En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

De 5 Biologiske Naturlove i Germanische Heilkunde®

Germanische Heilkunde®, som blev opdaget i 1981, er en nøje naturvidenskab, som kun har 5 Biologiske Naturlove og ingen hypoteser.  Den beskriver præcist de medicinsk-biologiske sammenhænge i den levende organisme, som en enhed af

Psyke, Hjerne og Organ.

I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) ville det være absurd at spørge, om psykiske processer kunne "udløse" fysiske processer. I Germanische Heilkunde® er en psykisk proces lig med en parallel og synkron cerebral proces og også synkron med en fysisk-organisk proces. Alle processer i psyken og organerne er forbundet med hjernen og koordineres der. Hjernen er praktisk talt den store computer af vores organisme, psyken bliver til programmøren, og både krop og psyke er igen computerens effektorgan, både i tilfælde af optimal programmering og af programfejl. (oversætter: ”fejl” ikke forstået som fejltagelse!) Det er nemlig ikke kun psyken der programmerer hjernen og organet, men organet er også i stand til at fremkalde en automatisk programmering af hjernen og psyken i tilfælde af skader. Germanische Heilkunde® skiller sig derfor grundlæggende fra alle tidligere medicinske retninger, især den såkaldte konventionelle medicin.

For første gang i medicinhistorien findes der nu en videnskabelig medicin, der gør det muligt at reproducere de enkelte patienttilfælde på en strengt videnskabelig måde. Dette blev demonstreret og officielt verificeret den 8. og 9. september 1998 på universitetet i Trnava (Slovakiet)!

Indtil dato havde vi set medicin næsten kun som ideologisk - teologisk, som en kamp mellem ondt og godt, det syge mod det sunde. Vi betragtede såkaldte "sygdomme" som naturens fejl, som organinsufficiens, men også som Guds straf. Vi talte derfor om "ondartet vækst" og "godartet vækst". Vi forestillede os, at kræftceller og mikrober var ondskabens eller ondskabens hær, som vi var nødt til at bekæmpe med en hær af det "godartede" (f.eks. immunsystem), ved hjælp af gode læger og en masse god medicin (piller osv.), kirurgi, stråling osv. Vi troede endda, at vi skulle uddrive djævelen, bekæmpe kræft med den værste cellegift. Den akademiske, konventionelle medicin var grundlæggende forkert, så vi havde aldrig været i stand til at finde et system i medicinen tidligere.

Germanische Heilkunde® gælder for mennesker, dyr og planter, selv for det encellede organismer - for hele kosmos. Og den gælder for alle såkaldte sygdomme – alle sygdomme, der findes – fordi alle sygdomme forløber efter Germanische Heilkunde´s fem Biologiske Naturlove, dvs. er kun dele af et normalt tofaset ”SBS” (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram). Den udløsende faktor for alle såkaldte sygdomme er altid en Biologisk Konflikt, en meget dramatisk chokoplevelse – kaldet DHS

Den 1. Naturlov er - KRÆFTENS JERN-REGEL - den har 3 Kriterier:

1. Kriterium:

Hvert SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) opstår med et DHS (Dirk Hamer Syndrom), dvs. med et meget alvorligt, meget akut-dramatisk og isolativt konflikt-oplevelse-chok, samtidig på 3 niveauer: i psyken, i hjernen og i organet. 

... fanget på det forkerte ben

DHSet er et alvorligt, meget akut-dramatisk og isolativt konflikt-chok, der "fanger individet på det forkerte ben", men samtidig også er en chance for naturen til at kompensere for ”skaden". Fordi i dette øjeblik er et specialprogram tændt, praktisk talt synkront: i psyken, i hjernen og i organet, og det er også konstaterbart, synligt og målbart der!

Uforudsigeligheden af et sådant slag (overs. note: nedslag, chok, på tysk "Einschlag") er vigtigere end den "psykologiske vurdering" af konflikten. Oplevelsen er altid konfliktiv, ikke et skæbneslag eller en begivenhed, som personen alligevel ikke kunne have ændret.

Præcist fra DHSet er patienten permanent stresset, dvs. patienten har meget kolde hænder og fødder, tænker dag og nat på sin konflikt og prøver at løse den. Han kan ikke længere sove om natten, eller kun hver halve time i den første halvdel af natten, han har ingen appetit og taber sig.

2. Kriterium:

Den Biologiske Konflikt bestemmer i DHS-øjeblikket både lokalisation af SBSet (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) i hjernen som såk. HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus), og lokalisation i organet som kræft eller kræftækvivalent.(Alt, der ikke er kræft, er kræftækvivalent – dvs. alle såkaldte sygdomme)

Der er ikke nogen konflikt som sådan, men hver konflikt har et specifikt indhold, og det defineres i DHSets sekund (overs. note: DHS-øjeblik). Konfliktens indhold er associativt, dvs. en uvilkårlig/ufrivillig tildeling af tanker og for det meste forbi vores tankers filter.
Du tror, at du tænker, i virkeligheden har konflikten allerede - i hastigheden af et sekund - rammt dig, inden du begynder at tænke.
Dette uventede chok efterlader spor i hjernen, der kan fotograferes ved hjælp af computertomografi (hjernescanning, CT).
Et sådant relæ kaldes et Hamer-Fokus (HamerscherHerd = HH).
Disse Hamer Fokus (HH) ligner koncentriske cirkler på en skydeskive eller et billede af en vandoverflade, som en sten er blevet kastet ned i.

Det betyder, at der for hvert konfliktindhold findes en meget specifik kræftform og et meget specifikt sted i hjernen. Men det fascinerende ved Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) er, at vi ved hjælp af en CT-scanning af hjernen ikke blot kan fastslå, hvilken type af Biologisk Konflikt der er tale om, eller hvilket indhold konflikten har, eller hvilket organ der er berørt, og om der er tale om cellevækst eller celledød, men at vi også kan konstatere, om konflikterne er i den konfliktaktiv fase (ca-fase) eller allerede i helbredelsesfasen (pcl-fase). 

3. Kriterium:

Forløbet af SBSet på alle tre niveauer (psyke-hjerne-organ), fra DHSet til konfliktløsningen (Conflictolysis = CL) og epileptisk/epileptoid krise på toppen af pcl-(helbredelses)fasen og tilbage til normal tilstand (normotonia), er SYNKRONT !

På grund af den permanente stress (sympatikotoni), som i princippet er noget planlagt, bliver kranienervernes kommunikationskanaler nu mere og mere beskadiget, dvs. at et større og større område påvirkes, eller at ændringerne i det oprindeligt berørte område forstærkes. Samtidig udvikler sig også kræften på organet, organet bliver større, mindre eller i hvert fald ændres.

Det betyder:
Når konflikten bliver mere intens, er organet også stærkere påvirket; bliver konflikten mindre intens, bliver også de andre niveauer mindre påvirket. Når konflikten løser sig, er der også konfliktløsning på alle 3 niveauer. Er der et recidiv, dvs. konflikten vender tilbage, er der et recidiv på alle 3 niveauer.

Men der kan ske endnu mere i dette sekund af DHS, for i det samme sekund bliver skinnerne lagt. Skinner er yderligere aspekter af konflikten eller yderligere fornemmelser i DHSets øjeblik. Fordi mennesker og dyr “lægger” i DHSets øjeblik også "mærke til" - uden at være opmærksomme på det - de ledsagende omstændigheder, såsom lyde eller lyd, lugt, sansninger af alle slags og smag-sansninger. Det er som at tage et lynskud og individet husker disse omstændigheder livslang. Hvis patienten senere kommer på en sådan skinne, kan der opstå et recidiv af hele konflikten.

Hvis det lykkes patienten at løse sin Biologiske Konflikt, så begynder den anden fase af Specialprogrammet for ham, helbredelsesfasen. Præcis i starten af helbredelsesfasen begynder organismen med at reparere "skaden" - ved enten cellevækst eller nedbrydning af celler i kropsorganet, og selvfølgelig også i det berørte hjerne-relæ. Jo længere konflikten varede, jo længere tid vil det tage at helbrede.

Når konflikten er løst, skifter organismen fra stressfasen til hvilefasen, kaldet vagotoni.

På organ-niveau ser vi det, som man engang troede var det vigtigste: Kræften stopper! Og på hjerne-niveau ser vi samtidig, at Hamer Fokusset (HH) får ødem.

 

Computertomografi (CT) af hjernen
Også klart genkendelig for en ukyndig: en skydeskive-formation (i starten af løsingsfasen) med ødematøse cirkler.

Den 2. Naturlov er LOVEN OM TOFASE-MØNSTRET af alle sygdomme (SBS), forudsat at der er en konfliktløsning

Enhver sygdom, og det gælder for al medicin, er en tofaset proces, forudsat at der er en konfliktløsning.

Vi plejede at beskrive flere hundrede "kolde sygdomme" og flere hundrede "varme sygdomme" i vores medicinske lærebøger. "Kolde sygdomme" var sygdomme, hvor patienterne havde kold ydre hud, kolde ekstremiteter, var i konstant stress, tabte sig, havde svært ved at falde i søvn og sove igennem.

En anden type "sygdom" var alle "sygdomme", hvor patienten havde varme eller meget varme ekstremiteter, for det meste feber, god appetit, men var svag og træt.

I tilfælde af såkaldte ”kolde sygdomme” blev den efterfølgende helbredelsesfase overset eller fejlagtig fortolket som en separat ”sygdom”. I tilfælde af såkaldte "varme sygdomme", som altid er helbredelsesfasen efter den foregående konflikt-aktive fase, blev denne kolde fase overset eller fejlagtig fortolket som en separat "sygdom".

Begge faser har naturligvis deres Hamer Fokus (HH = Hamerscher Herd = Hamer Fokus) på samme sted i hjernen, men i en forskellig tilstand: i den konflikt-aktive fase, altid med klare skarpe ringe, den såkaldte ”skydeskive”-formation, og i den konflikt-løste fase er HH (Hamerscher Herd = Hamer-Fokus) opsvulmet, ødematøs. (overs. note: slørede cirkler)

Man kan undre sig over, hvorfor lægerne endnu ikke har erkendt loven om tofase-mønstret af alle sygdomme, når den er så vidunderlig regelmæssigt.

Svaret er så enkelt nu, som det var svært før:

Det er simpelthen fordi kun en del af konflikterne løses. Hvis konflikten ikke kan løses, forbliver sygdommen ”ene-fased”, dvs. individet forbliver i konflikt-aktivitet, taber sig mere og mere og dør til sidst af svækkelse eller kakeksi.

Diagrammet viser, hvordan DHSet har ændret den normale dag-nat-rytme til permanent sympatikotoni, som fortsætter, indtil konflikt-løsningen (CL) starter den permanente vagotoni.

Denne permanente vagotoni afbrydes af den epileptiske eller epileptoide krise (epi-krise) resp. sympatikotone højdepunkt på lavpunktet af vagotonien. Denne sympatikotone højdepunkt indikerer ændringen i den vagotoniske fase med den såkaldte "tissefase", hvorved en stor del af den ophobede væske (overs. note: ødem) skylles ud. SBSet (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram) er først afsluttet, når normalitet eller normotoni vender tilbage.

Enhver sygdom, der har en konfliktløsning, har også en konflikt-aktiv fase og en helbredelsesfase. Og hver helbredelsesfase - medmindre den ikke afbrydes af et konflikt-aktivt recidiv, har også en epileptoid krise, dvs. et overgangspunkt i helbredelsesfasen på det laveste punkt i vagotonien.

Den epileptoide krise (EK) er en proces, som moder natur har øvet i millioner af år. Den forløber samtidig på alle tre niveauer. Formålet med denne krise - der opstår på højdepunkten af helbredelsesfasen - er, at presse hjerneødemet ud og udskille væsken, og at patienten kan vende tilbage til normotonien. Det, vi normalt kalder epileptisk anfald med muskelkramper, er kun en speciel form for epileptisk krise, nemlig krisen efter løsningen af en motorisk konflikt.

Epileptoide kriser, dvs. epilepsi-lignende kriser er lidt forskellige hos alle sygdomme, men man finder den grundlæggende hos alle såk. sygdomme. Her opstår ingen tonisk-kloniske anfald, som vi kan observere hos motoriske konflikter, men hver type af Biologisk Konflikt og form for sygdom har også sin egen specifikke type af epileptoid krise. Helbredelsesfasen er generelt ikke helt ufarlig, men epi-krisen kan endda vare dødelig, hvis man ikke er forsigtig.

Med den epilept. krise har moder natur skabt et meget simpelt, men effektivt værktøj: den epilept. krise er en meget stærk, men kortvarig konfliktaktivitet, dvs. i denne krise genoplever patienten hele konfliktforløbet, men tidsforkortet. Derfor f.eks. smertefuld angina pectoris under hjerteanfaldet. Vi var ikke klar over, at denne angina pectoris i epilept. krisen havde sin Biologiske Betydning, hvilket var i højeste grad afgørende for at overleve. Fordi det ”korrekte forløb” af den epilept. krise, her i tilfælde af hjerteanfaldet, er afgørende for den ”korrekte udskillelse af ødemet” og dermed for overlevelsen. I Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) giver vi derfor kun kortison, hvis det er nødvendigt.

Den epileptoide krise (EK) giver os ofte endnu større kliniske opgaver: f.eks.

  • lysis ved pneumoni,
  • hjerteanfaldet efter en revir1-konflikt,
  • det højre-hjerteanfald med lungeemboli,
  • eller absencen efter en adskillelseskonflikt,
  • og også diabetes eller hypoglykæmi.

1 - overs. note: revir : område hvor en flok dyr holder til.

EK er sandhedens øjeblik! Det farligste øjeblik er lige i slutningen af krisen, fordi der viser det sig, om epileptoid-krisen var tilstrækkelig nok til ”at ændre kurset”. Men patienten skal altid vide, at langt de fleste overlever.

I den anden halvdel af helbredelsesfasen – i starten af epi-krisen – dannes der ufarligt hjerne-bindevæv, såkaldt glia i hjernen, med det formål at reparere Hamer Fokusset (Hamerscher Herd = HH). Dette Hamer Fokus, dvs. en mere eller mindre stor hvid plet eller område på CTen viser slutningen på helbredelsen, når det ikke længere har intra- og perifokalt ødem. Når man fandt en ophobning af glia i hjernen på computertomogrammet, som let kan gøres synlig med jodkontrastmiddel, var diagnosen normalt: "Hjernetumor"!

Hjernetumorer findes pr. definitionem ikke, fordi hjerneceller ikke længere kan dele sig efter fødslen, selv ikke under forhold, der tidligere var blevet fortolket som hjernesvulster, simpelthen under ingen forhold.

Det som kan vokse er ufarligt glia - bindevæv i hjernen - som har nøjagtig den samme funktion som kroppens bindevæv. Disse lyse HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) med glia ophobning, som kan ses på computertomogrammet, er organismens reparationer på HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda udføre en operation i hjernen.

Et meget vigtigt kriterium i Germanische Heilkunde® er patientens håndethed.

Klappetest

Fordi uden at bestemme venstre- eller højrehåndethed kan man slet ikke arbejde i Germanische Heilkunde®. Ligesom det er vigtigt at kende patientens alder og køn, og om der skal tages hensyn til eventuelle hormonelle forhold og indgreb (p-piller, bestråling af æggestokkene, indtagelse af hormoner, overgangsalderen osv.), er det også vigtigt at kende patientens højrehåndethed, dvs. om han eller hun er højre- eller venstrehåndet.

Alle kan selv finde ud af det: Når du klapper i hændernde, er den øverste hånd den ledende, dvs. den bestemmer håndetheden. Hvis din højre hånd ligger øverst, er du højrehåndet, og omvendt, hvis din venstre hånd ligger øverst, er du venstrehåndet. Denne test er meget vigtig for at afgøre, hvilken hjernehalvdel en person arbejder på, fordi der er mange omskolede venstrehåndede mennesker, der tror at være højrehåndet. De husker dog mest, at nogle vigtige ting, som højrehåndede mennesker kun kan gøre med deres højre hånd, kun kan gøres med deres venstre hånd. Mange er f.eks. omskolet til at skrive med højre hånd og tror derfor, at de er højrehåndede. Kort sagt er den højre lillehjerne- og storhjernehalvdel hovedsageligt ansvarligt for kroppens venstre side, og vice versa - venstre lillehjerne- og storhjernehalvdel for kroppens højre side.

Venstre- og højrehåndethed begynder i hjernen, eller mere præcist i lillehjernen, fordi alt fra lillehjernen af defineres lateralt. Mens venstre- og højrehåndethed praktisk talt ikke har haft betydning i hjernestammen2. Korrelationen fra organ til hjerne eller fra hjerne til organ er altid klar. Venstrehåndetheden og højrehåndetheden er kun vigtige i korrelationen mellem psyke og hjerne eller hjerne og psyke, fordi håndetheden også bestemmer konflikten/hjernevejen.3 Det er således også afgørende for, hvilken "sygdom" patienterne overhovedet kan blive ramt af med hvilken konflikt.

2 - overs. note: Dr. Hamer mener, at håndetheden ikke har spillet nogen rolle i hjernestammen og den spiller heller ingen rolle i dag. (kun hjernestammen!)
3 - hjerne"sti" = Gehirnweg (i originalen)

Eksempel:  En højrehåndet kvinde får ved en identitets-konflikt et rektum-ulcus, men en venstrehåndet kvinde ved samme konflikt får et mave-ulcus eller galdegang-ulcus. En højrehåndet mand får ved en revir-ærgrelse-konflikt4 et galdegang-ulcus eller mave-ulcus, men den venstrehåndede mand får ved den samme konflikt et rectum-ulcus.
Hos en højrehåndet kvinde f.eks. er det venstre bryst ansvarligt for kvindens barn og mor (egen mor) og reden, og det højre bryst for partneren eller partnere. Partnere er faktisk alle andre mennesker, undtagen små børn eller mennesker der opfattes som børn, og dyr. For den venstrehåndede kvinde er det modsatte tilfældet.

4 - tysk: Revierärger-Konflikt

Venstre-håndetheden viser os på en meget speciel måde, at Biologiske Konflikter primært ikke har noget at gøre med Freud og konventionel psykologi, men er faktisk biologisk bestemt.

Fordi, det vil "rent psykologisk" set ikke give mening, at en venstrehåndet ung kvinde ved en seksuel konflikt får de samme symptomer i organen af en mandlig revir-konflikt (angina pectoris) og derved en depression i psyken. Den venstrehåndede kvinde mister heller aldrig sin ovariefunktion. Hun har stadig ægløsning og menstruation, mens en højrehåndet kvinde ikke længere har ægløsning.

I denne sammenhæng er det også interessant, at en enæggede tvilling er højrehåndet og den anden er venstrehåndet.

Den 3. Naturlov er TUMORERNES OG KRÆFT-ÆKVIVALENTERNES ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM

Embryologer deler generelt embryonal udvikling op i tre såkaldte kimlag: endoderm, mesoderm og ektoderm, der udvikler sig helt i begyndelsen af udviklingen af embryoet, og hvorfra alle organer er afledt. Hver celle eller organ i kroppen kan tildeles en af disse såk. kimlag.

Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) inddeler derfor alle såkaldte sygdomme efter deres tilhørhørighed til kimlagene.Hvis vi klassificerer alle disse forskellige svulster, hævelser, ulcera i henhold til udviklingshistorien resp. efter kriterierne for de forskellige såk. kimlag, finder vi ud af, at "sygdommene" med fælles kimlag-tilhørighed (hos det midterste kimlag differencerer vi mellem lillehjerne-styret og storhjernemarvlager-styret mesoderm-tilhørighed) også har andre egenskaber og specielle egenskaber.

Fordi til hvert af disse kimlag hører udviklingsmæssigt betinget

  • en specifik del af hjernen,
  • en bestemt type af konfliktindhold,
  • en bestemt lokalisation i hjernen,
  • en specifik histologi,
  • specifikke kimlag-relaterede mikrober

og desuden har alle såk. sygdomme = ”Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer”, også en Biologisk Betydning, som er udviklingshistorisk forståelig.

Celler eller organer, der har udviklet sig fra det indre kimlag, har deres relæer/deres styrings-sted, hvorfra de bliver ”dirigeret”, i hjernestammen, den ældste del af hjernen. Også her finder vi en systematisk lokalisation, da de begynder højre dorsal med sygdommene i munden, i næsesvælgrummet og derefter ordner sig mod uret og i henhold til mave-tarmkanalen og slutter med sigma (=sigmoideum) og blære. Histologisk er alle karcinomer uden undtagelser adeno-karcinomer.  I tilfælde af kræft danner organerne, der hører til dette kimlag, cellevækst med kompakte tumorer af adeno-celletypen, f.eks. i leveren, tarmen, Lungenrundherde (lungenoduli), osv.

Alle celler eller organer, der har udviklet sig fra det ydre kimlag, har deres kontrolrelæer i hjernebarken, den yngste del af vores hjerne. De laver/danner alle en nedbrydning af celler i form af sår og ulcera eller en funktionsformindskelse på organ-niveau, f.eks. diabetes eller lammelse osv. 

Det midterste kimlag deler vi op i en ældre og en yngre gruppe.

Cellerne eller organerne, der tilhører den ældre gruppe af det midterste kimlag, har deres relæer i lillehjernen, dvs. de hører stadig til den gamle hjerne og danner derfor også i tilfælde af kræft kompakte tumorer (af adenoid celletypen) i den konfliktaktive fase, f.eks. i brystet, også melanomer, eller mesoteliomer i pericardium (hjertesækken), i pleura (brysthinden) eller i peritoneum (bughinden).

Cellerne eller organerne, der hører til den yngre gruppe af det midterste kimlag, har deres styrings-sted i storhjernens marvlager og danner, i tilfælde af kræft, nekroser eller vævshuller i den konfliktaktive fase, dvs. nedbrydning af celler, f.eks. huller i knoglen, i milten, nyrerne eller æggestokkene (ovariet).

Jo højere den fylogenetiske evolution har udviklet sig, jo mere udviklet og kompliceret blev programmerne af vores hjerne: Fra arkaiske ældste programmer i vores hjernestamme, til lidt mere komplicerede konfliktindholde i lillehjernen, til de allerede betydelig mere komplicerede programmer i storhjernens marvlager, til kortikale konfliktindholde, der styres af vores hjernebark (cortex cerebri).

Oprindeligt havde man forstået kræft som reel tumor med stærk cellevækst. Man troede, at tumorcellerne kunne ”svømme væk” og udvikle sekundær tumorer i andre dele af kroppen, såk. "metastaser", som i virkeligheden ikke eksisterer. Metastaser er altid en anden eller tredje konflikt, for det meste iatrogen, dvs. forårsaget af en læge.

Hvis en patient får diagnosen ”kræft” i såk. konventionel medicin i dag, vil de fleste patienter få et dramatisk chok, som derefter straks kan udløse yderligere panik-konflikter og dermed nye kræftformer, der fortolkes som såk. metastaser i konventionel medicin.

Eventyret om metastaser er en hypotese, der ikke er bevist og ikke er bevislig. Fordi forskerne aldrig har været i stand til at finde en kræftcelle i arteriel blod fra en såk. kræftpatient. Men kræftcellerne skulle faktisk findes i arteriel blod, hvis de angiveligt ville ”svømme” til periferien, dvs. ydre dele af kroppen.

Også at kræftcellerne, på deres aldrig observerede vej gennem blodet, endda kunne transformeres og f.eks. en tarmkræft-celle, der har lavet en blomkålslignende, kompakt tumor i tarmen, pludselig migrerer til knoglerne, hvor den forvandles til knogletab, er fuldstændig galskab og middelalderlig dogmatisme. At der findes et andet eller endog tredje kræftsvulst, er en kendsgerning, men er vurderingen af denne kendsgerning er forkert.

Ingen i den konventionelle medicin var da længere interesseret i såk. kimlag. Ingen havde vidst, hvor vigtige de var. Og det er faktisk grunden til, at det aldrig har været muligt at systematisere kræftudviklingen. I fremtidens lærebøger klassificeres såk. sygdomme derfor ikke længere efter nutidens specialområder, men efter kimlag-tilhørighed. Denne systematik er den biologisk-naturlige systematik af alle såk. sygdomme eller naturens specialprogrammer.

Vi kan klassificere alle vores Biologiske Konflikter i henhold til udviklingen. Vi ved, hvornår de respektive specifike adfærdsformer blev udviklet og indprogrammeret i løbet af udviklingshistorien.

Og derfor finder vi ikke kun organer og hjerneområder, der hører sammen, men også konflikter, der er udviklingshistorisk relaterede; de har alle den samme histologiske celledannelse, og i helbredelsesfasen finder vi altid de samme mikrober der.

Den 4. Naturlov er MIKROBERNES ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM

Indtil nu havde vi forstået mikroberne kun som årsagen til såk. infektionssygdomme, og vi troede at det var indlysende, fordi vi altid fandt disse mikrober i tilfælde af såk. infektionssygdomme. Men det havde ikke været rigtigt. For disse såkaldte infektionssygdomme blev altid indledt af en konflikt-aktiv fase. Og først når konflikten er løst, må disse mikrober blive aktive. De styres og aktiveres nemlig af vores hjerne. Og de hjælper os på den måde, at de fjerner konsekvenserne af den kræft, der er blevet overflødig - dvs. den tumor, der ikke længere er nødvendig, efter at den har afsluttet sin opgave - eller idet bakterier og vira (?) hælper til at genopbygge huller, nekroser, ødelagt væv som tilhører storhjerne-gruppen. Så de er vores trofaste hjælpere, vores gæstearbejdere. Antagelsen om, at der eksisterer et immunsystem, som kæmper mod onde mikrober, havde simpelthen været forkert. Fordi mikroberne ikke er årsagen til sygdom, men optimerer helbredelsesfasen.

Den 4. Naturlov i Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin), mikrobernes ontogenetisk betingede system, tildeler nu ligeledes mikroberne til de tre kimlag, fordi til hver kimlag-relateret organgruppe også hører specifikke kimlag-relaterede mikrober.

Samtidig med programmeringen af vores organer i de forskellige hjernerelæer af vores computer, hjernen, er vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også blevet indprogrammeret.

Heraf følger at:

  • endodermens ældste mikrober, svampe og svampebakterier (mykobakterier) er ansvarlige for organerne, der styres af den gamle hjerne og betinget ansvarlige for lillehjerne-mesodermen.
  • de gamle mikrober, nemlig bakterierne, er ansvarlige for mesodermen og alle organerne, der er dannet fra dette kimlag.
  • de unge, såkaldte mikrober, nemlig vira (?, hvis de eksisterer), som i streng forstand ikke er ægte mikrober, dvs. ikke levende væsener, er udelukkende ansvarlige for ektodermen resp. for organerne styret af hjernebarken.

”Ansvarlig” betyder, at enhver mikrobe-gruppe kun "bearbejder" bestemte organgrupper, der har den samme kimlag-tilhørighed, dvs. kommer fra det samme kimlag. Tidspunktet hvorfra mikroberne får lov til at "bearbejder", afhænger ikke af eksterne faktorer, som vi fejlagtigt har antaget, men bestemmes udelukkende af vores computer = hjerne.

Vi så også mikroberne som noget "ondartet" , som vi måtte udrydde. Det var absolut forkert! Vi har akut behov for mikroberne - nemlig hele omfanget - der er almindelig i vores breddegrad. Mangler vi f.eks. "af hygiejniske årsager" mykobakterier (TB), så kan vores tumorer ikke længere nedbrydes i helbredelsesfasen.

Dette har katastrofale konsekvenser for mange tumorer:
I tilfælde af f.eks. kræft i skjoldbruskkirtlen betyder det, at den trods løsning af konflikten ikke kan nedbrydes og vil fortsætte med at producere store mængder thyroxin, som ikke længere giver nogen som helst biologisk mening (overs. note: her er den biologiske betydning i ca-fasen og ikke i pcl-fasen.). Årsagen til dette er, at mykobakterierne mangler, som normalt nedbryder tumoren og får tyroxinniveauet til at falde tilbage til normale værdier. Tyktarm-ca kan også forårsage store komplikationer og skal fjernes kirurgisk, hvis der ikke er nogen mykobakterier "til stede".

Mykobakterier har eksisteret så længe eller næsten så længe som encellede organismer, altså længe før der var dyr eller mennesker. De har en klar opgave, nemlig at oste (overs. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) og nedbryde tumorer, der styres af den gamle hjerne, fra starten af pcl-fasen=helbredelsesfasen (conflictolyse). Men ligesom selve tumorer - som skal nedbrydes af mykobakterierne, når de først har opfyldt deres funktion - formeres mykobakterierne også i den konflikt-aktive fase (ca-fase).

Nu ved vi, at vi er nødt til at have disse mykobakterier (TB), også kaldet "syrefaste stavformede bakterier" - fordi mavesyren ikke kan skade dem - fra DHSet af i kroppen! Hvis vi først får dem, efter at konflikten er løst, i helbredelsesfasen, vil de ikke længere være til nogen nytte for os i dette SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram), fordi de kun formerer sig i den konflikt-aktive fase. Tilsyneladende producerer vores organisme – i samarbejde med sin ven, mykobakterien – kun så mange syrefaste stavformede bakterier, som senere vil blive brugt til at oste (overes. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) svulsten. Og vi fjolser havde troet, at vi skulle udrydde tuberkulose.

Derimod hører bakterierne til storhjerne-mesodermen og laver ligesom alle organer, der styres af storhjernen - her specifikt af storhjernens marvlager - celledeling  i helbredelsesfasen (overs. note: restitution af vævet, hvor der opstod celle-minus i form af ulcera, her specifikt nekroser, i ca-phasen). Derfor formerer bakterierne sig kun, når conflictolysen (CL) er sket.

Vira (?) er ikke uafhængige organismer som bakterierne, men kun komplicerede endogene proteinmolekyler, der formerer sig - kun i helbredelsesfasen efter conflictolysen (CL) - og hjælper med til at genopbygge ulcera i huden og slimhinderne.

Vi kan se, at mikrober indgår i den biologiske proces med Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer (SBS) på en meningsfuld og evolutionært forståelig måde. De har ligesom udviklet sig med os og for os. De er hver især et led i et regelsystem i naturen, som vi ikke kendte til. Men naturens regelkreds kan ikke fungere, hvis vi vilkårlig fjerner nogen faktorer. Alt hvad vi som "moderne læger"1 havde gjort, var stort set nonsens.

1  overs. note: Dr. Hamer skriver i originalen: "moderne Schul-medizyniker", “moderne skole-medicyner”, Zyniker = kyniker, cyniker

Den 5. Naturlov er KVINTESSENSEN. Loven om forståelsen af hver såkaldte sygdom som en del af et (evolutionshistorisk forstået) Formålsbestemt Biologisk Specialprogram (SBS) af naturen

Da jeg opdagede "Kræfens Jern-Regel" (1. Biol. Naturlov) og tofase-mønstret af sygdomme (2. Biol. Naturlov) i 1981 og indsendte min habiliteringsafhandling1 til universitetet i Tübingen i oktober 1981, troede jeg, at jeg havde fundet sammenhængene i udviklingen af kræft.

I løbet af min forskning bemærkede jeg to år senere, at ikke kun kræft (karcinom-sygdomme), men også alle andre sygdomme forløber i henhold til disse to Biologiske Naturlove.

I 1987 lykkedes det mig at finde den tredje og fjerde biologiske naturlov baseret på embryologi og adfærdsforskning.

Til min overraskelse fandt jeg, at alle sygdomme i al medicin kan forklares i henhold til disse fire Biologiske Naturlove og kan reproduceres i alle tilfælde. Denne biologiske erkendelse ført mig næsten uundgåelig til en betagende konsekvens:

Da jeg gennemgik de enkelte kimlags sygdomme hver for sig, fandt jeg, at der tydelig er en Biologisk Betydning, et Biologisk Formål.

Jeg forstod, at de såk. sygdomme ikke er meningsløse fejl i naturen, der skal bekæmpes, men at hver sygdom er en formålsbestemt, meningsfuld begivenhed. Så blev jeg nødt til at stille følgende spørgesmål angående alle sygdomme:

  • Hvordan opstod denne "sygdom"?
  • Hvilken Biologisk Betydning har den?

Det blev klart for mig, at vi kun kan forstå den Biologiske Betydning af mange sygdomme på basis af embryologien. Det viste sig også, at vi skal inkludere den biologisk-sociale kontekst i forståelsen af denne Biologiske Betydning. Endelig rejste spørgsmålet sig for mig, om vores tidligere forståelse af ​​sygdomme og betegningen "sygdom" ikke var forkert, fordi vi ikke forstod den Biologiske Betydning af "sygdomme".

Jeg var i stand til at bevise, at den Biologiske Betydning af såkaldte sygdomme er afhængig af kimlag. Dette er ekstremt vigtigt og også en af de centrale søjler for forståelsen af hele Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin). Dette gav mig en helt ny nosologisk forståelse af det tidligere begreb "sygdom". Af denne grund kan vi faktisk ikke længere tale om sygdom i tidligere forstand, men om et Formålsbestemt Specialprogram i naturen. Starten af ​​dette Specialprogram, DHSet, er allerede en formålsbestemt proces til aktivering af dette Formålsbestemte Biologiske Specialprogram (SBS).

Da vi ikke længere forstår de formentlige "sygdomme" som "ondskab", uheld i naturen eller Guds straf, men som dele eller enkelte faser af Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer, har den Biologiske Betydning, der er inkluderet i hvert SBS, naturligvis fået en afgørende betydning.

SBS har altså et formål, der er biologisk nødvendigt, eller: gennem SBS skal der opnås noget biologisk nødvendigt eller biologisk menigsfuldt. Som vi har set (se kimlag-diagram), er den Biologiske Betydning en gang i den konflikt-aktive fase og en anden gang i den konflikt-løste fase. Her har Moder Natur simpelthen tilladt sig selv at realisere begge muligheder, men naturligvis på en perfekt ordnet måde, og i forskellige kimlag-grupper, selv om de organer, der styres af den gamle hjerne, er diametralt forskellige i deres adfærd fra dem, der styres af storhjernen:

Organerne, der styres af den gamle hjerne, danner cellevækst i ca-fasen, de organer, der styres af hjernebarken, danner celletab (celle-minus) i ca-fasen. Men med hensyn til deres Biologiske Betydning må vi ikke glemme, at Moder Natur (se svampe og mykobakterier) regner med pcl-fasen allerede fra DHS. Fordi, fra DHSet af multiplicerer mykobacterier (TBC) sig, men de bliver først aktive med conflictolysen (CL), dvs. følgelig produceres kun så mange mykobakterier i forvejen, som efterfølgende er nødvendig til at fjerne tumoren.

Eksempel: Hvis en klump (mad-klump), der er blevet fortæret for grådigt – så den ikke går til konkurrenten – sidder fast i tarmen, fordi den er for stor, lider individet af kolik. Sammen med denne kolik, som i dette tilfælde er DHSet, aktiveres nu et SBS (Sinnvolles Biologisches Sonderprogramm = Formålsbestemt Biologisk Specialprogram), dvs. tyktarmskræft vokser nu proximalt, dvs. opad eller mod munden. Det betyder hurtig cellevækst, (konventionel medicin: stærk mitotisk vækst, meget ondartet)! Samtidig formeres mykobakterierne lige så hurtigt (forudsat at individet havde mindst én sags mykobakterier ”på lager”).

Den Biologiske Betydning er: Tarmkræft består af millioner af "engangsceller", der producerer meget fordøjelsessaft til "engangsbrug". Der produceres bogstaveligt talt fordøjelsessaft liter efter liter, og dermed fordøjes klumpen, der var for stor. Den reduceres i størrelse, og på et tidspunkt bliver den lille nok og glider ud. Dette er Confliktolyse. Fra dette øjeblik arbejder mykobakterierne - styret af hjernen. Disse mykobakterier har millioner af års erfaring, og ”ved” hvilke (engangs-)celler må nedbrydes gennem en osteproces (overes. note: at oste = verkäsen. f.eks.: mælk oster) og hvilke celler der ikke må nedbrydes – og fjerner kun ”engangscellerne”, dvs. tumoren. Det hele sker under stærk typisk nattesved sent om nætten (inden morgenen) og høj temperatur – senere subfebril temperatur (overs. note: subfebril temp. = ”højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber"). Kort sagt: de ny-dannede celler brydes ned gennem osteprocessen, til en arflade (ar-plade) er tilbage.

Patienten skal nu lære at forstå, hvordan man overfører det: for os er denne "hæslige ufordøjelige konflikt" på grund af en "ufordøjelige klump" normalt ikke længere en mad-klump, men en "ufordøjelig klump i figurativ forstand". Altså: en bil, et hus, en arv, en ødelagt forretning eller en tabt retssag. Vi reagerer dog stadig biologisk - "arkaisk", som om det stadig var den ufordøjelige mad-klump, der udløser den "hæslige ufordøjelige konflikt".

Noget lignende sker i det kvindelige bryst: (Biologisk Betydning: i ca-fasen).
Når en højrehåndet kvinde bliver ramt af en mor/barn-konflikt, vokser adenoid brystkræft i hendes venstre bryst, dvs. brystkirkelvævet vokser. Den Biologiske Betydning er at hjælpe spædbarnet – der f.eks. gennemgår en udviklings-forstyrrelse pga. et ulykke – ved at få mere modermælk. Morens organisme forsøger at kompensere for den ”skade”, der er opstået. Så længe konflikten fortsætter, vokser den såkaldte brystkirtel-tumor, dvs. øget mælkeproduktion. Konflikten løses kun i det øjeblik, hvor babyen er helt rask igen, dvs. brystkirtel-vækst stopper. Et hulrum forbliver senere. Det kan enten være et hulrum fyldt med (mere eller mindre) væske eller det kan være en slags udtyndet område, der ligner en svamp eller schweizerost. Under alle omstændigheder ser brystet nu stort set ud som før og er også fuldt funktionelt, både med hensyn til nuværende amning og fremtidig evne til at amme. For kvinder i de såkaldte civiliserede lande foregår disse processer stort set uden for amning. 

Så hvis en kvinde i civilisationen får en mor/barn-konflikt, mens hun ikke længere ammer, så vokser en brystkirtel-tumor og efterligner formålet med at ”ønske at give mere mælk” til spædbarnet; men barnet er som regel ikke længere et spædbarn.

Det er anderledes hos vand- og væskekonflikten (storhjerne-mesoderm): her observerer vi en nekrose i nyrevævet i den konflikt-aktive fase, og samtidig øges blodtrykket. Blodtykket kompenserer for hullet i nyrevævet, der blev dannet af nekrosen og bevirker at tilstrækkelig urin og urinstof kan udskilles. I pcl-fasen, der hvor nekrosen var opstået, dannes en slags udposning, der er fyldt med væske.

Vi kalder det en nyrecyste. Stærk cellevækst finder sted nu inde i cysten. Efter 9 måneder er der blevet dannet et fast cellevæv med eget blodkar-system. Inden cysten består af fast cellevæv er den vokset fast i området, men når cysten er indureret (blev hård) så løsner sig den af sig selv fra området.

Her ligger den Biologiske Betydning i pcl-fasen, dvs. i en permanent forstørrelse/forøgelse, både parenkymatisk og funktionel i slutningen af helbredelsesfasen. Vi kan endnu ikke helt forstå, hvorfor Moder Natur håndterer dette på den måde. Det er muligt, at en reel parenkymatisk og funktionel organforstørrelse, som skal være permanent, ikke er mulig "i kort tid", som det er tilfældet ved den hurtige mitose af "engangscellerne", fordi det alligevel ikke betyder så meget, og fordi disse celler kun bruges i kort tid og derefter ”demonteres” alligevel.

Storhjernebark-styrede carcinomer har deres Biologiske Betydning i ca-fasen, da i modsætning til organerne der danner cellevækst i ca-fasen (styret af den gammel hjerne), sker det modsatte her: nemlig et celletab (celle-minus) af pladeepitel-slimhinden, som opbygges igen i helbredelsesfasen.

Men da ingen vidste det, blev restitutionerne eller ”genopfyldning” af nekroser og ulcera i pcl-fasen også betegnet som kræft eller sarkom, fordi celledeling (mitoser) med store celler og store kerner også finder sted i denne proces – men med det formål at helbrede.

Nu kan vi også forstå, hvorfor vi aldrig kunne forstå udviklingen af kræft, så længe vi ikke havde forstået disse sammenhænge og frem for alt ikke havde forstået den evolutionshistoriske udviklings-mekanisme af vores biologiske konfliktprogrammer. La medicina sagrada® (som spanierne siger til Germanische Heilkunde®) har vendt alting på hovedet, intet er korrekt længere, undtagen fakta.

Men ikke kun hvert Formålsbestemt Biologisk Specialprogram har sin Biologiske Betydning, men også kombinationen af SBSer som en skizofren konstellation har igen en meget speciel Biologisk Betydning, en "meta-betydning". Dette betyder ikke noget transcendentalt, ideologisk eller åndeligt. Men Moder Natur tilsyneladende har mulighed for, eller har indøvet, at åbne op for nye dimensioner i tilsyneladende håbløse situationer (f.eks. psykoser), hvor individet stadig har en chance for at klare denne vanskelige situation igen. Også her åbner Germanische Heilkunde® op for nye dimensioner af meningsfuld terapeutisk støtte.

Med den 5. Biologiske Naturlov er Germanische Heilkunde® endelig blevet komplet. Den er kvintessensen eller quinta essencia. Vi kan i al beskedenhed for første gang se og endda forstå, at ikke blot hele naturen er ordnet - det vidste vi allerede delvist før - men at hver enkelt proces i naturen har sin egen betydning, selv inden for helhedens rammerne. Og selv de processer, vi tidligere havde kaldt ”sygdomme”, var ikke meningsløse fejl, der måtte repareres af troldmands lærlinge. Vi konstaterer med stor overraskelse, at intet af dette var på nogen måde meningsløst, ondartet eller patologisk.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner