Den 3. Biologiske Naturlov
DET ONTOGENETISK BETINGEDE SYSTEM
AF FORMÅLSBESTEMTE BIOLOGISKE SPECIALPROGRAMMER
(kræft-SBS og kræftækvivalent-SBS)

Embryologer deler generelt embryonal udvikling op i tre såkaldte kimlag (endoderm, mesoderm og ektoderm), som udvikler sig helt i begyndelsen af embryonets udvikling, og hvorfra alle organer er afledt. Hver celle eller organ i kroppen kan tildeles en af disse såk. kimlag.

Germanische Heilkunde® inddeler derfor alle såk. sygdomme efter deres tilhørsforhold til kimlagene. Når vi inddeler alle disse forskellige svulster, hævelser, ulcera efter udviklingshistorien (eller efter kriterierne for de forskellige såk. kimlag), så kan vi se, at "sygdommene", der tilhører fælles kimlag (i det midterste kimblad skelner vi mellem mesoderm, der er styret af lillehjernen eller storhjerne-marvlager), også har andre fælles egenskaber og karakteristika.

Fordi til hvert af disse kimlag hører udviklingsmæssigt betinget

• en specifik del af hjernen,
• en bestemt type af konfliktindhold,
• en bestemt lokalisation i hjernen,
• en specifik histologi,
• specifikke kimlag-relaterede mikrober

og desuden har alle såk. sygdomme = ”Naturens Formålsbestemte Biologiske Specialprogrammer”, også en Biologisk Betydning, som er udviklingshistorisk forståelig.

Celler eller organer, der har udviklet sig fra det indre kimlag, har deres relæer/deres styrings-sted, hvorfra de bliver ”dirigeret”, i hjernestammen, den ældste del af hjernen. Også her finder vi en systematisk lokalisation, da de begynder højre dorsal med sygdommene i munden, i næsesvælgrummet og derefter ordner sig mod uret og i henhold til mave-tarmkanalen og slutter med sigma (=sigmoideum) og blære. Histologisk er alle karcinomer uden undtagelser adeno-karcinomer.  I tilfælde af kræft danner organerne, der hører til dette kimlag, cellevækst med kompakte tumorer af adeno-celletypen, f.eks. i leveren, tarmen, Lungenrundherde (lungenoduli), osv.

Alle celler eller organer, der har udviklet sig fra det ydre kimlag, har deres kontrolrelæer i hjernebarken, den yngste del af vores hjerne. De laver/danner alle en nedbrydning af celler i form af sår og ulcera eller en funktionsformindskelse på organ-niveau, f.eks. diabetes eller lammelse osv. 

Det midterste kimlag deler vi op i en ældre og en yngre gruppe.

Cellerne eller organerne, der tilhører den ældre gruppe af det midterste kimlag, har deres relæer i lillehjernen, dvs. de hører stadig til den gamle hjerne og danner derfor også i tilfælde af kræft kompakte tumorer (af adenoid celletypen) i den konfliktaktive fase, f.eks. i brystet, også melanomer, eller mesoteliomer i pericardium (hjertesækken), i pleura (brysthinden) eller i peritoneum (bughinden).

Cellerne eller organerne, der hører til den yngre gruppe af det midterste kimlag, har deres styrings-sted i storhjernens marvlager og danner, i tilfælde af kræft, nekroser eller vævshuller i den konfliktaktive fase, dvs. nedbrydning af celler, f.eks. huller i knoglen, i milten, nyrerne eller æggestokkene (ovariet).

Jo højere den fylogenetiske evolution har udviklet sig, jo mere udviklet og kompliceret blev programmerne af vores hjerne: Fra arkaiske ældste programmer i vores hjernestamme, til lidt mere komplicerede konfliktindholde i lillehjernen, til de allerede betydelig mere komplicerede programmer i storhjernens marvlager, til kortikale konfliktindholde, der styres af vores hjernebark (cortex cerebri).

Oprindeligt havde man forstået kræft som reel tumor med stærk cellevækst. Man troede, at tumorcellerne kunne ”svømme væk” og udvikle sekundær tumorer i andre dele af kroppen, såk. "metastaser", som i virkeligheden ikke eksisterer. Metastaser er altid en anden eller tredje konflikt, for det meste iatrogen, dvs. forårsaget af en læge.

Hvis en patient får diagnosen ”kræft” i såk. konventionel medicin i dag, vil de fleste patienter få et dramatisk chok, som derefter straks kan udløse yderligere panik-konflikter og dermed nye kræftformer, der fortolkes som såk. metastaser i konventionel medicin.

Eventyret om metastaser er en hypotese, der ikke er bevist og ikke er bevislig. Fordi forskerne aldrig har været i stand til at finde en kræftcelle i arteriel blod fra en såk. kræftpatient. Men kræftcellerne skulle faktisk findes i arteriel blod, hvis de angiveligt ville ”svømme” til periferien, dvs. ydre dele af kroppen.

Også at kræftcellerne, på deres aldrig observerede vej gennem blodet, endda kunne transformeres og f.eks. en tarmkræft-celle, der har lavet en blomkålslignende, kompakt tumor i tarmen, pludselig migrerer til knoglerne, hvor den forvandles til knogletab, er fuldstændig galskab og middelalderlig dogmatisme. At der findes et andet eller endog tredje kræftsvulst, er en kendsgerning, men er vurderingen af denne kendsgerning er forkert.

Ingen i den konventionelle medicin var da længere interesseret i såk. kimlag. Ingen havde vidst, hvor vigtige de var. Og det er faktisk grunden til, at det aldrig har været muligt at systematisere kræftudviklingen. I fremtidens lærebøger klassificeres såk. sygdomme derfor ikke længere efter nutidens specialområder, men efter tilhørsforhold til kimlagene. Denne systematik er den biologisk-naturlige systematik af alle såk. sygdomme eller naturens specialprogrammer.

Vi kan klassificere alle vores Biologiske Konflikter i henhold til udviklingen. Vi ved, hvornår de respektive specifike adfærdsformer blev udviklet og indprogrammeret i løbet af udviklingshistorien.

Og derfor finder vi ikke kun organer og hjerneområder, der hører sammen, men også konflikter, der er udviklingshistorisk relaterede; de har alle den samme histologiske celledannelse, og i helbredelsesfasen finder vi altid de samme mikrober der.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner