Pressemeddelelse fra familien Hamer

Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Sülzburgstrasse, 29
Telefon (0221) 41 30 46 Fax:421962

Familien Hamer udsender en pressemeddelelse
vedrørende juryretssagen angående mordsagen DIRK HAMER
den 13.-15.11.1991 for Cour d'Assises i Paris

Den 13. november 1991 kan en retssag vedrørende mordet på den dengang 19-årige DIRK GEERD HAMER nu endelig finde sted i juryretten i Palais de Justice i Paris, efter 13 års jerngreb.

Nogle formoder måske, at familien Hamer føler en vis tilfredsstillelse over, at der, efter så lang tid stadig kan føres en retssag.
Men det er kun i meget begrænset omfang tilfældet. Familien Hamer er derimod yderst skeptisk og forsøger at finde ud af, hvad den egentlige baggrund er for, at der nu, efter mere end 13 års procesforhindring, alligevel kan føres en retssag.

Dirks mor har i syv år forgæves ventet på en retssag mod morderen af sin søn, V.E. af Savoyen (prins af Savoyen). Hun døde i 1985, terroriseret og demoraliseret af medlemmerne, og hjælpere af alle typer, i denne frygtindgydende og indflydelsesrigsrige familie.

Forløbet:

Om morgenen omkring kl. 3, kort før daggry den 18. august 1978, blev DIRK HAMER, liggende i den tidligere italienske præsident Leones båd, ramt i maven og låret af 1 eller 2 skud fra den halvautomatiske amerikanske krigskarabin af kaliber 30 M I nr. 4.367.491.

Sekunder senere vakler DIRK rundt på dækket, han falder ned i cockpittet og råber: "Aiuto, aiuto" (Hjælp, hjælp, jeg er blevet ramt).
Hvad var optakten til skudepisoden?
DIRK var på ferie på Sardinien med en gruppe unge mennesker, som han sejlede sammen med, i tre både, med et afhop til øen Cavallo, der hører til Korsika. (Cavallo kaldes også milliardærernes og kongernes ø.)
Egentlig ville gruppen være sejlet tilbage til Sardinien aftenen inden. Men da der var udsendt stormvarsel, besluttede man at ankre op i palmebugten og udsætte hjemrejsen til næste morgen. Ved et tilfælde ankrede man op i bugten kun få meter fra prins Savoyens yacht.

Set fra stranden lå bådene i følgende rækkefølge:
›Cook‹, ›Master‹, ›Mapagia‹ og lidt længere væk Savoyens yacht ›Aniram‹.

DIRK HAMER var allerede gået i seng klokken 21.00, på bagbordssiden af båden Mapagia, fordi han ikke havde penge nok til, at tage med de andre hen på den dyre restaurant Les Pêcheurs.

I restauranten spiste forskellige grupper af unge mennesker. Ved et bord med omkring 10 af disse unge mennesker, sad også Dr. Nikolas Pende, der var ankommet fra Sardinien. Dette selskab var kun adskilt af en rude fra et bord, hvor prins V.E. af Savoyen spiste sammen med sine venner. Dr. Pende er søn af professor Pende (tidligere Genova, senere Rom), der var familielæge for familien Savoyen.
De unge mennesker, i gruppen med Dr. Pende, var i godt humør, og der blev grinet meget. Dr. Pende har sidenhen fortalt Dr. Hamer, at prinsen sandsynligvis havde troet, at han, Dr. Pende, som søn af huslægen og selv læge, gjorde nar af prinsen og hans familiehistorier, hvilket dog ikke var tilfældet.
Nikolas Pende kendte ikke prinsen særlig godt, men prinsens venner kendte til gengæld Nikolas Pende og gjorde prinsen opmærksom på ham.

Prins V.E. af Savoyen havde på det tidspunkt været en nær ven af Shah Reza Pah-Levi af Persien i omkring 15 år. Han boede det meste af tiden ved shahens hof.
Som shahens nærmeste ven havde han fuldstændig tøjlesløshed i Persien, ligesom shahen selv.
Shahens og hans klikes umenneskelige og grusomme handlinger er nok stadig et mørkt minde for mange. Ifølge presseberetninger bestod en af shahens yndlingsbeskæftigelse i at se torturvideoer fra den forrige dag, optaget af hans berygtede hemmelige tjeneste SAVAK¹, i selskab med sine venner.

V.E. af Savoyens bedste ven, shahen af Persien, fik prinsens far, Umberto af Italien, til at godkende hans (V.E.) ægteskab med en borgerlig kvinde og arrangerede i 1971 brylluppet for sin ven i anledning af 2500-årsfesten for Persepolis.

V.E. af Savoyen var, som hovedbeskæftigelse, våbenhandler og generalagent for den milanesiske industriist Augusta. Han solgte våben, helikoptere og motorcykler til Iran, Kuwait og De Arabiske Emirater.

Den franske reporter Gerard Persian interviewede dengang V.E. af Savoyen. Interviewet blev gengivet i BamS den 10.9.78. Persian blev vist rundt i prinsens prangende villa i den schweiziske millionærforstad til Genève, "Cologny", og fik præsenteret en enorm samling af revolvere, pistoler og jagtgeværer. Prinsen fremviste blandt andet reporteren sin 60 meter lange skydebane i kælderen. V.E. af Savoyen blev citeret:
"Mine venner kommer ofte her, så vi kan øve os i skarpskydning."
Gerard Persian spurgte, om prinsen ikke frygtede indbrudstyve med alle de mange kostbarheder og kunstskatte? Prinsen svarede:
"Ingen tyv vover sig ind i mit hus. Det er almindeligt kendt, hvor mange farlige våben jeg ejer. Jeg får snart opstillet en kanon i min have."

Kun på denne baggrund, vil man kunne forstå følgende begivenheder:

Hvad skete der derefter?

Restauranten lukkede klokken 3 (om morgenen).
På det tidspunkt forlod både Dr. Nikolas Pende, og prinsen af Savoyen sammen med sine venner, restauranten. 
Mens prinsen gik hjem langs bugten sammen med sine venner, kunne han følge hvordan Dr. Pende blev sejlet over fra en lille schweizisk båd til 'Cook' og forsvandt under dæk for at sove. Offerets søster, Birgit Hamer, sov allerede på dette skib.

Da prinsen og hans kone Marina Doria fandt ud af, på hvilken båd Dr. Pende sov, skyndte de sig hjem og hentede den tungeste krigskarabin prinsen ejede, så kraftig at man kan skyde elefanter med den. Marina Doria kørte sin mand tilbage til stranden, i en jeep. Nogle af prinsens venner var åbenbart blevet på stranden og så på det forestående drama som var det en scene i et amfiteater, mens Marina Doria oplyste hele sceancen med jeepens fjernlys.

I det følgende citeres der ordret fra Dr. Pendes officielle vidneforklaring for dommer Breton i Ajaccio den 21. august 1978:

"... Jeg gik i seng og faldt i søvn. Cirka 20 minutter senere hørte jeg en ret kraftig lyd - jeg troede, at de fortøjede skibe stødte sammen. Så jeg gik ud af kabinen for at gøre det nødvendige, for at forhindre det. I det øjeblik, jeg gik ud af min kahyt, så jeg væltede iltflasker på gulvet agter på båden, hvorfra der strømmede gas ud. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, om disse flasker var der, da jeg kom om bord, men det er sandsynligt, at de ikke var der, for de ville have spærret adgangen til kahytten, og det ville jeg og mine venner have bemærket.

Da jeg så disse flasker, der lækkede gas, knælede jeg ned på gulvet for at lukke hanerne. I det øjeblik hørte jeg nogen råbe noget i retning af: ›Du har stjålet min båd, det skal du få betalt!‹ Da jeg løftede hovedet, så jeg prinsen stå i en gummibåd, praktisk talt side om side med vores skib. Jeg genkendte ham tydeligt, for månen skinnede klart - han stod med et gevær, som han holdt med begge hænder ved hoften og sigtede i min retning - hans ansigt var forvrænget af raseri, og ud fra hans kropsholdning kunne jeg se, at han ville skyde. I samme øjeblik lagde han geværet lynhurtigt til skulderen og sigtede på mig. Jeg kastede mig fremad på skibets gulv i samme øjeblik, hvor der faldt to skud, og næsten samtidig gav prinsen mig et slag i hovedet, som jeg delvist kunne undgå ved at vende mig om. Da jeg vendte hovedet mod ham, løftede han igen geværet til skulderen, eller rettere sagt, han gjorde en bevægelse, som om han ville sigte på mig igen. I det øjeblik kastede jeg mig over ham med den hensigt at skubbe våbnet væk - jeg kastede mig mod hans krop, og vi faldt begge i vandet, og jeg svømmede under skibene for at få skabt så stor afstand som muligt mellem mig og prinsen. – Med hensyn til at bruge de små både ("sodiaks") i denne bugt, for at komme fra bådene til stranden og omvendt, var det almindeligt, at folk brugte dem i fællesskab; det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide. Jeg husker svagt, at der lå en såkaldt lille Sodiak (transferbåd) fortøjet ved en af nabobådene, da jeg vendte tilbage til min båd om aftenen. Ingen af vores tre både havde en af disse små Sodiaks.

Da jeg svømmede tæt på båden, hørte jeg drengen råbe "Aiuto, aiuto", (*"Hjælp, hjælp, jeg er blevet ramt."), da han kom ud af kabinen. Jeg klatrede om bord for at tage mig af ham. Jeg konstaterede, at han var alvorligt såret. I det øjeblik var prinsen klatret tilbage på sin Sodiak og styrede mod stranden, mens han fortsatte med at true mig. Da jeg tog mig af den unge mand, var der en, der tændte de gule fjernlys fra en bil og oplyste skibene. Jeg frygtede, at prinsen stadig ville skyde, og bad mine venner lægge sig fladt ned på bådens bund, for jeg må tilføje, at jeg havde genkendt prinsens silhuet ved siden af bilen. Vi blev først rolige, da der kom folk, og vi kunne tage os af den sårede."

De to skud, som prinsen affyrede, og som Dr. Pende havde mærket strejfe over sit hoved, kom fra retningen hvor prinsen stod i sin båd på bagområdet af 'Cooks' styrbordsside.

Prinsens Sodiak, som han (prinsen) stod i, lå side om side med båden 'Cook'. Dette forklarede Dr. Pende udtrykkeligt i sin vidneforklaring. Prinsens fødder var, så at sige, i vandhøjde. Da de to skud blev affyret, havde Dr. Pende kastet sig ned, og lå nu fladt på dækket af 'Cook'. Af politirapporten dateret d. 18 august (1978*) fremgår det, at det ene af de to skud, havde en skudlinie på 1,35 cm - 1,45 cm over vandstanden og gik igennem glasfibervæggen på bagbordssiden af båden 'Master', hvorpå projektilets kappe sprængtes, hvilket er normalt og tilsigtet med denne type projektiler (se officiel ballistisk ekspertise, prof. Ceccaldi). Derefter trængte projektilets hovedkerne (4,1 gram) gennem vinduet på styrbord side af båden 'Mapagia' og ramte derfra ind i underlivet på DIRK, der sov på bagbordsside af 'Mapagia' i samme højde som skudlinien. Højre bækkenarterie og bækkenvene blev revet over, hvilket forårsagede livsfarlig blødning i bughulen (på Dirk).

Få sekunder senere styrtede han skrigende ind i cockpittet og skreg: "Aiuto, ajuto, jeg er blevet ramt!"
Dr. Pende hørte disse skrig, efter sin kamp i vandet med skytten, hvor han kom op til overfladen igen mellem bådene 'Mapagia' og prinsens yacht ('Aniram'*). 
De to øvrige skudhuller, i styrbordssidens rude på 'Mapagia', der blev rapporteret i politirapporten, kunne stamme fra en mindre del af projektilets blykerne, oprindelig vægt på 6 gr., samt fra en lille splint fra projektilets kappe.

Om rekonstruktionen af projektilets bane siger den nævnte politirapport fra 18.8.78 (kl. 6 om morgenen):

"... Rekonstruktionen af projektillinien fra gennem-skuddet og ind-skuddet og den antagne position af offeret synes at vise, at kuglen blev affyret diagonalt fra den bageste del af 'Cook' og må have haft en omtrent vandret bane."

Dette stemmer overens med prinsens skudposition, både hvad angår placeringen af hans båd bag styrbord side af 'Cook' og hvad angår skydevåbnets højde over vandstanden, i betragtning af prinsens højde (1,90 cm).

Ifølge den officielle ballistiske ekspertise fra professor Ceccaldi, leder af det videnskabelige politilaboratorium i Paris, er det flade blyfragment på 4,125 gram, der blev opereret ud af DIRKS krop, kvalitetsmæssigt identisk med materialet i projektilkernerne i kaliber 30 MI Hirtenberger.
Prof. Ceccaldi tilføjer ordret: "Vi har konstateret, at i de fleste tilfælde sprænger projektiler, af kaliber 30 MI Hirtenberger, efter, at have gennemtrængt vægge af en vis tykkelse, uanset deres beskaffenhed." (Paris, 10.5.1979, nr. 34226)

Af en anden politirapport fra 24.8.78 (stykke nr. 1352/13) fremgår det klart, at man på styrbord side (se officiel positionsangivelse på kortet) af 'Cook', både fandt prinsens ammunitionsmagasin (K. 7,62 30 MI H.P) og prinsens underbukser ('KING KONG', størrelse 36-38, lyseblå), som blev revet i stykker under kampen, i sandet i 3 meters dybde.

Der blev sendt besked fra prinsen om, at han ville sende bud efter sin helikopter. Prinsen havde på det tidspunkt fået stillet denne helikopter med pilot, til rådighed. DIRK og alle omkring ham, ventede forgæves i to dyrebare timer, på at helikopteren ankom, som det var blevet stillet i udsigt (det var blevet lovet dem). 
Efter at have ventet i 2 timer, besluttede de unge mennesker, at bringe DIRK med båden 'Cook' til Porto Vecchio. Transporten tog yderligere 2 timer og da de ankom var DIRK klinisk død efter at være forblødt i bughulen. Han måtte genoplives og opereres. Fra Porto Vecchio blev DIRK fløjet til Marseille næste dag, hvor hans højre ben blev amputeret.
Derefter blev han fløjet til Heidelberg. Her gennemgik Dirk yderligere 19 operationer og kæmpede for sit liv i tre måneder, indtil han døde den 7. december 1978.

I Heidelberg sad begge forældre, ved deres alvorligt sårede søns seng, sønnen var blevet krøbling på grund af amputationen. Efter noget tid sad kun faderen Dr. Ryke Geerd Hamer ved sønnens sygeseng. Sideløbende kørte modpartens aktioner, på fuld styrke, bag kulisserne, som man i tiden efter meget tydeligt har kunnet se.

Prins V.E. af Savoyen blev varetægtsfængslet i seks uger, i Ajaccio.

Prinsens skyld var uomtvistelig, i de første måneder efter DIRKs død. Selv Umberto af Italien undskyldte for sin søns meningsløse handling, i et telegram sendt til ofrets forældre.

Prinsen underskrev en gældsbekræftelse, og DIRKs pension blev sikret i en kontrakt. Denne kontrakt blev underskrevet af både DIRK, hans mor og hans far, hvormed de accepterede aftalen. Kontrakten fastslog, at familien Savoyen skulle holde familien Hamer skadesfri af aktuelle hospitals- og hoteludgifter. Derudover sikrede den en fast pension på 1 million dollar, hvilket skulle sikre DIRK en månedlig pension. På dette tidspunkt var det ukendt hvorvidt DIRK ville være plejekrævende resten af sit liv. 

Faktisk blev DIRK, endnu, imens han levede, udsat for en forbrydelse mere udført af prinsens familiekreds, på den mest skammelige vis. Advokaten, ved navn Deumas, som DIRK havde fået stillet til rådighed af det tyske konsulat i Marseille, arbejdede pludselig imod sin klient. Han gjorde sig kriminel ved underslæb idet han indhente originalen af V.E. af Savoyens gældsbevis og derefter, i samarbejde med Savoyens advokater, også indhentede og bortskaffede de to underskrevne pensionskontrakter sammen med gældsbeviset. 
DIRK døde uden nogensinde, at have set kontrakterne efter han selv og hans forældre havde underskrevet disse. Dirk modtog aldrig en øre i pension. På trods heraf brugte familien Savoyen dokumenterne med Hamer Familiens underskrifter* til, at foregive over for pressen og domstolene, at have foretaget en millionbetaling.

Citat fra "Süddeutsche Zeitung" fra 11.12.1978:

"Pressetalsmænd for den velhavende kongefamilie havde umiddelbart efter Dirk Hamers død spredt budskabet om, at den afdødes familie, indtil videre havde modtaget en erstatning på 700 millioner lire (ca. 1,7 millioner mark, DM). Dirk Hamers forældre giver udtryk for, at kongehuset indtil videre kun har betalt lægeregningerne."

Hvordan sagen fortsatte: Korruption på alle niveauer

For familien Hamer var og er det stadig meget vanskeligt at fastslå præcist, hvordan det kunne lade sig gøre at korrumpere myndighederne fuldstændigt - herunder, statsanklagere, advokater, dommere, ministre og præsidenter. Det er vanskeligt at fastslå hvornår og hvordan det skete, for en gerningsmand af denne samfundsmæssige kaliber har også politiske venner af samme kaliber, der gerne gør ham enhver tjeneste, især da prins V.E. af Savoyen var eller stadig er stormester i den kriminelle frimurerloge P2, der har ubegrænset magt. Vi nøjes derfor med at opregne fakta:

Den 18. maj 1982 besluttede den franske højesteret, Cour de Cassation, at prinsen skulle stilles for en juryret for forsætlig legemsbeskadigelse med døden til følge. Intet af dette skete.

Statsanklageren Garci fra Bastia inviterede Dr. Hamer til et personligt møde i februar 1983, hvor han i oversætterens nærværelse bekræftede over for Dr. Hamer  (dokumenteret i akter):

"Dr. Hamer, DIRK-sagen har fra første øjeblik været korrupt på alle niveauer. De har ikke en chance!"

Derefter blev samtalen afbrudt, fordi der blev ventet besøg, men samtalen skulle fortsætte efter en time. Den besøgende var en af prinsens advokater ved navn Paul Lombard. (Han er i mellemtiden blevet berygtet for sin maleriaffære og er løsladt mod kaution på betingelse af, at han ikke forlader Marseille).

Da samtalen med Dr. Hamer skulle fortsætte, sagde hr. Garci: "Hr. Hamer, hvad vil De?"

Dr. Hamer sagde: "Vi havde aftalt at fortsætte vores samtale nu."

Garci svarede: "Hr. Hamer, der er ikke mere at diskutere."

Den 2. marts 1983 offentliggjorde det italienske nyhedsbureau ANSA i Bonn, en meddelelse fra statsadvokaten i Bastia om, at hele efterforskningen i den kommende retssag mod sønnen af den tidligere konge af Italien, fra første dag havde været fuldstændig korrumperet af hjælpere, venner og bestukkede medlemmer af den europæiske 'kongemafia'.

Denne meddelelse blev offentliggjort i næsten alle italienske dagblade. I det øjeblik ændrede den positive stemning for den kongelige families tilbagevenden (udvist af landet ved folkeafstemning i 1946) sig. Selvom man ikke havde talt om mordet i al den tid før, kunne folk pludselig huske det tydeligt. Den tidligere konge Umberto indså, at han ikke længere havde den mindste chance for at vende tilbage til Italien sammen med sin søn. Han gav op, gjorde sin søn arveløs og døde 10 dage senere...

• Båden 'Mapagia', hvori DIRK blev skudt, blev fjernet dagen efter, med tilladelse fra de korsikanske myndigheder og er ikke blevet set siden.
• Kuglens blykerne, som blev opereret ud af DIRKs krop, blev – i strid med al sædvane – hverken fotograferet eller undersøgt i Heidelberg (kriminalpolitiet), Stuttgart (landeskriminalpolitiet) eller Wiesbaden (forbundskriminalpolitiet), og det på anmodning af højtstående tyske politikere.
• Prinsens karabiner blev, som anklagemyndigheden i Ajaccio først konstaterede i 1987, allerede i august 1983, tilsyneladende med udtrykkelig tilladelse fra justitsminister Badinter, stjålet fra våbenkammeret på politihovedkvarteret i Ajaccio, hvor forseglingen var brudt. I 1990 dukkede en "erstatningskarabiner" af denne type pludselig op igen ...
• Den belgiske konge Baudouin udstedte den 1. december 1978 et nyt diplomatpas (LA 025367) til sin fætter Emmanuel, der måtte aflevere sit pas til retten i Ajaccio og ikke måtte forlade Korsika. Dette pas skulle gøre det muligt for prinsen at flygte til Mexico. En eller to dage inden DIRK døde, forlod prinsen Korsika med kurs mod Mexiko. Savoyen blev dagligt underrettet om DIRKs helbredstilstand, så de forudså hans snarlige død. Efter DIRKs død, kunne retten i Korsika ikke gøre andet end, at tilbagedatere prinsens tilladelse til at bevæge sig frit til den 6. december. I sagens akter findes en erklæring, fra prinsen om, at han agter at vende tilbage, i tilfælde af en retssag.

Handlinger udført af familien Savoyen mod familien Hamer i Tyskland

Efter sin søns død blev faderen, Dr. Hamer, i 1978 syg med testikelkræft.
Da han i marts 1979 efter to operationer blev alvorligt syg (overlevelseschancen blev dengang angivet til 20 %), fik Dr. Hamer besøg i Rom af chefredaktøren for et stort tysk magasin, hr. Pütz Siedel.
På vegne af familien Savoyen fremsatte han følgende betingelser og trusler, hvis Dr. Hamer ikke ville give afkald på den civile retssag.

1. Familien Hamer ville blive fordrevet fra Rom.
2. Dr. Hamers omdømme ville blive fuldstændig ødelagt.
3. Hamer-familien ville blive fuldstændig ruineret.
4. Hvis Dr. Hamer vedblev at være stædig, ville man gøre det af med ham, ved hjælp af en trafikulykke.

Da man antog, at Dr. Hamer ikke ville leve meget længere, lagde man ikke fingrene imellem! Hr. Siedel forsøgte indtrægende, med begrundelse i en forventet langvarig retssag, at overbevise Dr. Hamer om nødvendigheden af, at sikre sin familie. Familien Hamer afslog flere økonomiske tilbud med forargelse, i den følgende tid.

Omfanget af sagsakten der beskriver handlingerne, udført af medlemmer af Huset Savoyen, imod Familien Hamer, og især DIRKs far, Dr. med. Ryke Geerd Hamer, har et omfang på 600 sider: 
Prinsens tyske advokat, Gaub, en personlig ven af F.J. Strauß, vendte situationen på hovedet og indledte en farceagtig retssag mod Dr. Hamer for fornærmelse (!) af prinsen, fordi Dr. Hamer havde vovet at citere Cour de Cassation's dom ordret. I forbindelse med denne retssag var der ingen grænser for hvad detektiver og hemmelige tjenester foretog for at terrorisere familien Hamer - og der blev endda udstedt en 10års Interpol-efterlysning mod Dr. Hamer, som blev fornyet konstant, selvom hans opholdssteder altid var offentligt kendte. Hvert skridt Dr. Hamer tog blev overvåget, og familien Savoyen blev holdt underrettet.

Et kort eksempel på denne form for terrorisering:

Som det er beskrevet i den førnævnte sagsakt, brød hemmelige agenter fra Savoyen-familien − med visitkort fra advokat Gaub og med den tyske anklagemyndigheds og myndighedernes kendskab − i året 1979, ind i familien Hamers lejlighed i Weiterstadt. Her stjal de alle private optegnelser, fotoalbum og endda Hamer ægteparrets kærlighedsbreve, alle forretningsoptegnelser og patentspecifikationer, i håb om at finde nogle optegnelser, der kunne bruges til afpresning!
Næsten alle personer, forretningspartnere, myndigheder, banker osv., der er nævnt i disse dokumenter, blev efterfølgende opsøgt af medarbejdere tilknyttet prinsens advokat, hr. Gaub, og alle blev opfordret til at tage del i et samarbejde i kampen mod familien Hamer, hvilket de fleste valgte at gøre.

Hvem ville gøre sig til fjende med Franz Josef Strauß' fortrolige, som, hvilket de fleste er bekendt med, var den mest magtfulde mand i Tyskland?

Pludselig brugte også universitetet i Tübingen, hvor Dr. Hamer havde indsendt sin habilitationsafhandling om den NYE MEDICIN* [*sidenhen ændret til Germanische Heilkunde], en advokat med forbindelse til Savoyen!

Patenterne blev afvist, ligesom Dr. Hamers habilitationsafhandling, som ikke blev gennemgået og under mystiske omstændigheder ligeledes blev afvist.

Familien Savoyens advokat, Gaub, udfordrede endda Dr. Hamer yderligere ved at påstå, at han var meget interesseret i at udbrede "Kræftens Jernregel", så tvivlen om dens gyldighed også derved ville gøre Dr. Hamer til en tvivlsom person.

Boykot mod den NYE MEDICIN, initieret af Huset Savoyen 

Da Dr. Hamer var blevet syg med kræft efter hans søns død, begyndte Dr. Hamer at tænke over sammenhængen mellem psykiske chokoplevelser, kræftsygdomme og mulige forandringer i hjernen. I 1981 lykkedes det ham, i sit virke som overlæge i intern medicin på en kræftklinik tilknyttet München Universitet, at bevise den nøjagtige sammenhæng mellem psyke, hjerne og organ, som siden da er blevet kendt som NY MEDICIN med 4 biologiske naturlove.

At beskrive omfanget af boykotten af disse resultater, i de efterfølgende år, ville fylde tusindvis af sider, og vil af den årsag ikke blive beskrevet i detaljer her.

Der blev, blandt andet, begået mindst 8 mordforsøg på Dr. Hamer, heriblandt et forsøg på giftmord i Canale Cinque i Rom i 1986 mod Dr. Hamer og hans anden søn Bernd. Højdepunktet i forsøget på at ødelægge og miskreditere Dr. Hamer fuldstændigt var: Skiftevis injurierende artikler og tavshed i pressen, forsøg på at erklære Dr. Hamer for sindssyg på grund af afvigelser fra den konventionelle medicin, livsvarigt forbud mod at udøve sit erhverv i 1986 fordi han – bogstaveligt skrevet i dommen – "ikke afsværger Kræftens Jernregel og ikke omvender sig til den konventionelle medicin”, samt "manglende evne til at vende tilbage til den konventionelle medicin." På trods af domstolens afgørelse nægter universitetet i Tübingen at fortsætte habilitationsproceduren som pålagt. Og dette på trods af, at reproducerbarheden af den NYE MEDICIN kan efterprøves på hvilken som helst patient-sag og at man arbejder strengt naturvidenskabeligt-biologisk og uden hypoteser. 

Det værste ved denne boykot er, at millioner af patienter må dø, fordi denne boykot forhindrer, at denne opdagelse kan komme patienterne til gavn!

Familien Hamer tilgår denne proces med største skepsis!

De sidste 13 år har vist, hvor lidt ordet rettighed egentlig betyder!

For det er de magtfulde, der bestemmer, hvad der er retfærdigt.

Vores søn og bror DIRK, der blev skudt mens han sov, forsvarsløs og magtesløs, af en repræsentant af verdens magtelite, vil for kommende generationer være en prøvesten for retssystemet.

Videant judices!

Familien Hamer

1 - hemmelige tjeneste SAVAK: hemmelig politi til den sidste shah af Iran, i drift fra 1957 til 1979
2 - BamS: tysk avis, Bild am Sonntag
3 - habilitation: habilitationsskrift/habilitationsafhandling; det er i Frankrig og Tyskland (samt flere tysk-inspirerede europæiske lande) den højeste akademiske grad. I begge lande erhverves denne grad ved offentligt at disputere over en af vedkommende selv forfattet omfattende videnskabelig afhandling, et habilitationsskrift.

* oversætterens note

Oversættelse: El Glauner & K