og danne sekundære tumorer (dattersvulster) i andre dele af kroppen, såk. "metastaser", som i virkeligheden ikke eksisterer. Metastaser er altid sekundære eller tertiære konflikter, for det meste iatrogen, dvs. forårsaget af lægen.

Når en patient besøger en konventionel læge i dag og får stillet en kræftdiagnose, oplever de fleste patienter et dramatisk chok, som straks kan udløse yderligere panik-konflikter og dermed nye kræftformer, der fortolkes som såk. metastaser i konventionel medicin.

Myten om metastaser er – en hypotese, som ikke er bevist og ikke kan bevises. Forskningen har aldrig været i stand til at finde kræftceller i arterieblod fra en såkaldt kræftpatient, da de skal findes netop dér, når de angiveligt svømmer ud i kroppens yderområder, altså kroppens periferi.

Den idé, at kræftcellerne endda kan forvandle sig på deres hidtil ubemærkede rejse gennem blodbanen – for eksempel at tarmkræftceller, der danner en blomkålslignende, kompakt tumor i tarmen, pludselig kan vandre til knoglerne og danne knogletab – er ren vanvid og et udtryk for middelalderlig dogmatisme, man kunne også sige et eventyr, rent hypotetiske myter. Det faktum, at der findes et sekundært eller tertiært karcinom, står ikke til diskussion, men vurderingen af dette faktum sættes der spørgsmålstegn ved.

Lægevidenskaben var ikke længere interesseret i såk. kimlag. Ingen havde opdaget, hvor vigtige de var. Og det er faktisk grunden til, at det aldrig har været muligt at finde et system i kræftudviklingen. I fremtidens lærebøger vil sygdomme derfor ikke længere blive klassificeret efter de nuværende specialområder, men efter kimlag. Denne systematik er den biologisk-naturlige systematik af alle såk. sygdomme, dvs. af naturens specialprogrammer.

Vi kan klassificere alle vores Biologiske Konflikter på baggrund af udviklingshistorien. Vi har kendskab til, hvornår de forskellige biologiske adfærdsformer blev udviklet og indprogrammeret i løbet af udviklingshistorien.

Og derfor er der ikke kun organer og hjerneområder, der hører sammen, men også konflikter, der med hensyn til udviklingshistorie er relaterede; alle har den samme histologiske celleformation, og vi finder altid de samme mikrober i helbredelsesfasen.

Den 4. Naturlov er DET ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM AF MIKROBER

Vi troede altid, at mikrober er årsagen til såkaldte infektionssygdomme, og vi troede at det var indlysende, fordi vi altid fandt disse mikrober i forbindelse med såk. infektionssygdomme. Men det var forkert, fordi såkaldte infektionssygdomme altid bliver indledt af en konflikt-aktiv fase. Og først når konflikten er løst, må mikroberne blive aktive. De styres og aktiveres nemlig af vores hjerne. Og de hjælper os på den måde, at de fjerner konsekvenserne af den kræft, der er blevet overflødig – dvs. den tumor, der ikke længere er nødvendig, efter at den har afsluttet sin opgave – eller idet bakterier og virus (?) hælper til at genopbygge huller, nekroser, ødelagt væv, som hører til storhjerne-gruppen. De er altså vores trofaste hjælpere, vores gæstearbejdere. Det var simpelthen forkert at antage, at der findes et immunsystem, som bekæmper onde mikrober. Mikrober er ikke årsagen til "sygdomme", men optimerer pcl-fasen.

Den 4. Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde®, "Det ontogenetisk betingede System af Mikrober" siger, at mikrober kategoriseres efter kimlag, dvs. til hver kimlagsrelateret organgruppe hører specifikke kimlagsrelaterede mikrober. Samtidig med programmeringen af alle organer i hjernecomputerens forskellige hjernerelæer blev vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også programmeret.

Heraf følger, at:

• de ældste mikrober, svampe og svampebakterier (mykobakterier) er ansvarlige for endodermen, i begrænset omfang dog også for lillehjerne-mesodermen, men under alle omstændigheder kun for organer, der styres af den gamle hjerne.
• de gamle mikrober, nemlig bakterier, er ansvarlige for mesodermen og alle organer, der er afledt fra dette kimlag.
• de unge, såkaldte mikrober, nemlig virus (?, hvis de eksisterer), som rent faktisk ikke er ægte mikrober, dvs. ikke levende væsener, er udelukkende ansvarlige for ektodermen eller for organer, der styres af hjernebarken.

*Kommentar: I begyndelsen af sin forskning troede dr. Hamer, at såkaldte virus eksisterer (fordi det blev lært, da han læste medicin på univ.). Men han så dem altid som hjælpere. Mens hans forskning skred frem, begyndte han at tvivle på eksistensen af virus... derfor skrev han ofte: "virus, hvis de eksisterer." I den sidste fase af hans forskning var han sikker på, at organismen i den vagotoniske, restituerende fase af ektodermal væv, ikke havde brug for yderligere hjælpere.

”Ansvarlig” betyder her, at hver gruppe af mikrober kun "bearbejder" en bestemt gruppe af organer, der tilhører det samme kimlag, dvs. stammer fra samme kimlag. Det er ikke afhængigt af eksterne faktorer, hvornår mikroberne begynder med deres "arbejdsperiode", men bestemmes udelukkende af vores hjernecomputer.

Vi troede også, at mikrober var "ondartede" og at vi burde udrydde dem. Det var helt forkert! Vi har absolut brug for mikrober, og vi har brug for alle mikrober, der findes på vores breddegrader. Mangler vi f.eks. mykobakterier (TB) "p.a. af hygiejne", så kan tumoren ikke længere nedbrydes i helbredelsesfasen.

Dette har katastrofale konsekvenser for mange tumorer:
For eksempel betyder det for kræft i skjoldbruskkirtel, at tumoren trods løsning af konflikten ikke kan nedbrydes og vil fortsætte med at producere store mængder thyroxin, som ikke længere giver nogen som helst biologisk mening. Årsagen er, at der mangler mykobakterier, som normalt nedbryder tumoren, og får tyroxinniveauet til at falde tilbage til normale værdier. Tyktarm-Karcinom kan også forårsage store komplikationer og skal fjernes kirurgisk, hvis der ikke er nogen mykobakterier "til stede".

Mykobakterier har eksisteret så længe eller næsten så længe som encellede organismer, altså længe før der var dyr eller mennesker. De har en klar opgave, nemlig at nedbryde gamle-hjerne-styrede tumorer ved hjælp af en kaseøs proces fra starten (= conflictolyse) af pcl-/= helbredelsesfasen. Men ligesom kræftsvulsterne – som nedbrydes af mykobakterierne, når de har opfyldt deres funktion – formeres mykobakterierne også i den konflikt-aktive fase (ca-fase).

Nu forstår vi altså, at vi har brug for mykobakterier (TB) – også kaldet "syrefaste stavformede bakterier", fordi de ikke påvirkes af mavesyre – allerede inden eller fra DHS! Hvis vi først får dem, efter at konflikten er løst, dvs. i helbredelsesfasen, er de ikke til nogen nytte for det SBS, der er i gang, fordi de kun formerer sig i den konflikt-aktive fase. Tilsyneladende producerer vores organisme – i samarbejde med sin ven, mykobakterien – kun så mange syrefaste stavformede bakterier, som der senere er behov for til at nedbryde svulsten under en kaseøs¹ proces. Og vi fjolser troede, at det var bedst at udrydde tuberkulose.

Derimod hører bakterier til storhjerne-mesoderm og formerer sig, – på samme måde som alle organer, der styres af storhjernen, her specifikt af storhjernens hvide substans –, i helbredelsesfasen. Derfor formerer bakterier sig kun, når conflictolysen (CL) er sket.

Virus (?) er ikke uafhængige organismer som bakterierne, men kun komplicerede endogene proteinmolekyler, der formerer sig kun i helbredelsesfasen efter conflictolysen (CL) og hjælper med til at genopbygge ulcera i huden og slimhinderne.

Vi kan se, at mikroberne er integreret i den biologiske proces af Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer (SBS) på en meningsfuld måde, som igen kan forklares ud fra udviklingshistorien. De har ligesom udviklet sig med os og for os. De er hver især et led i et regelkreds (kontrolkreds) i naturen, noget vi tidligere ikke var klar over. Men naturens regelkredse (kontrolkredse) kan ikke fungere, hvis vi "troldmandslærlinge" vilkårlig fjerner nogen faktorer. Næsten alt hvad vi "moderne læger"² havde gjort, var stort set nonsens.

1  kaseøs: oste-agtigt udseende. I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober.
2  overs. note: Dr. Hamer skriver i originalen: "moderne Schul-medizyniker", “moderne skole-medicyner”, Zyniker = kyniker, cyniker

Den 5. Naturlov er KVINTESSENSEN. Loven om forståelsen af hver såkaldte sygdom som en del af et Formålsbestemt Biologisk Specialprogram (SBS), som forstås i sammenhæng med udviklingshistorien (ontogenese, fylogenese)

Da jeg opdagede "Kræftens Jern-Regel" (1. Biol. Naturlov) og tofase-mønstret af sygdomme (SBS) (2. Biol. Naturlov) i 1981 og indleverede mit habilitationsskrift¹ (videnskabelig afhandling) til universitetet i Tübingen i oktober 1981, gik jeg ud fra, at jeg havde fundet kræft-udviklings-mekanismen.

1 - "Den Store Danske": "Habilitation (af lat. habilitare), disputats, der i Tyskland kræves ud over den egentlige doktordisputats, for at man kan opnå ret til at undervise på et universitet."

To år senere, i løbet af min forskning, fandt jeg ud af, at ikke kun kræft (karcinom-sygdomme), men også alle andre "sygdomme" forløber i overenstemmelse med disse to Biologiske Naturlove.

Med udgangspunkt i embryologi og adfærdsforskning lykkedes det mig i 1987 at formulere den Tredje og Fjerde Biologiske Naturlov.

Jeg blev overrasket, da jeg opdagede, at alle sygdomme kan forklares med disse fire Biologiske Naturlove og kan reproduceres i alle tilfælde. Denne biologiske erkendelse ført mig uundgåelig til en fænomenal konsekvens:

Da jeg gennemgik de enkelte kimlags "sygdomme" (SBS) hver for sig, fandt jeg ud af, at der klart findes en Biologisk Betydning (et biologisk meningsfuldt formål).

Jeg forstod, at såk. sygdomme ikke er meningsløse fejl i naturen, der skal bekæmpes, men at hver sygdom er en formålsbestemt, biologisk meningsfuld proces, så at jeg bogstaveligt talt var tvunget til at stille følgende spørgesmål:

• Hvad er årsagen til denne "sygdom"?
• Hvad er dens Biologiske Betydning?

Det blev klart for mig, at den Biologiske Betydning af mange sygdomme kun kan forstås på basis af embryologien. Det viste sig også, at vi skal inkludere den biologisk-sociale kontekst i forståelsen af denne Biologiske Betydning. Endelig rejste spørgsmålet sig for mig, om vores tidligere forståelse af ​​sygdomme og begrebet "sygdom" ikke var forkert, fordi vi ikke vidste, at der fandtes en Biologisk Betydning.

Det lykkedes mig at bevise, at den Biologiske Betydning af såkaldte sygdomme er afhængig af kimlag. Dette er ekstremt vigtigt og en af de centrale grundpiller for at forstå Germanische Heilkunde® i sin helhed. Dette gav mig en helt ny nosologisk forståelse af det tidligere begreb "sygdom". Vi bør derfor ikke længere tale om sygdom, men om Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer. Starten af ​​dette Specialprogram, DHS, er allerede en formålsbestemt begivenhed til at aktivere et Formålsbestemt Biologisk Specialprogram (SBS).

Da vi nu ikke længere opfatter de formentlige "sygdomme" som "onde", som naturens fejl eller Guds straf, – men som dele eller enkelte faser af naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer –, har den Biologiske Betydning, der er inkluderet i hvert SBS, naturligvis fået en afgørende betydning.

Specialprogrammet har altså et meningsfuldt biologisk formål, dvs. at det er beregnet til at opnå noget, der er biologisk nødvendigt eller biologisk meningsfuldt. Som vi har set (se kimlag-diagram), ligger den Biologiske Betydning i det ene tilfælde i den konfliktaktive fase og i det andet tilfælde i den konfliktløste fase. Her har Moder Natur simpelthen taget sig den frihed at realisere begge varianter, men selvfølgelig absolut systematisk i forskellige kimlag-grupper, – selv om de organer, der styres af den gamle hjerne, ellers er diametralt forskellige i deres opførsel fra dem, der styres af storhjernebarken:

De organer, der styres af den gamle hjerne, får cellevækst i ca-fasen – de organer, der styres af storhjernebarken, får celletab (celle-minus) i ca-fasen. Men med hensyn til deres Biologiske Betydning (formål) må vi ikke glemme, at Moder Natur (se svampe og mykobakterier) regner med pcl-fasen allerede fra DHS. Det betyder, at mykobakterierne (TB) formerer sig fra DHS-øjeblikket og bliver først aktive med conflictolysen (CL), dvs. at der kun produceres så mange mykobakterier på forhånd, som efterfølgende er nødvendig for at fjerne tumoren.

Eksempel: 
Hvis en klump (foder-klump), der er blevet fortæret for grådigt – så den ikke kan gå til konkurrenten – sidder fast i tarmen, fordi den er for stor, lider individet af kolik. Sammen med denne kolik, som i dette tilfælde er DHS'et, aktiveres et SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram), dvs. tarmkræft vokser nu proximalt, dvs. i retning mod munden. Det betyder hurtig cellevækst (konventionel medicin: stærk mitotisk vækst, meget ondartet)! Samtidig formerer mykobakterierne sig lige så hurtigt (forudsat at individet havde mindst én sags mykobakterier ”på lager”).

Den Biologiske Betydning er:
Tarmkræft består af millioner af "engangsceller", der producerer fordøjelsessaft til "engangsbrug". Der produceres bogstaveligt talt litervis af fordøjelsessaft, og dermed fordøjes klumpen, der var for stor. Den reduceres i størrelse, og på et tidspunkt er den lille nok og glider ud. Dette er Confliktolysen (CL). Fra dette øjeblik arbejder mykobakterierne – styret af hjernen. Disse mykobakterier har millioner af års erfaring og ”ved”, hvilke (engangs)celler de må nedbryde ved en kaseøs² proces, og hvilke celler de ikke må nedbryde – og fjerner kun ”engangscellerne”, dvs. tumoren. Alt dette sker under kraftig, typisk nattesved hen mod morgenen og høj feber – senere subfebril temperatur (*subfebril temp. = ”højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber"). Kort sagt: de ny-dannede celler nedbrydes ved en kaseøs (oste-lignende) proces, som efterlader en aroverflade (arplade).

2 - kaseøs: oste-agtigt udseende. *I dette tilfælde blødgøres og nedbrydes tumoren ved hjælp af mikrober. I konventionel medicin kaldes det normalt for (central) kaseøs "nekrose".

Vi skal nu lære at forstå, hvordan vi overfører det: I vores civilisation er denne "hæslige ufordøjelige konflikt" på grund af en "ufordøjelige klump" normalt ikke længere en foder-klump, men en "ufordøjelig klump i overført betydning". Altså: en bil, et hus, en arv, en ødelagt forretning eller en tabt retssag. Vi reagerer dog stadig biologisk-"arkaisk", som om det stadig var en ufordøjelig foder-klump, der udløser en "hæslig ufordøjelig konflikt".

Vi observerer en analog proces i det kvindelige bryst: (Biologisk Betydning: i ca-fasen).
Når en højrehåndet kvinde er ramt af en mor/barn-konflikt, vokser adenoid brystkræft i hendes venstre bryst, dvs. brystkirkelvævet vokser. Den Biologiske Betydning eller det biologiske formål er at hjælpe spædbarnet – der f.eks. gennemgår en udviklings-forstyrrelse pga. en ulykke – idet barnet får mere modermælk. Morens organisme forsøger at kompensere for den ”skade”, der er opstået. Så længe konflikten fortsætter, vokser en såk. brystkirtel-tumor, dvs. øget mælkeproduktion. Konflikten er først løst i det øjeblik, spædbarnet er helt rask igen, dvs. brystkirtel-vækst stopper. Senere opstår der et hulrum [*hvor tumoren sad]. Det kan enten være et hulrum fyldt med (mere eller mindre) væske eller det kan være et slags udtyndet område, der ligner en svamp eller schweizerost. Under alle omstændigheder ser brystet næsten nøjagtigt ud som før og er fuldt funktionsdygtigt, både med hensyn til den aktuelle ammeperiode og fremtidig evne til at amme. For kvinder i de såkaldte civiliserede lande foregår disse processer stort set uden for ammeperioden. 

Så hvis en kvinde i civilisationen er ramt af en mor/barn-konflikt, mens hun ikke længere ammer, så vokser en brystkirtel-tumor, som efterligner det biologiske formål at ”ønske at give mere mælk” til spædbarnet; men barnet er som regel ikke længere et spædbarn.

Det er anderledes hos vand- og væskekonflikten (storhjerne-mesoderm): her observerer vi nekrose i nyrevævet i den konflikt-aktive fase, og samtidig øges blodtrykket. Blodtykket kompenserer for hullet i nyrevævet, der blev dannet af nekrosen og bevirker at tilstrækkelig urin og urinstof kan udskilles. Der hvor nekrosen er opstået, dannes en slags fremspring i pcl-fasen, som er fyldt med væske.

Vi kalder det en nyrecyste. Nu er der stærk cellevækst inde i cysten. Efter 9 måneder er der dannet et fast cellevæv med eget blodkar-system. Så længe cysten ikke består af fast cellevæv, er den vokset fast i området, men når cysten er indureret (blevet hård) så løsner den sig fra området.

Her ligger den Biologiske Betydning i pcl-fasen, dvs. i en permanent forstørrelse/forøgelse, både parenkymatisk [*mere parenkymvæv end før SBS] og funktionel i slutningen af pcl-fasen. Vi kan endnu ikke helt forstå, hvorfor Moder Natur gør det på denne måde. Det kan være, at ægte parenkymatisk og funktionel organforstørrelse, som skal være permanent, ikke er mulig på kort tid, som det er tilfældet med den hurtige mitose af "engangsceller", fordi disse celler kun bruges i kort tid og derefter nedbrydes.

Den Biologiske Betydning af storhjernebark-styrede "karcinomer"³ findes i ca-fasen. I modsætning til organer der får cellevækst i ca-fasen (styret af den gamle hjerne) opnås det modsatte her, nemlig celletab (celle-minus) i pladeepitelet, som genopbygges i pcl-fasen.

3 - I sine tidlige skrifter refererer dr. Hamer til ca-fasen som "kræft" eller "karcinom". I modsætning hertil definerer konventionel medicin enhver form for celleforandring som kræft – uanset om det er ca-fase eller pcl-fase.

Da ingen kendte til disse processer, blev restitutionen eller ”genopfyldningen” (genopbygning) af nekroser og ulcera⁴ i pcl-fasen også betegnet som kræft eller sarkom, fordi der også sker celledeling (mitoser) med store celler og store kerner – men med det formål at restituere ("helbrede").

4 - *Ulcus, (lat. 'sår'), fertal ulcera, sår i hud eller slimhinde

Nu kan vi også forstå, hvorfor vi aldrig har været i stand til at finde ud af, hvordan kræft egentlig opstår, så længe vi ikke forstod disse sammenhænge og frem for alt mekanismen bag udviklingen af vores biologiske konfliktprogrammer, som har udviklet sig i løbet af udviklingshistorien. La medicina sagrada^® ("Den hellige medicin", som spanierne siger til Germanische Heilkunde®) har vendt alting på hovedet, alt var forkert, undtagen fakta.

Men ikke kun hvert Formålsbestemt Biologisk Specialprogram har sin Biologiske Betydning, men også kombinationen af SBS'er som en skizofren konstellation har en meget speciel Biologisk Betydning, en "supra-betydning". Dette betyder ikke noget transcendentalt, ideologisk eller åndeligt. Men Moder Natur har åbenbart mulighed for, eller har indøvet, at åbne op for nye dimensioner i tilsyneladende håbløse situationer (f.eks. psykoser), hvor individet stadig har en chance for at klare den vanskelige situation. Også her åbner Germanische Heilkunde® op for nye dimensioner af meningsfuld terapeutisk støtte.

Med den 5. Biologiske Naturlov er Germanische Heilkunde® endelig komplet. Den er kvintessensen eller quinta essencia. Vi kan i al beskedenhed for første gang se og endda forstå, at ikke kun hele naturen har en orden, men at hver enkelt proces i naturen har sin egen betydning, sit eget meningsfuldt formål, men også i sammenhæng med helheden. Og endda de processer, vi plejede at kalde ”sygdomme”, var ikke meningsløse fejl, som troldmandslærlinge skulle rette op på.
Vi erkender med stor overraskelse, at intet på nogen måde er meningsløst, ondartet eller patologisk.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

* [oversætterens note]