Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Dr. med. mag. teol. Ryke Geerd Hamer blev født den 17. maj 1935 og voksede op i Friesland. Han blev født som den tredje af seks drenge og oplevede som barn rædslen ved sanseløs ødelæggelse og det brutale mord på tusindvis af mennesker. Han skrev selv: "Det var ren rædsel".

Han tog studieprøven (Abitur) som 18-årig og begyndte at læse medicin, fysik og evangelisk teologi i Tübingen, hvor han mødte sin kommende kone Sigrid Oldenburg, en medicinstudent. 

Da han var 20 år gammel, bestod han den indledende lægeeksamen¹ (første afsnit af studium), giftede sig et år senere i Erlangen og bestod den teologiske kandidateksamen (magister) i Erlangen som 22-årig.

Den unge familie fik først en datter og derefter en søn, DIRK, som senere skulle komme til at spille en afgørende rolle.

I en alder af 24 år bestod dr. Hamer den medicinske statseksamen i Marburg. To år senere, efter sin turnustid, fik han sin lægeautorisation og sin doktorgrad.

Derefter fulgte flere år på universitetshospitalerne i Tübingen og Heidelberg.

I 1972 fik dr. Hamer speciallægeanerkendelse i intern medicin. Han arbejdede også midlertidigt i en lægepraksis sammen med sin kone dr. Sigrid Hamer.

Men han havde altid en særlig hobby ved siden af: at opfinde patenter… f.eks. Hamer-Skalpellen til plastisk kirurgi, som skærer atraumatisk og er 20 gange skarpere end et barberblad; en speciel knoglesav, også til plastisk kirurgi; eller et massagebord, der automatisk tilpasser sig kroppens konturer; samt en enhed til transkutan serumdiagnostik.

I 1976, på 20-årsdagen for deres forlovelse, mindede dr. Hamer sin kone Sigrid om begyndelsen på deres kærlighed med en sang. Få årtier senere blev denne sang – "Mein Studentenmädchen" ("Min Studentkæreste") – den største terapeutiske opdagelse inden for Germanische Heilkunde®.

Indtil august 1978 var der ikke sket noget særligt i Hamer-familiens liv, bortset fra at de havde fået to børn mere.

Den 18. august 1978, kl. 3 om morgenen i tusmørket, skete der noget forfærdeligt: En gal italiensk prins, V.E. af Savoyen, skød dr. Hamers søn Dirk, der intetanende sov i en båd foran øen Cavallo. Dirks kamp mod døden varede i næsten 4 måneder. Hans far vågede over ham dag og nat.

Dirk døde i hans arme den 7. december 1978.

Tre år senere fandt dr. Hamer ud af, at han blev ramt af en tabskonflikt dengang, der udløste testikelkræft. Dr. Hamer kaldte senere denne form for chok for „Dirk-Hamer-Syndrom“ (DHS), en Biologisk Konflikt-Chok, der uventet fanger os „på det forkerte ben“. Dr. Hamer så Germanische Heilkunde® som den arv, hans elskede søn efterlod os.

"Jeg betragter viden om de sande årsager til kræft for at være den arv, min søn Dirk har efterladt os. Og sådan ønsker jeg at bevare det!"

Dirks tidlige død ændrede ikke kun livet for dr. Hamer og hans familie, men markerede også fødslen af den største opdagelse i menneskehedens historie.

Dr. Hamer forstår straks konsekvenserne og holder fast ved sine principper, og dermed begynder en kamp, der er en del af hans hverdag resten af livet. Det er en så paradoksal og absurd situation, der kun kan forstås, hvis man er modig nok til at kigge på vores samfunds elendige tilstand.
En mand, der har gjort den helt afgørende opdagelse for menneskeheden, som viser vejen til et ægte humanistisk og naturligt samfund, der ikke er baseret på en filosofisk utopi, men på naturlove, bliver stort set forladt af samfundet og brutalt forfulgt af den herskende magtelite.

I sin bog “Einer gegen alle” ("En mod alle") skriver han detaljeret om denne problematik.

Den uundgåelige konfrontation med den barske virkelighed sætter sine spor. Det ødelægger og udfordrer ikke kun familierelationer, men ødelægger også venskaber, skaber tvivl og er overvældende for alle mennesker.

Kun få mennesker kan overleve en så opslidende eksistenskamp gennem mange år og mestre en så stor livsopgave. Dr. Ryke Geerd Hamer var sådan et menneske.

Med denne opdagelse, som dr. Hamer først kaldte "Ny Medicin" og til sidst omdøbte til "Germanische Heilkunde®", blev lægevidenskaben for første gang i historien en streng naturvidenskab.

Han formulerede sine første forskningsresultater i form af en videnskabelig habilitation² (videnskabelig afhandling) med titlen "DIRK HAMER SYNDROM og KRÆFTENS JERNREGEL", som han indleverede ved universitetet i Tübingen i oktober 1981. Samme år præsenterede han sin opdagelse på italiensk tv. På det tidspunkt troede han stadig, at KRÆFTENS JERNREGEL (ERK = Eiserne Regel des Krebs) snart ville blive anerkendt.

Imidlertid blev dr. Hamers videnskabelige afhandling om sammenhængen mellem psyke og udvikling af kræft afvist, uden at et eneste tilfælde var blevet undersøgt, hvilket kom frem i retten et par år senere. Det førte til den groteske situation, at universitetet i Tübingen afviste at gennemgå hans habilitationsskrift af formelle årsager!

Efter Dirks død blev Hamer-familien konstant chikaneret af advokater, agenter, detektiver og andre udsendinge fra Savoyens Hus.

I de følgende år forsøgte dr. Hamer gentagne gange at grundlægge et hospital eller behandlingscenter, for at anvende sine opdagelser til gavn for sygdomsramte patienter. Dr. Hamers forsøg blev dog blokeret af hans modstanderes forræderiske handlinger.

I 1985 døde dr. Hamers kone Sigrid, der nærmest ikke kunne komme sig over Dirks død, og som var udsat for den konstante, ødelæggende terror af Savoyens Hus.

I 1986 nåede kampagnen for at ødelægge dr. Hamer sit første højdepunkt. Koblenz' lægeforening indledte en retssag med det formål at fratage dr. Hamer sin lægeautorisation. Komplottet lykkedes, og dr. Hamer mistede sin lægeautorisation, fordi han "ikke afsværgede Kræftens Jernregel" og "ikke omvendte sig til konventionel medicin" (citat fra dommen).

Det betød, at dr. Hamer mistede retten til overhovedet at tale med sine patienter.
Dommeren ved Landesgericht Köln (regionale domstol) rådede ham senere til at omskole sig (i en alder af 57 år) og vælge et erhverv, der ikke har med medicin at gøre. Formålet var at afholde dr. Hamer fra at fortsætte sit videnskabelige arbejde. Dette lykkedes ikke, da han fortsatte sin forskning på trods af enormt vanskelige forhold.

Uden tilstrækkelige økonomiske ressourcer og uden universitetsfaciliteter, for ikke at tale om administrativt personale, måtte dr. Hamer med møje og besvær indsamle videnskabeligt materiale til sit forskningsarbejde, f.eks. ved at bede sine lægekolleger om at låne ham CT-billeder. I lyset af de nævnte forhold er det helt forståeligt, at nogle patienttilfælde ikke kunne undersøges i det omfang, som dr. Hamer mente var ønskværdigt og nødvendigt. Hvis han havde haft en klinik og et minimum af ressourcer til rådighed dengang, ville han have været i stand til at gøre sine omfattende og dybtgående opdagelser meget tidligere.

I 1986 beordrede domstolen universitetet i Tübingen til at genoptage og afslutte habilitationsproceduren. I 1994 traf forvaltningsdomstolen i Mannheim en afgørelse, der beordrede universitetet i Tübingen til at gennemgå dr. Hamers habilitationsskrift. Det er aldrig sket før i universitetets historie. Efter at der var gået 13 år siden indleveringen af habilitationsskriftet, var det stadig meget usandsynligt, at universitetet i Tübingen ville foretage en nøjagtig undersøgelse af den NYE MEDICIN i forbindelse med et patienttilfælde. Den 22. april 1994 blev der meddelt en beslutning:

“En verifikation inden for rammerne af en habilitationsprocedure er ikke planlagt.”

(Nærmere oplysninger om habilitationsproceduren findes i dr. Hamers egen biografi "Einer gegen alle").

Efter at dr. Hamer havde undersøgt omkring 10.000 patienttilfælde, formulerede han i 1987 fire naturlove, der gælder for alle såkaldte sygdomme. Disse fire biologiske naturlove opfylder rent videnskabelige kriterier, som gør det nemt at verificere gyldigheden af den Nye Medicins lovmæssigheder (i dag Germanische Heilkunde®). Forskellige nationale og internationale udvalg bestående af professorer og læger har verificeret disse lovmæssigheder og bekræftet dem skriftligt.

For at modvirke den konstante trussel om psykiatrisk tvangsbehandling valgte han i 1989 frivilligt at gennemgå en psykiatrisk undersøgelse hos dr. Catherine Bataille de Longprey, en yderst troværdig psykiater fra universitetet i Bruxelles. Hun fastslog:

"...Jeg kan ikke spore nogen symptomer på paranoia. Hans forklaringer bygger på logisk sammenhæng, og når han kræver en anderledes diagnostik og en anderledes behandling, så underbygger han dette med analyser og embryologisk velfunderet forskning, som er baseret på de grundlæggende begreber inden for konventionel medicin."

I 1990 grundlagde dr. Hamer "Zentrum für Neue Medizin" (Center for Ny Medicin) i Burgau/Østrig.

Der blev afholdt en lægekonference i Burgau, hvor 20 patienttilfælde blev diskuteret, og 30 læger fra forskellige lande deltog. Resultatet af denne undersøgelse var, at "Kræftens Jernregel" endnu en gang var 100% bekræftet.

I 1994 opdagede dr. Hamer den Femte Biologiske Naturlov, den såkaldte kvintessens.

I 1995 offentliggjorde dr. Hamer på offentligt tv, at der hverken findes AIDS eller HI-virus.
Samtidig blev "Olivia"-sagen udnyttet af medierne og brugt som en afledningsmanøvre for at miskreditere dr. Hamer – og for at diskvalificere hans udtalelser om aids og hiv. → Se dr. Hamer i tv-programmet "Brisant".

1997: "Kronen på værket" var hans anholdelse og fangeophold i Köln. Selv om anklageskriftet var en grotesk konstruktion af dr. Hamers modstandere, tilbragte han ni måneder i en fængselscelle. Men selv i fængslet fortsatte dr. Hamer sin forskning. Han opdagede årsagen til spontane kriminelle handlinger ved at interviewe sine medfanger – og ved at bygge videre på sine tidligere resultater og inddrage de 5 Biologiske Naturlove. Han nedskrev disse forskningsresultater i 2. bind af "Vermächtnis einer Neuen Medizin".

Da universitetet i Trnava (Slovakiet) påtog sig at gennemføre habilitationsproceduren i 1998, blev dr. Hamer tidligt løsladt fra fængslet i begyndelsen af året – men uden tilladelse til at praktisere som læge. Man regnede med, at hans habilitation endelig ville blive afvist af et universitet, og at universitetet i Tübingen ville være ude af kniben.

Som forventet blev dr. Hamers habilitation afvist, men ikke desto mindre blev de biologiske lovmæssigheder, som dr. Hamer havde opdaget, for første gang bekræftet af et universitet. Bekræftelsen af denne verifikation blev underskrevet af universitetets bedømmelsesudvalg.

I sin egen biografi beskriver en nær ven af dr. Hamer, hvordan hun oplevede den historiske begivenhed i Trnava.

Umiddelbart efter flygtede dr. Hamer fra Slovakiet til Spanien.

Fra 1998-2004 boede dr. Hamer i eksil i Spanien, hvor han afholdt seminarer og fortsatte sin forskning.

I 2000 mødte dr. Hamer for første gang sin kommende anden kone, Bona García Ortín, som levede og arbejdede sammen med ham og tjente ham trofast og hengivent indtil hans død.

I 2004 blev dr. Hamer anholdt igen og udleveret til den franske domstol. Endnu en gang bliver dr. Hamer stillet for retten for en fiktiv forbrydelse. Han blev idømt 3 års fængsel i Frankrig.

I 2006 blev han løsladt før tid fra det franske fængsel Fleury-Mérogis. Derefter vendte han tilbage til Spanien for at fortsætte sit forskningsarbejde og holde flere seminarer.

I 2007 emigrerede dr. Hamer til Sandefjord i Norge, da han ikke længere var i sikkerhed i Spanien, fordi den europæiske arrestordre trådte i kraft den 1. januar 2004.

Dr. Hamer arbejdede uophørligt videre i de 10 år, hvor han boede i eksil i Norge. Han gjorde adskillige opdagelser i denne periode, men det var kun få år før han forlod os for altid, da han nåede at gøre en meget betydningsfuld opdagelse.

Den kærlighedssang, som dr. Hamer skrev til sin kone i 1976, blev den største terapeutiske sensation inden for Germanische Heilkunde®. I 2013 udkom den første udgave af bogen "Mein Studentenmädchen" (Min Studentkæreste), hvor han for første gang fremlagde sine resultater.

I de sidste år af sit liv oplevede den begavede og enestående læge og forsker, dr. Ryke Geerd Hamer, en sand syndflod af opdagelser. Allerede i 2014 var det nødvendigt at udgive en anden udgave af "Mein Studentenmädchen" og en revideret anden udgave i 2015, som var dobbelt så omfattende.

Dr. Ryke Geerd Hamer døde den 2. juli 2017 kl. 22:10 i Sandefjord/Norge. Han var ikke alene, hans altid trofaste Bona var hos ham, da han forlod denne verden for evigt. 

***

Dr. med. mag. teol. Ryke Geerd Hamer var ikke kun en passioneret læge med mange talenter, men også et godhjertet menneske. En ven af mennesker og dyr, generøs og medfølende. Faktisk var alle mennesker vigtige for ham, men hans patienter var særligt vigtige for ham. Hans hus var åbent for alle, også for dyrene.

Mange kan måske stadig kunne huske Seebald-familien fra Østrig. Dr. Hamer var den eneste, der gjorde alt for at hjælpe familien, som senere blev ødelagt af medicin-mafiaen og børneværnet. Myndighederne tvangsfjernede alle børnene fra familien.

Dr. Hamer har altid hjulpet, når det har været muligt. Folk kunne altid ringe til ham eller mødes med ham, når de havde brug for råd eller hjælp. Alle var velkomne at deltage i hans seminarer, også dem, der ikke havde nogen penge.

Han krævede aldrig betaling fra sine patienter; tværtimod delte han ofte en del penge ud til andre.

Dr. Hamer blev frataget alt. I stedet for at få anerkendelse og hæder oplevede han miskrediterings-kampagner, fængselsdomme, fratagelse af sin lægelicens, dødstrusler og attentatforsøg.

I dette samfund kunne han ikke få, hvad der retmæssigt tilkom ham, fordi han uundgåeligt og nødvendigvis satte spørgsmålstegn ved dets grundprincipper. Vi ser tilbage og kan se, at intet har kunnet ødelægge hans menneskelighed og hjertevarme. Tværtimod, det blev hans helt unikke karisma.

Det ønske, han havde for sine patienter, vil gå i opfyldelse –

Germanische Heilkunde, den største opdagelse i menneskehedens historie,
vil fortrænge uvidenhedens mørke, ligesom krokus,
der om foråret trænger igennem den iskolde snedække og baner sig vejen frem til lyset.

1 - indledende lægeeksamen: Den forudgående kliniske del (første til fjerde semester), som afsluttes med den første del af lægeeksamenen (tidligere kendt som den indledende lægeeksamen, Physikum).
2 - habilitation: habilitationsskrift/habilitationsafhandling; det er i Frankrig og Tyskland (samt flere tysk-inspirerede europæiske lande) den højeste akademiske grad. I begge lande erhverves denne grad ved offentligt at disputere over en af vedkommende selv forfattet omfattende videnskabelig afhandling, et habilitationsskrift. Den tyske og franske habilitation svarer til den danske doktorgrad, som er den højeste akademiske grad i Danmark.

Oversættelse: El Glauner