Afgrænsning fra psyko-onkologien

Indledende bemærkning: Det er svært for mig at finde åndelige¹ (intellektuelle) foregangsmænd, om end kun på nogle punkter. Jeg modtog en kritik for ikke at citere forfattere, som engang havde sagt noget om de formodede forbindelser mellem kræft og psyke.

Enhver opfindelse og enhver opdagelse er baseret på kendte fakta, og derfor skal de ses i rækken af udviklinger inden for den foregående videnskab. Men at forbinde disse fakta på en sådan måde, at alle fakta, – som tidligere ikke kunne ordnes, men kun kunne samles –, nu er samlet i en altomfattende, for hvert enkelt tilfælde reproducerbar synopsis, er nyt.

I 1981 kunne man ikke engang finde begrebet "psyke" i emneindekset af videnskabelige grundværker om tumorer. Da man overvejende ledte efter "kræftfremkaldende stoffer" og troede, at man allerede havde fundet en række kræftfremkaldende stoffer, blev muligheden for en psykogen udvikling af kræft igen helt glemt. Delvist blev det betragtet som useriøst at præsentere sådanne mulige årsager på kongresser osv. – dette gav kun anledning til ironi og hånlig latterliggørelse. På den anden side nød biologisk-mekanistiske teorier om årsagerne til tumorer, såsom det såkaldte paraneoplastiske syndrom, stor popularitet, fordi man mente at kunne finde en kræftmanifestation i mange tilfælde flere år i forvejen (*før diagnosen).

Dengang måtte jeg forpligte mig til ikke at nævne klinikken, hvor jeg havde foretaget mine første systematiske undersøgelser, og som var tilknyttet et universitet, fordi ethvert resultat, jeg kunne nå frem til, allerede på forhånd blev anset for useriøst.

I slutningen af 1981, efter at mine resultater var blevet offentliggjort, udkom der en lille bog: Meerwein/Adler: "Einführung in die Psycho-Onkologie" ("Introduktion til psyko-onkologi"). Med hensyn til den psykogene udvikling af kræft står der i 1. udgave:

"Ideen om at forstå kræft som et regressivt forsøg på regeneration på det biologiske plan, når den psykiske udtryksevne er udtømt eller blokeret, er ensidig og viser en mangel på forståelse for problemets biologiske kompleksitet." 

I den 2. udgave kan man dog læse følgende: 

"Ideen om at forstå kræft som et regressivt forsøg på regeneration på det biologiske plan, når den psykiske udtryksevne er udtømt eller blokeret, er ganske vist meget tiltalende, men vi mener ikke, at den tilgængelige viden inden for psykoonkologien på nuværende tidspunkt giver mulighed for en omfattende forklaring."

Den Germanische Heilkunde® har absolut intet med psyko-onkologi at gøre. (Tænk på behovet for psyko-oftalmologi, psyko-ortopædi, psyko-gynækologi osv. osv.)

Germanische Heilkunde® er et system, som er baseret på 5 Biologiske Naturlove og gælder for hele medicinen, og er ikke en psykologisk hypotese-teori om kræft.

Inden for psyko-onkologi er der aldrig blevet sat spørgsmålstegn ved de konventionelle kræftbehandlingsmetoder.
Interessant i denne forbindelse er analysen af Ulrich Abel fra Heidelberg (Tyskland), chef for afdelingen for onkologisk statistik, "Die zytostatische Chemotherapie fortgeschrittener epithelialer Tumoren" (1990), ("Cytostatisk kemoterapi af fremskredne epitheliale tumorer"). Han skriver i oversigten om såkaldte epitheltumorer, undtagen lymfomer, leukæmier, sarkomer og kimcelletumorer: 

"Der er ingen direkte evidens for, bortset fra bronkialkarcinom (især småcellet), at kemoterapi forlænger livet for disse patienter."

Han skriver i forordet:

"Uanset hvor nedtrykkende resultatet af dette arbejde måtte være, så er det et klart resultat af en så fordomsfrit og omfattende som muligt vurdering af den tilgængelige litteratur ... Og de beskyldninger, som den konventionelle medicin – og for det meste med god grund – retter mod medicinens "outsidere", nemlig at de ikke er i stand til videnskabeligt at underbygge deres positive resultater, kan den konventionelle medicin også rette mod sig selv. Der er et akut behov for en nytænkning inden for kræftbehandling og kræftforskning, ikke kun på grund af videnskabelige argumenter, men først og fremmest af hensyn til patienterne."

Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om en af de første repræsentanter for den såkaldte psyko-onkologi: O.C. Simonton: „Getting well again“, 1978; (Dt. Ausgabe: O. Carl Simonton, Stephanie Matthews Simonton, James Creighton, „Wieder gesund werden“, 1993).

Simonton er radiolog og specialist i strålebehandling, og han ønsker eksplicit "ikke at erstatte konventionel medicinsk behandling, men at supplere den".

Han tager udgangspunkt i patientens livsvilje, hvis intensitet angiveligt er direkte proportional med overlevelsesraten og er afhængig af, hvor præcist patienten følger lægens anvisninger (den lydige patient!). Han bruger motivationspsykologisk teknik, som skal styrke livsviljen, og også visualisering som biofeedback-teknik, som ser således ud: 

Kræftpatienten skal visualisere, at behandlingen ødelægger svulsten og at kroppens naturlige immunforsvar kæmper imod kræften.

Men visualiseringen betragtes i sidste ende kun som supplerende terapi til strålingsterapie osv., i det hele taget skal patienten gøre sig meget krigeriske forestillinger om processerne i sin krop. (kamp-visualiseringer), (se s. 13 flg.)

Den slags tankegange er desværre typiske og hindrer patienten endnu mere i at forstå sygdommens sammenhænge. Løses konflikten² ikke, hjælper der heller ingen krigerisk visualisering om forsvarskampe mod onde kræftceller.

Det positive ved Simonton er, at han i det mindste beskæftiger sig med sine patienters psykiske problemer, som – i henhold til de seneste udgaver af hans bog (sic!) – kan findes endda 6-18 måneder før kræftsygdommen bryder ud! Det er også positivt, at han understreger, at alle statistiske undersøgelser om kræftfænomenet har det problem, at "psykologerne har ingen fysiologiske data, og lægerne har ingen psykologiske data i deres undersøgelser"!

Set fra Germanische Heilkunde's perspektiv er Simontons fejl også, at han ligesom LeShan udelader det cerebrale niveau i kræftprocessen og desuden ikke beskæftiger sig med de øvrige sygdomme i forhold til psykiske faktorer.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner

1 åndelig: vedr. tænkning og intellektuel begavelse (overs. note)
2 konflikt: Biologisk Konflikt