Årets begivenheder 1995

13.05.1995: Dr. Hamer holder et foredrag i Bad Godesberg om Germanische Heilkunde®.

18.05.1995: "Olivia-sagen" begynder på denne dag. Olivias far skrev en bog om Olivia, familien og flugten: "Olivia - Tagebuch eines Schicksals".

• 17. maj: første undersøgelse på grund af mavesmerter
• 18. maj: Dr. Jürgensens første diagnose ... Wilms, stadium II, henvisning til St. Anna Børnehospital Wien
• 25. maj: Pilhar-forældre møder Dr. med. Ryke Geerd Hamer i Köln.
• 14. juni: Flugten fra giftgas-pseudoterapi (kemo-"terapi") begynder.
• 24. juli: Staten lover ikke at gøre noget imod forældrenes vilje og opnår dermed, at de frivilligt vender tilbage fra Spanien. Den østriske stat bryder sit løfte med det samme.
• 29. juli: Olivia bliver revet ud af sin mors arme og ført væk til tvangsbehandling. Hun prøver at gøre modstand og bliver "bedøvet med sprøjter"!
• 1. august: Olivia dør som følge af forgiftningschok, men det lykkes at genoplive hende. I den forbindelse brækkes hendes ribben, hvilket forårsager pneumothorax. Olivia skal få kunstig respiration, ernæring og holdes i kunstig dyb søvn. Episoden, hvor hun var klinisk død, holdes hemmelig.
• 18. september: Olivia får sin velfungerende højre nyre fjernet sammen med den indkapslede helingscyste (Wilms tumor eller nefroblastom).
• Derpå begynder en 6 måneders tvangsbehandling med giftgasderivater i henhold til protokollen for det internationalt anvendte store medicinske eksperiment med børn, "SIOP-nefroblastom-studiet, fase II".
• Da lægerne ved, at Olivia med absolut sikkerhed ville dø uden sin mor, retter de deres aggression hovedsageligt mod faderen og nægter ham i starten adgang til sit barn, hver gang de får lejlighed til det. Forældrene er således tvunget til at være til stede under overgrebet på deres eget barn – og til at tie stille. Samtidig skal moren også tage sig af Olivias søskende ...

Først bagefter blev det tydeligt i sagen om den lille Olivia Pilhar, med hvilken hensynsløshed syndikatet – eller kræftmafiaen – straffrit tilsidesætter alle menneskerettigheder, og hvordan den "frie presse" og fjernsynet var på linje med hinanden. De udnyttede sagen fuldstændig i den konventionelle medicins interesse. Alt tydede på et "afgørende slag" fra den konventionelle medicins side mod Germanische Heilkunde®, som var planlagt og gennemført af de højeste statslige organer.

05.07.1995: Dr. Hamer er gæst hos Help TV. Tv-stationen bringer en reportage om "sagen" om Olivia Pilhar.

25.07.1995: Et parlamentarisk forespørgsel fra De Grønne (Østrig) afvises af de ansvarlige ministerier.

04.08.1995: Lokalerne i Centret for Ny Medicin i Burgau bliver ransaget på grund af en arrestordre, der er udstedt mod Dr. Hamer i Østrig, og alle computerfiler beslaglægges. På baggrund af oplysningerne om de patienter, der var indlagt på "Zentrum für Neue Medizin" fra 1990 til 1995, var man muligvis i færd med at indlede en sag mod Dr. Hamer for "uagtsomt manddrab". Anklagemyndigheden måtte dog indrømme, at 6.000 ud af de 6.500 patienter med meget alvorlige forudgående terapi-skader stadig var i live.

18.08.1995: Live-udsendelse på 3sat (3nach9) med Dr. Hamer og Helmut Pilhar. Man kunne tro, at journalistikken i denne live-udsendelse havde forårsaget sin egen totale undergang. Det modsatte var tilfældet – forbrydelsen mod menneskeheden fortsætter.

***

Fotos og kommentarer fra familien Pilhar
 

Vi er ankommet til Spanien og spiser is

Aftensmad på hotellet

Interpol anholder os

Mediehorden

Mediehorden var værre end alt andet.

Sammen med Olivia og vores andre børn fandt vi tilflugt hos nogle venner. Journalisterne belejrede det hotel, hvor Dr. Hamer – og officielt også vi – var indkvarteret. Der endte journalisterne med at interviewe hinanden, når de endnu en gang havde mistet vores spor.

Gruppen fra Spiegel-TV under ledelse af Czogalla fremstod som et terrorhold. Denne agent brølede i fuld hals, mens han blev filmet af sit team bag Dr. Hamer, der, med Olivia i hånden, var på vej ind på hotellet: "Dr. Hamer! Hvad vil De gøre, hvis Olivia dør i morgen?" Olivia så helt forfærdet ud!

Da afleveringsfristen for en færdig artikel nærmede sig for Spiegel-teamet (søndag aften), satte de sig, drevet af panikken over stadig ikke at have noget klar, i hælene på formanden for Foreningen for Ny Medicin i Spanien og forfulgte hende i to biler gennem Malaga. Formanden fortalte, at hun måtte søge tilflugt på en tankstation, hvor hendes bil straks blev blokeret af forfølgerne. Tankpasseren tilkaldte politiet. Det lykkedes politiet at få formanden til at køre videre, men de kunne ikke forhindre denne bande i at fortsætte forfølgelsen. Først da formanden ringede til venner for at få hjælp, kunne de forhindre forfølgerne i at fortsætte deres jagt.

Men også journalisten Pflughaupt, der afslørede vores opholdssted for myndighederne, gjorde vores liv til et helvede. Hver time bankede han hårdt på døren til Dr. Hamers værelse, mens han brølede løs og opfordrede ham til at stille op til et interview.

Nogle udspekulerede journalister forsøgte at følge diskret efter os for at finde ud af, hvor Olivia havde opholdt sig. Derfor var vi ofte tvunget til at tage lange omveje.

Ovenstående foto viser en del af den horde, der belejrede hospitalet i Málaga.

Dr. Hamers lægelige råd

Den konventionelle har altid hævdet, at Olivia kun led af en Wilms-tumor. Men takket være Dr. Hamers fremragende diagnose vidste vi, at Olivia ikke kun led af denne Wilms-tumor, men også af andre kræftformer; blandt andet leverkræft. Denne leverkræft (konfliktindhold: sultedødskonflikt) gik straks i helbredelse, efter at hendes mor lovede at blive hjemme hos Olivia i stedet for at arbejde. Det resulterede i en hævelse i leveren, som Dr. Hamer havde forudsagt, og som man kan se meget tydeligt på ovenstående billede.

Wilms-tumoren sad, som man ved, fast på den højre nyre (bagtil, under ribbenbuen) og blev efter al sandsynlighed aldrig større end ca. 450 cm³.
se også: Abschrift Ärztlicher Rat Dr. Hamer, 21.7.95

Allgemeines Krankenhaus Wien (AKH), intensivafdelingen på den onkologiske børneafdeling (børn med såkaldte hjernetumorer)

Dette foto medførte endnu en gang, at jeg ikke måtte besøge min datter.

Da sygeplejersken bemærkede blitzlyset, meddelte han, at det var forbudt at tage billeder. Derefter blev sikkerhedsvagterne tilkaldt, og de konfiskerede mit kamera. Det fik jeg bekræftet. Men hvad de herrer ikke vidste, var, at det var mit andet kamera, de konfiskerede. To dage senere blev billedet bragt på forsiden af et ugeblad.

se også: Der Spiegel, 07.08.1995 - "Ich bin der Jäger, nicht der Gejagte"

Olivia efter operationen

Olivia får kunstig ernæring

Hun var nødt til at blive ernæret via en sonde gennem næsen. Hun nægtede at spise. Hendes slimhinder var betændte. Om natten kastede hun ofte op hver time.