En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Afgrænsning fra psykosomatikken

Jeg har været assistentlæge hos prof. Thure von Üxküll i Gießen. Han skrev et meget tykt standardværk om psykosomatik. Der behandles problemet: “Sympatikotoni og Vagotoni” ganske kort. Det siges der, at en sådan lidelse kaldes ”vegetativ dystoni”. Indenfor psykosomatik har man bestemt haft de rigtige intentioner, og rigtige antagelser på mange måder. Det ville også være forkert ikke at sætte pris på mange forfatteres store tjeneste i søgen efter sammenhæng mellem psyken og organer. Der kunne bare ikke rigitig arbejdes med det, fordi klare og håndgribelige sammenhæng – som Germanische Heilkunde® (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin) viser i dens lovmæssigheder – aldrig blev beskrevet/defineret.

Generelt set beskæftiger psykosomatikken sig kun med sygdomme, hvor en angivelig kronisk konflikt fører – gennem det vegetative nervesystem – til somatiske ændringer i organer. For at undersøge disse kroniske konflikter, der angiveligt fører til en bestemt sygdom, bruger man indenfor psykologi normalt psykoanalytiske metoder. Det er derfor ikke underligt, at der ikke har haft succes i på at finde sammenhæng mellem individuelle lidelser og visse konfliktkonstellationer.1
Psykosomatikken har ganske vist endnu ikke fundet nogen standardregler for organ-tildelingen.

Et astmaanfald tolkes typisk som et tårevåt udbrud, højt blodtryk sidestilles med undertrykt vrede og mavesår som en konstant konflikt mellem tendenser til aggression og tendenser til at flygte.

Disse eksempler viser, hvor langt psykosomatik er fra Germanische Heilkunde® (tidligere: NY MEDICIN, Germansk Ny Medicin).

Det er bl.a. sket, fordi specialister i psykosomatik gik for meget i psykologernes fodspor, i stedet for at stole på det solide fundament i biologi og adfærds- og primatforskning. Der er blevet ført uendelige diskussioner om stresspotentialer eller stressforskning uden at bemærke, at stressen kun var en konsekvens af DHSet, et symptom på ca-fasen. I populære bøger om psykosomatik (Bräutigam, Christian, vom Rad) nævnes begrebet sympatikotoni ikke en eneste gang.

Måske var jeg altid for meget af en naturvidenskabsmand til upræcis psykosomatik. Jeg mener, at psykosomatik ikke længere vil eksistere ved siden af ​​Germanische Heilkunde®.

Grossart-Maticek (Krankheit als Biographie, Illness as Biography, 1979) klager over psykosomatiske kræftforskere:

Indtil videre har forskerne ikke været i stand til at udvikle en metode, hvor der kunne skelnes mellem psykosociale konflikter før sygdommen og psykosociale ændringer efter sygdommen. Dette er heller ikke muligt i de individuelle undersøgelser, der udføres, fordi der ikke er noget forskningsprogram.

Grossart-Maticek ser en ting lige her, at det efter diagnosen er vanskeligt at skelne mellem hvad der var sket før, og hvad diagnose-chokket udløste. Selvfølgelig overser han en ting, for på det tidspunkt var Germanische Heilkunde's Biologiske Love endnu ikke kendt: Patienten er enten i konstant, konflikt-aktiv sympatikotoni, kvasi-fysiologisk for at løse sin Biologiske Konflikt, eller patienten er i permanent vagotonisk helbredelsesfase (pcl-fase), fordi sin organisme skal regenereres igen. Begge kan kun forstås biologisk – hverken psykologisk eller psykosomatisk.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner


1 - “konflikt” er altid en Biologisk Konflikt, se  Nomenklatur